SOCIALE MEDIER
Introduktion
Sociale medier er mangfoldige, men de er bygget op over samme model: Jo flere minutter, vi bruger på dem, des bedre forretning for dem. De sælger vores tid til annoncører, og de samarbejder med andre platforme om at dele data om vores adfærd.
Adfærd er i den kontekst det, vi klikker på, deler, kommenterer, liker eller bruger mere end fem sekunder på. Men der kan også være tale om dybere analyser, såsom vores netværk og netværks ageren, demografi og købsadfærd IRL. De færreste ved helt præcis, hvordan algoritmerne er bygget, ligesom de ændres løbende. Derfor kommer eksperter ofte kun med indikationer på, hvordan algoritmen er bygget op.
Alle brugere godkender, at det sociale medie må registrere og bruge vores adfærd, når vi opretter os. Der sker løbende opdatering af vilkår og betingelser. Brugerne ser det kun som små pop-ups, der skal klikkes væk. Når man som bruger klikker pop-up-bokse væk, godkender man de nye vilkår.
Sociale medier er en digital markedsplads med sælgere på hvert gadehjørne
Hverdagen på sociale medier er fyldt med betalte opslag og annoncer men også generiske opslag, som udbredes på grund af antal likes. Nogle af de meget populære opslag eller brugere er dog også betalt af annoncører. Det er blandt andet influencere, der betales for at nævne et produkt eller kendte, der deltager i et event. Øko-systemet på sociale medier er derfor mere end de indbyggede algoritmer.
Holdninger og politik
Sociale medier anvendes også til at fremhæve holdninger og påvirke brugerne til handling og holdning. Det kan være politiske og aktivistiske handlinger. I Europa må man ikke markedsføre direkte mod politisk ståsted, men via analyser og kendskab til demografi, er det stadig muligt at målrette budskaber og holdninger på sociale medier.
Vi er produktet når noget er gratis – manipulation eller forretning?
De fleste brugere kender opbygningen: at sociale medier kun kan stille deres platforme til rådighed, hvis vi accepterer at være produkter. At kende den præmis er ikke det samme som hele tiden at være opmærksom på at man bliver påvirket til at blive lidt længere. Sociale medier afsløres ofte i forsøg på at manipulere os til at blive lidt længere. Adfærdsdesign, addictive design og dopamin nævnes ofte.
Algoritmer og påvirkning i livets svære tider
De fleste unge kan afkode algoritmers alt for åbenlyse konsekvenser. Klikker man på en pandabjørn, får man to pandabjørne, og klikker man på dem, dukker der fem op og til sidst er der mange pandabjørne. Det er dog sværere at afkode påvirkning i livets svære eller tænksomme perioder. For eksempel kærestesorg. Unge, der har kærestesorg kan opleve, at deres scrollen på sociale medier som TikTok og Reels på Instagram giver dem en opfattelse af at være forstået. Pludselig dukker der opslag op med “han tager dig snart tilbage,” eller “du skal bare være dig selv, så kommer hun tilbage” etc. Den slags får os til at blive lidt længere.
Genkendelighed, hverdag og refleksion
I dette tema er det vigtigere at eleverne taler om deres brug af sociale medier og er nysgerrige på effekten og påvirkningen end at tale om manipulation og dopamin alene. At bruge egne erfaringer til at skelne mellem positiv værdi og negativ påvirkning og få sået frø til at genkende mekanismer, der påvirker os for deraf at kunne træffe digitale valg ved hjælp af dialoger og sparring.
De sociale medier anvendes meget forskelligt
Brugerne anvender de sociale medier forskelligt. Unge bruger de forskellige medier i klynger. Hvor nogle grupper eller klasser eller fællesskaber anvender Facebook og Messenger, bruger andre udelukkende Snapchat aktivt i deres fælles kommunikation. På tværs af klyngebrug (hvor grupper har kommunikationskanaler), følger alle brugere hver deres interesser og profiler/brands på sociale medier. Så selv om de i klynger og grupper har en fælles kommunikationskanal, så er deres verden og udgangspunkt alligevel forskellig afhængig af, hvem de ellers følger.
Der er forskellige holdninger til deres gode og dårlige sider ved sociale medier
Selvbilleder, mobning, digitale krænkelser, afhængighed, debat og demokrati debatters, og der er ingen tvivl om, at en forkert vej eller for meget brug af sociale medier har negativ betydning. Det dokumenterer forskning. Samtidig er der også fordele ved sociale medier. Foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade har i flere rapporter beskrevet, hvordan sårbare selvmordstruede dels har fået inspiration til negativ selvskade men samtidig også fået støtte til ikke at gøre skade på sig selv.
Ved den åbnende dialog fokuseres på, hvad eleverne umiddelbart synes er godt og mindre godt, og de primære sociale medier trækkes frem. Hvilke medier bruger eleverne. Eleverne kan arbejde med manipulation og tech.giganter, men primært have fokus på, hvad de selv oplever, og hvordan det kunne se ud i bedste anvendelse.
Formålet med temaet er at give elverne indsigt og forståelse for den digitale infrastruktur der udgør sociale medier og gaming.
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst ved fremlæggelsen. Der behøver ikke være skærme mellem jer i dialogfaserne.
Filmen The Social Dilemma er stadig en god indsigt i, hvordan algoritmer kan påvirke os til at blive længere på sociale medier. Ved god tid kan den anbefales.
Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Evaluering
De mest anvendte sociale medier
De klassiske og gennemgående sociale medier er Facebook, Instagram, TikTok, Youtube, Snapchat. Derudover er der også unge, der bruger BeReal, Reddit, Pinterest og Twitch, som er et gamernetværk. Scrolling foregår ofte på TikTok og Instagram (reels) til at blive eksponeret for indhold i passiv eller forholdsvis passiv grad
Facebook anvendes først og fremmest til Messenger, Begivenheder, Grupper og til at få daglige nyheder. Det har været nedadgående i nogle år, men flere unge er vendt tilbage til at tjekke deres feed ud for at få daglige nyheder. Det kan skyldes, at det umiddelbar føles nemmere end for eksempel eksponering af nyheder på TikTok eller at søge på danske medier.
Instagram anvendes til interesser, inspiration, venner og tidsfordriv. Her er det primært storys, som de unge ser. Dvs. øverst i deres app. De liker og interagerer mindre end tidligere, men har derimod mange, som de følger. Tiden på Instagram går ofte med at se foreslåede Reels (små videoer) som understøtter en stemning. Det kan være humør, sorg, tvivl, kæresteproblemer, ensomhed etc.
På TikTok er billedet det samme. Her bruger flere unge tid på foreslåede videoer, som ofte følger i en strøm af hinanden lignende indslag. På TikTok anser nogle unge også opslag som lærerige. Det kan være inspiration eller viden om. For eksempel teori i forbindelse med kørekort, skærmtid, viden om politik eller om krigen i Ukraine. TikTok repræsenterer for nogle derfor både sjov og alvor og tidsfordriv.
Snapchat er stedet, hvor de chatter hurtige og korte beskeder eller som de indtaler til hinanden. Indtalinger gør det nemmere for dem at sige, hvad de vil sige uden at vente på svaret. Som indtales retur. Derudover snapper de streaks, hvor de holder gang i en digital kæde med hinanden. På Snapchat holder de øje med hinanden på den mest populære feature, nemlig Snapmap.
Youtube er stadig populært som vidensbank og til inspiration til både hverdagsliv, lektier, konkrete kreative projekter eller spil og gaming. Og til nyheder. Der er flere gode og positive kanaler på Youtube. Her liker og interagerer de stadig men kommenterer mindre end tidligere.
Twitch bliver ofte ikke opfattes som et socialt medie, men tager man i betragtning at det er en platform, der også stiller sig til rådighed for social interaktion, hvor man kan chatte, blogge og følge hinanden, så er det i denne kontekst et socialt medie.
Pinterest er en digital opslagstavle, hvor man kan følge, like og kommentere hinandens kreative opslag, mens Reddit er et socialt medie, hvor man kan dele links, opslag, billeder etc. og deltage i debatter. På Reddit er de fleste anonyme og kan agere med selvvalgt brugernavn. Her er stemningen ofte hård, og her deles sladder om kendte.
BeReal er bygget op omkring en agenda om at være uperfekt. Det kom efter de mange mediehistorier om selvbilleder og perfekthedskultur og går ud på, at man får en notifikation på et tidspunkt i løbet af dagen, hvorefter man så har blot to minutter til at dele billede af sig selv. Underforstået, at man ikke kan nå at sætte en perfekt scene. Billedet fremgår så i 24 timer og man kan følge hinanden. Der er mulighed for at lægge sit billede op et sted, hvor det ikke kun er følgerne, der kan se det, hvilket er den mest populære feature hos unge her og nu.
Twitter hedder nu X og anvendes ofte til at følge nyheder eller personer/politikere.
1. Forslag til indledende dialog
Vi skal tale om sociale medier. Hvornår har i sidst delt, kommenteret eller ageret på sociale medier? For eksempel med et like eller ved at klikke på et link?
Er der nogle, der har oplevet noget i morges, der har påvirket dem online? Fået jer til at grine, blive kede af det, tænker nærmere eller måske købe noget?
Hvor meget tid har i brugt i dag? I går/ på den seneste uge?
Hvilke sociale medier bruger i? Og hvorfor?
Hvad er fordele og ulemper ved sociale medier?
Vi har mange debatter om sociale medier i medierne og i samfundet generelt. Hvad handler de mest om?
Der advares nogle gange mod de sociale medier med begreber som tech-giganter. Hvad går de bekymringer ud på?
Hvad bruger i mest sociale medier til?
Hvorfor hedder de sociale medier?
Hvornår har du sidst læst et kommentarspor? Hvad handlede det om?
2. Præsentation til brug i klassen
Denne video fra DR3 er et populært og satirisk indblik i, hvor hurtigt det går på sociale medier, og hvor stort en lille ting kan blæses op. Nogle unge kender udtrykket “hvad er det værste, der kan ske!” Det er satire men alvor.
3. Opfølgningsspørgsmål
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang. Er der noget overraskende eller noget, eleverne kan genkende fra deres liv? For eksempel at “kende hinanden på forhånd”?
Er de sociale medier en kanal ud i det uvisse, og går det stadig så stærkt som i eksemplet her? Hvor går det stærkt? (Snapchat, Instagram, Facebook, TikTok?)
4. Opgave i grupper
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. Der er i dette tema lavet fem valgmuligheder, som eleverne kan arbejde videre med. Alle valgmuligheder indeholder cases og links til artikler samt slutopgave, der præsenteres som et produkt.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. Der er naturligvis mulighed for, at lærer og fagpersoner træffer beslutninger på forhånd om både opgave og produkt, der passer ind i et forløb eller fag.
5. Opsamling og udvalgt præsentation
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på:
Begrundelse for valg af undertema og produkt
Tanker og refleksioner bag produktet
Generelle overvejelser om sociale mediers rolle og betydning i fremtiden samt egne refleksioner om eget brug.
Relevante links:
>>Unge kan motivere hinanden på sociale medier – men det kan også kamme over. DR
>>Her er hvad det koster at annoncere på sociale medier PK Medier
>>Danmark bruger mest sociale medier i EU DS
>> Dansk Ungdoms Fællesråd: Det digitale demokrati
>> Folketinget stiller spørgsmål ved hvilken fremtid den demokratiske samtale har på sociale medier. FT
>>Bandlyst på sociale medier har stadig skabt et netværk Tjekdet
>>De største trends her og nu DMJX
>> Sociale medier er som narko DR2
Opgavemulighed 1: Sociale medier, dilemmaer og trivsel
>>Case
>>Mediekilder
>>Opgaver
Cases
2. Christina blev ved med at falde i fælden
Christinas feed er plastret til med videoer af katte og hunde, der bliver fundet i dårlig stand og reddet eller leveret til dyreinternater. Hun bruger mange timer om ugen på at se de videoer. Hver gang, hun spotter en video i “For you” skal hun lige se den, men ofte kommer der en ny lige efter. Hun beslutter sig derfor for ikke at klikke eller se dem, men der skal kun to minutter til, hvor hun ikke har et formål med at bruge de sociale medier, før hun er i gang igen. Det sker samtidig med, at Christina forsøger at skære ned på sin skærmtid. Men det er svært for hende, fordi hun er optaget af dyrene, omvendt ved hun også, at det tager meget af hendes tid, og at hun ikke nødvendigvis bliver i bedre humør af videoerne. De ender oftest godt, men efterlader hende med en følelse af, at der er mange dyr, der lider. Ofte er videoerne også tilsat sørgelig musik. Når hun læser kommentarsporene, er det ofte for at føle et fællesskab med andre, der også er optaget af dyrene.
3. Kasper lavede en basketturnering med unge fra flere byer
Kasper bor i en mindre by i Jylland, hvor der er en lokal fodbold- og håndboldklub og en efterskole, hvor man som barn og ung kan gå til gymnastik. Men Kasper er interesseret i basketball, og der er alt for langt til et sted, hvor de tilbyder et baskethold. Da han går i syvende klasse, beslutter han sammen med sine forældre, at han skal på efterskole i 9. klasse, og han vælger en skole, hvor han kan spille basketball. Men så begynder han at tvivle på, at han kan nå et godt nok niveau, og han tager derfor ofte til byer med basketnet og bane om søndagen sammen med et par venner. Her møder han andre, der også kommer fra forskellige byer, og en dag deler han opslag på både TikTok og Instagram fra basketbanen med hashtags. Han opdager, at det går hurtigt med at få likes og følgere. Der er hele netværk på sociale medier af unge, der interesseret i basket, uden at de kan finde en lokal klub. Det bliver starten på, at de laver et insta-hold, der mødes engang imellem og ellers træner hver for sig, hvor de facetimer eller snapper fif og tricks til hinanden. De får med andre ord et basket-fællesskab uden at have en klub, og efter et år, mødes de som hold i en turnering mod et hold fra en klub.
7. Caro har svært ved at slukke
Caros dilemma er, at hun har svært ved at slukke for de sociale medier om aftenen. Hendes opmærksomhedspunkt er Snapchat, men hun er også meget opmærksom på Messenger, fordi hun tidligere har prøvet at være udenfor fællesskabet. I 1.g. var hun en del af en klasse, der brugte Messenger til at aftale grupper, skrive om lektier og diverse, men ved en tilfældighed fandt hun ud af, at klassen havde to Messenger-tråde. Hun var kun med i den ene, og hun fandt ud af, at nogle fra klassen skrev om hende i den anden. De kommenterede på tøj, hun havde på i skolen og på hendes fremlæggelser. Det var en dreng fra klassen, der fortalte hende det. Hun havde ingen idé, inden han fortalte hende det og blev så ked af det, at hun gik ud af skolen og brugte næsten et helt skoleår på at arbejde. Nu er hun startet i en ny 1.g. klasse, men hun er hele tiden opmærksom på, at hun får svaret alle på de sociale medier og ikke er den første, der slukker. Hun tror, at det gik galt i den anden klasse, fordi hun ofte ikke var online om aftenen.
Mediekilder
>>Forsøger TikTok at gøre os dummere? TV2
>>Debat om den demokratiske samtale Lykke Møller Kristensen i Altinget (link til blog)
>>Danmark bruger mest sociale medier i EU DS
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal om hvordan i ser de sociale medier udefra. Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på? Kan man skære alle sociale medier over en kam? Er der nogle sociale medier der er bedre end andre, og hvad handler det i givet fald om? Kan det for eksempel passe, at TikTok kan påvirke os til at blive “dummere”. Tal eventuelt om, hvordan i selv tænker over de sociale medier. Hvem er ansvarlig for trivslen – de sociale medier eller brugerne?
- Produkt: Hvad kan de sociale medier gøre for at være med til at sikre deres brugere bedre oplevelser? Kom gerne med helt konkrete forslag til hvert sociale medier og find en vinkel, som idéen bygger på.
For eksempel sprog og tone og digital mobning. Hvad kan de sociale medier gøre for at komme det til livs? - Eller digitalt misbrug af billeder. Hvad kan de sociale medier gøre?
- Eller afhængighedsfornemmelse, som nogle brugere oplever – hvad kan de sociale medier gøre.
- Find gerne en udfordring og find en idé til det sociale medier.
- Debatkultur – den demokratiske samtale.
Definer nogle forslag og præsenter dem med udgangspunkt i det sociale medie (vælg gerne ét) og udfordringer eller udfordringer.
Ved god tid: Vend gerne opgaven om og rettet blikket på jer selv som brugere. Hvad kan vi som brugere være med til at løfte for at komme en udfordring til livs.
Bemærk:
Efter præsentation kan idéen måske blive fremlagt for de sociale medie.
Produkt: Det perfekte sociale medie – hvordan ville det se ud?
De sociale medier, der findes på markedet i dag er efterhånden mellem 10 og 20 år gamle med undtagelse af TikTok, der dog tidligere hed Musical.ly. De er tilpasset undervejs. Men hvordan ville det bedste sociale medie se ud, hvis det skulle skabes i dag? Hvilke funktioner prioriterer i højest, og hvorfor? Hvem er brugerne?
Præsenter jeres tanker og idéer om et sociale medie indeholdende de features, som i finder vigtige. Ved god tid hav også gerne en målgruppe i tankerne.
Opgavemulighed 2: Har sociale medier for meget magt?
>>Case
>>Mediekilder
>>Opgaver
Cases
1. Michelles side på Facebook gav hende fuldstidsjob og en post til byrådet
Michelle har altid interesseret sig for heste og har haft egen hest fra hun var ti år. Da hun var ung, var hun på et kursus i at tale med heste. Lidt surrealistisk, men hun havde stor glæde af det. Derfor startede hun en side på Facebook, hvor hun skrev om gode råd til heste-ejere om små og store udfordringer. Hun var 16 år, da hun startede siden. På ganske kort tid, fik hun mange følgere, og der kom gang i debatten på hendes side. Mange spurgte hende til råds om problemer med hestene, og hun brugte lang tid på at svare grundigt, selv om hun samtidig gik i gymnasiet. Hun har aldrig betalt annoncer eller forsøgt at få flere følgere, men delte blot sin interesse og blev på kort tid den ekspert, som mange med heste ønskede at skrive med. I hendes første sabbatår ændrede hun sit liv, sådan at hun tog ud til folk, der havde brug for hjælp med deres hest, og det fik hun løn for. På få måneder havde hun skabt en hverdag med et fuldstidsjob, som hun levede af, og da hun startede med at studere til dyrlæge, havde hun fast job om eftermiddagen via Facebook.
Fordi hun altid har delt gode råd og været hjælpsom på Facebook-siden, blev hun opfordret til at stille op til byrådet for et politisk parti.
5. Jasmin købte et dyson til 3990,- kroner
I månedsvis havde Jasmin set et Dyson styling-sæt på Instagram og TikTok, og nu var der også begyndt at dukke annoncer op, når hun brugte Snapchat eller Google. Hun tænkte automatisk, at det var et nyt styling-sæt, som hele verden var vilde med, og som ingen kunne undvære. Hun tænkte, at det var nyt og at alle vidste, at det var det bedste på markedet. Da hun stod i El-giganten og skulle prøve det første gang, kom der to voksne, som også ville se på det, fordi deres datter havde talt om det, og ekspedienten nævnte, at det var meget populært. Da Jasmin besluttede sig for at købe det og viste det til sine venner, var det dog ikke alle, der kendte til Dyson. Flere anede ikke, at det eksisterede, hvilket Jasmin havde svært ved at forestille sig, fordi hun havde set det dagligt på sine sociale medier.
7. Caro har svært ved at slukke
Caros dilemma er, at hun har svært ved at slukke for de sociale medier om aftenen. Hendes opmærksomhedspunkt er Snapchat, men hun er også meget opmærksom på Messenger, fordi hun tidligere har prøvet at være udenfor fællesskabet. I 1.g. var hun en del af en klasse, der brugte Messenger til at aftale grupper, skrive om lektier og diverse, men ved en tilfældighed fandt hun ud af, at klassen havde to Messenger-tråde. Hun var kun med i den ene, og hun fandt ud af, at nogle fra klassen skrev om hende i den anden. De kommenterede på tøj, hun havde på i skolen og på hendes fremlæggelser. Det var en dreng fra klassen, der fortalte hende det. Hun havde ingen idé, inden han fortalte hende det og blev så ked af det, at hun gik ud af skolen og brugte næsten et helt skoleår på at arbejde. Nu er hun startet i en ny 1.g. klasse, men hun er hele tiden opmærksom på, at hun får svaret alle på de sociale medier og ikke er den første, der slukker. Hun tror, at det gik galt i den anden klasse, fordi hun ofte ikke var online om aftenen.
Mediekilder
>> Folketinget vil forbedre den fælles digitale samtale. Avisen Danmark
>>Hvad du siger ja til ved at have profil på sociale medier DR
>>Sådan reagerer hjernen på likes
>>Instagram er skadelig for de unge viser lækkede dokumenter – men hvad siger de unge selv? TV2
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal om hvordan i ser de sociale medier udefra. Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på? Kan man skære alle sociale medier over en kam? Er der nogle sociale medier der er bedre end andre, og hvad handler det i givet fald om? Virksomheder, der køber annonceplads på sociale medier er mest interesseret i at købe annoncer dér, hvor folk er. De ved derfor ikke, om folk er der af positive eller negative årsager, og hvis folk bruger lige så meget tid på sociale medier på grund af skænderier eller debatter, kan virksomheder ikke se det. Hvad tænker du om det hvis det betyder at sociale medier fremhæver den negative debat.
Produkt: Tag udgangspunkt i spørgsmålet:
Hvordan kan man sikre, at det sociale ved sociale medier er det primære, hvis de sociale medier lever af vores opmærksomhed?
Find et eksempel på en situation, som i kan vise digitalt og fysisk og beskriv forskellen på, hvordan den kan forme sig på sociale medier i forhold til det fysiske rum. Det kan være en diskussion om politik eller personer eller generelle holdninger.
Beskriv situationen digitalt og fysisk for at nå frem til, hvor stor betydning konstruktionen af det sociale på sociale medier spiller ind, samt hvor stor indflydelse det sociale har i den fysiske verden. For eksempel i forbindelse med argumenter eller debatter og interaktionen mellem mennesker.
Overvej, hvad det betyder, at kende hinanden og hinandens værdier i den fysiske verden.
Præsenter som video eller som story (canva)
Opgavemulighed 3: Hvad betyder sociale mediers opbygning for vores demokrati?
>>Case
>>Mediekilder
>>Opgaver
Cases
1. Michelles side på Facebook gav hende fuldstidsjob og en post til byrådet
Michelle har altid interesseret sig for heste og har haft egen hest fra hun var ti år. Da hun var ung, var hun på et kursus i at tale med heste. Lidt surrealistisk, men hun havde stor glæde af det. Derfor startede hun en side på Facebook, hvor hun skrev om gode råd til heste-ejere om små og store udfordringer. Hun var 16 år, da hun startede siden. På ganske kort tid, fik hun mange følgere, og der kom gang i debatten på hendes side. Mange spurgte hende til råds om problemer med hestene, og hun brugte lang tid på at svare grundigt, selv om hun samtidig gik i gymnasiet. Hun har aldrig betalt annoncer eller forsøgt at få flere følgere, men delte blot sin interesse og blev på kort tid den ekspert, som mange med heste ønskede at skrive med. I hendes første sabbatår ændrede hun sit liv, sådan at hun tog ud til folk, der havde brug for hjælp med deres hest, og det fik hun løn for. På få måneder havde hun skabt en hverdag med et fuldstidsjob, som hun levede af, og da hun startede med at studere til dyrlæge, havde hun fast job om eftermiddagen via Facebook.
Fordi hun altid har delt gode råd og været hjælpsom på Facebook-siden, blev hun opfordret til at stille op til byrådet for et politisk parti.
6. Alle tænker det, trode Yunus
Yunus har interesseret sig for true crime igennem længere tid har hørt mange pod-casts om uopklarede sager i Danmark, ligesom han ofte klikker på opslag og er med i grupper om uopklarede kriminalitet. I forbindelse med bortførelsen af en pige på Sjælland, kan han se, at de profiler og grupper, han er en del af, diskuterer, at manden, der har bortført pigen helt sikkert også har dræbt Emilie Meng, som er en anden pige, der forsvandt og blev fundet myrdet for nogle år siden. I grupperne deler personerne billeder af den formodede gerningsmand fra mandens Facebook-profil, og de begynder at opklare forbrydelserne ved at sætte forskellige historier sammen. Det fylder alt hos Yunus i de dage, og han taler om det med sine kammerater og forældre. De har ikke samme interesse. Yunus oplever, at de ikke ved noget, og at de lever som om, der ikke var sket en meget stor forbrydelse, som her og nu er højaktuel for ham. Der sker ikke meget andet på hans sociale medier end debatten om sagen.
8. Henning magter ikke debatter online efter at han delte et forkert link
Henning er optaget af judo i sin fritid og følger derfor mange judo-udøvere online i grupper på sociale medier. En af de hollandske judo-udøvere fremgår en dag på et link med nyt kosttilskud, der skulle gøre det nemmere at klare det fysisk hårde i en judo-kamp. Henning tænker ikke nærmere over det, men da han ser linket, deler han det med samme videre i grupperne. Det viser sig at være en falsk artikel fra et falsk medie, der blot efterligner almindelige medier. Den berømte judo-udøvers navn og billede var blevet misbrugt, og derfor bliver Henning voldsomt chikaneret og mobbet både i grupperne men også i inbox. Haten går mest på, at han har delt fake news men også at han har stillet den berømte udøver i et dårligt lys.
Mediekilder
>> Folketinget vil forbedre den fælles digitale samtale. Avisen Danmark
>>Det digitale demokrati – Dansk Ungdoms Fællesråd
>>Instagram er skadelig for de unge viser lækkede dokumenter – men hvad siger de unge selv? TV2
>>Dansk politik viser tegn på ekkokamre og polarisering Analyse i fagbladet 3F
Hvad må man på sociale medier
>>Butiksindehaver delte billede af formodet tyv og kan få en bøde TV Midt-Vest
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal om hvordan i ser de sociale medier udefra. Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på? Kan man skære alle sociale medier over en kam? Er der nogle sociale medier der er bedre end andre, og hvad handler det i givet fald om?
Hvor får du selv nyhederne fra? Hvordan undgår du, at havne i et ekkokammer, hvor du blot bliver bekræftet i dit eget verdenssyn?
Hvad er der mest af på dine sociale medier – holdninger eller viden, inspiration eller sociale aktioner For eksempel. Sammenlign jeres digital platforme – tag evt. udgangspunkt i et socialt medie og kig på hinandens feed.
Produkt: Forskellen på generiske opslag og betalte opslag er mennesker. Mennesker, der liker og interagerer, gør nogle opslag populære uanset om det er positive eller negative opslag. En negativ debat skaber lige så mange aktioner som positive, ofte flere. Udarbejd en guide med det, i synes er vigtigt at huske at tjekke, inden man deler, liker, kommenterer. Præsenter guiden som en plakat eller lille film med forklaringer.
1. Michelles side på Facebook gav hende fuldstidsjob og en post til byrådet
Michelle har altid interesseret sig for heste og har haft egen hest fra hun var ti år. Da hun var ung, var hun på et kursus i at tale med heste. Lidt surrealistisk, men hun havde stor glæde af det. Derfor startede hun en side på Facebook, hvor hun skrev om gode råd til heste-ejere om små og store udfordringer. Hun var 16 år, da hun startede siden. På ganske kort tid, fik hun mange følgere, og der kom gang i debatten på hendes side. Mange spurgte hende til råds om problemer med hestene, og hun brugte lang tid på at svare grundigt, selv om hun samtidig gik i gymnasiet. Hun har aldrig betalt annoncer eller forsøgt at få flere følgere, men delte blot sin interesse og blev på kort tid den ekspert, som mange med heste ønskede at skrive med. I hendes første sabbatår ændrede hun sit liv, sådan at hun tog ud til folk, der havde brug for hjælp med deres hest, og det fik hun løn for. På få måneder havde hun skabt en hverdag med et fuldstidsjob, som hun levede af, og da hun startede med at studere til dyrlæge, havde hun fast job om eftermiddagen via Facebook.
Fordi hun altid har delt gode råd og været hjælpsom på Facebook-siden, blev hun opfordret til at stille op til byrådet for et politisk parti.
2. Christina blev ved med at falde i fælden
Christinas feed er plastret til med videoer af katte og hunde, der bliver fundet i dårlig stand og reddet eller leveret til dyreinternater. Hun bruger mange timer om ugen på at se de videoer. Hver gang, hun spotter en video i “For you” skal hun lige se den, men ofte kommer der en ny lige efter. Hun beslutter sig derfor for ikke at klikke eller se dem, men der skal kun to minutter til, hvor hun ikke har et formål med at bruge de sociale medier, før hun er i gang igen. Det sker samtidig med, at Christina forsøger at skære ned på sin skærmtid. Men det er svært for hende, fordi hun er optaget af dyrene, omvendt ved hun også, at det tager meget af hendes tid, og at hun ikke nødvendigvis bliver i bedre humør af videoerne. De ender oftest godt, men efterlader hende med en følelse af, at der er mange dyr, der lider. Ofte er videoerne også tilsat sørgelig musik. Når hun læser kommentarsporene, er det ofte for at føle et fællesskab med andre, der også er optaget af dyrene.
3. Kasper lavede en basketturnering med unge fra flere byer
Kasper bor i en mindre by i Jylland, hvor der er en lokal fodbold- og håndboldklub og en efterskole, hvor man som barn og ung kan gå til gymnastik. Men Kasper er interesseret i basketball, og der er alt for langt til et sted, hvor de tilbyder et baskethold. Da han går i syvende klasse, beslutter han sammen med sine forældre, at han skal på efterskole i 9. klasse, og han vælger en skole, hvor han kan spille basketball. Men så begynder han at tvivle på, at han kan nå et godt nok niveau, og han tager derfor ofte til byer med basketnet og bane om søndagen sammen med et par venner. Her møder han andre, der også kommer fra forskellige byer, og en dag deler han opslag på både TikTok og Instagram fra basketbanen med hashtags. Han opdager, at det går hurtigt med at få likes og følgere. Der er hele netværk på sociale medier af unge, der interesseret i basket, uden at de kan finde en lokal klub. Det bliver starten på, at de laver et insta-hold, der mødes engang imellem og ellers træner hver for sig, hvor de facetimer eller snapper fif og tricks til hinanden. De får med andre ord et basket-fællesskab uden at have en klub, og efter et år, mødes de som hold i en turnering mod et hold fra en klub.
4. Alba elsker det uperfekte ved Snapchat
Albas første sociale medier var Instagram. Hun startede på Instagram, da hun var ni år, fordi hendes forældre tænkte, at det var det bedste sociale medie at starte på. Kort efter fik hun en profil på Musical.ly, som nu er TikTok. På begge de social medier fandt hun sjove opslag, men da hun blev ældre, begyndte hun også at have det dårligt med især Instagram. Hun ville gerne have følgere og forsøgte sig med at dele billeder, som andre kunne like. Samtidig kunne hun ikke lide sig selv på billederne, og hun brugte meget tid på at kigge på andre på sociale medier. I 8. klasse skiftede hun skole, og i den nye klasse brugte de mest tid på Snapchat. Hun brugte stadig en del tid på Instagram, men det gjorde hendes nye netværk ikke, så langsomt begyndte hun at snappe mere end hun brugte tid på andre medier. Hun havde det meget bedre med Snapchat end Instagram, og hun brugte ikke tiden på at sætte et perfekt billede op – det var normalt i hendes nye klasse at vise sig selv præcis som man var på Snapchat uden filter.
5. Jasmin købte et dyson til 3990,- kroner
I månedsvis havde Jasmin set et Dyson styling-sæt på Instagram og TikTok, og nu var der også begyndt at dukke annoncer op, når hun brugte Snapchat eller Google. Hun tænkte automatisk, at det var et nyt styling-sæt, som hele verden var vilde med, og som ingen kunne undvære. Hun tænkte, at det var nyt og at alle vidste, at det var det bedste på markedet. Da hun stod i El-giganten og skulle prøve det første gang, kom der to voksne, som også ville se på det, fordi deres datter havde talt om det, og ekspedienten nævnte, at det var meget populært. Da Jasmin besluttede sig for at købe det og viste det til sine venner, var det dog ikke alle, der kendte til Dyson. Flere anede ikke, at det eksisterede, hvilket Jasmin havde svært ved at forestille sig, fordi hun havde set det dagligt på sine sociale medier.
6. Alle tænker det, trode Yunus
Yunus har interesseret sig for true crime igennem længere tid har hørt mange pod-casts om uopklarede sager i Danmark, ligesom han ofte klikker på opslag og er med i grupper om uopklarede kriminalitet. I forbindelse med bortførelsen af en pige på Sjælland, kan han se, at de profiler og grupper, han er en del af, diskuterer, at manden, der har bortført pigen helt sikkert også har dræbt Emilie Meng, som er en anden pige, der forsvandt og blev fundet myrdet for nogle år siden. I grupperne deler personerne billeder af den formodede gerningsmand fra mandens Facebook-profil, og de begynder at opklare forbrydelserne ved at sætte forskellige historier sammen. Det fylder alt hos Yunus i de dage, og han taler om det med sine kammerater og forældre. De har ikke samme interesse. Yunus oplever, at de ikke ved noget, og at de lever som om, der ikke var sket en meget stor forbrydelse, som her og nu er højaktuel for ham. Der sker ikke meget andet på hans sociale medier end debatten om sagen.
7. Caro har svært ved at slukke
Caros dilemma er, at hun har svært ved at slukke for de sociale medier om aftenen. Hendes opmærksomhedspunkt er Snapchat, men hun er også meget opmærksom på Messenger, fordi hun tidligere har prøvet at være udenfor fællesskabet. I 1.g. var hun en del af en klasse, der brugte Messenger til at aftale grupper, skrive om lektier og diverse, men ved en tilfældighed fandt hun ud af, at klassen havde to Messenger-tråde. Hun var kun med i den ene, og hun fandt ud af, at nogle fra klassen skrev om hende i den anden. De kommenterede på tøj, hun havde på i skolen og på hendes fremlæggelser. Det var en dreng fra klassen, der fortalte hende det. Hun havde ingen idé, inden han fortalte hende det og blev så ked af det, at hun gik ud af skolen og brugte næsten et helt skoleår på at arbejde. Nu er hun startet i en ny 1.g. klasse, men hun er hele tiden opmærksom på, at hun får svaret alle på de sociale medier og ikke er den første, der slukker. Hun tror, at det gik galt i den anden klasse, fordi hun ofte ikke var online om aftenen.
8. Henning magter ikke debatter online efter at han delte et forkert link
Henning er optaget af judo i sin fritid og følger derfor mange judo-udøvere online i grupper på sociale medier. En af de hollandske judo-udøvere fremgår en dag på et link med nyt kosttilskud, der skulle gøre det nemmere at klare det fysisk hårde i en judo-kamp. Henning tænker ikke nærmere over det, men da han ser linket, deler han det med samme videre i grupperne. Det viser sig at være en falsk artikel fra et falsk medie, der blot efterligner almindelige medier. Den berømte judo-udøvers navn og billede var blevet misbrugt, og derfor bliver Henning voldsomt chikaneret og mobbet både i grupperne men også i inbox. Haten går mest på, at han har delt fake news men også at han har stillet den berømte udøver i et dårligt lys.
Mediekilder
>> Folketinget vil forbedre den fælles digitale samtale. Avisen Danmark
>>Det digitale demokrati – Dansk Ungdoms Fællesråd
>>Forsøger TikTok at gøre os dummere? TV2
>>Guide – Sådan bryder du ud af ekkokammeret. UNG KOM
>>Debat: De sociale medier er associale POV
>Debat om den demokratiske samtale Lykke Møller Kristensen i Altinget (link til blog)
>>Danmark bruger mest sociale medier i EU DS
>>Hvad du siger ja til ved at have profil på sociale medier DR
>>Sådan reagerer hjernen på likes
>>Instagram er skadelig for de unge viser lækkede dokumenter – men hvad siger de unge selv? TV2
Hvad må man på sociale medier
>>Butiksindehaver delte billede af formodet tyv og kan få en bøde TV Midt-Vest
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal om hvordan i ser de sociale medier udefra. Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på? Kan man skære alle sociale medier over en kam? Er der nogle sociale medier der er bedre end andre, og hvad handler det i givet fald om? Kan det for eksempel passe, at TikTok kan påvirke os til at blive “dummere”. Tal eventuelt om, hvordan i selv tænker over de sociale medier.
Yunus tror at hele verden tænker det samme. Hvilken rolle spiller disse to elementer:
Specifikt de sociale medier
Specifikt det sociale fællesskab PÅ sociale medier
Er der forskel, og hvorfor?
Find en vinkel at arbejde videre med og læs de tilhørende kilder og cases. Vælg mellem:
– Sociale medier – dilemmaer og muligheder, trivsel og hverdag
Læs case 2, 3 og 7
Læs mediekilder 3, 6 og 9
– For lidt og for meget – er det mennesker, der skal have magten og sociale medier eller er det sociale medier, der skal have magten over mennesker?
Læs case 1, 5 og 7
Læs mediekilderne 1, 5, 6 og 9
– Demokrati og indtjening -hvad betyder sociale mediers opbygning for vores viden og holdninger?
Læs case: 1 og 6
Læs mediekilderne 1, 2 og 10
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal om hvordan i ser de sociale medier udefra. Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på?
Og kan man skære alle sociale medier over en kam eller er der nogle sociale medier, der er bedre end andre?
Kan det for eksempel passe, at TikTok kan påvirke os til at blive “dummere,” som det fremgår i mediekilde 3.. Tal eventuelt om, hvordan i selv tænker over de sociale medier.
Yunus tror at hele verden tænker det samme. Hvilken rolle spiller disse to elementer:
Specifikt de sociale medier
Specifikt det sociale fællesskab PÅ sociale medier
Er der forskel, og hvorfor?