Sociale medier er en af tidens mest dominerende kommunikationsplatforme, og brugere har aldrig brugt så meget tid på deres yndlings sociale medie som i dag (Howarth, 2023).
Vores store tilstedeværelse på sociale medier er drevet af komplekse algoritmer, der styrer indholdet, vi ser. Disse algoritmer er designet til at engagere os, fastholde vores opmærksomhed og tilpasse indholdet til vores individuelle præferencer.
Adfærd er i den kontekst det, vi klikker på, deler, kommenterer, liker eller bruger mere end fem sekunder på. Men der kan også være tale om dybere analyser, såsom vores netværk og netværks ageren, demografi og købsadfærd IRL. De færreste ved helt præcis, hvordan algoritmerne er bygget, ligesom de ændres løbende. Derfor kommer eksperter ofte kun med indikationer på, hvordan algoritmen er bygget op.
Alle brugere godkender, at det sociale medie må registrere og bruge vores adfærd, når vi opretter os. Der sker løbende opdatering af vilkår og betingelser. Brugerne ser det kun som små pop-ups, der skal klikkes væk. Når man som bruger klikker pop-up-bokse væk, godkender man de nye vilkår.
Sociale medier er en digital markedsplads med sælgere på hvert gadehjørne
Hverdagen på sociale medier er fyldt med betalte opslag og annoncer men også generiske opslag, som udbredes på grund af antal likes. Nogle af de meget populære opslag eller brugere er dog også betalt af annoncører. Det er blandt andet influencere, der betales for at nævne et produkt eller kendte, der deltager i et event. Øko-systemet på sociale medier er derfor mere end de indbyggede algoritmer.
Holdninger og politik
Sociale medier anvendes også til at fremhæve holdninger og påvirke brugerne til handling og holdning. Det kan være politiske og aktivistiske handlinger. I Europa må man ikke markedsføre direkte mod politisk ståsted, men via analyser og kendskab til demografi, er det stadig muligt at målrette budskaber og holdninger på sociale medier.
Vi er produktet når noget er gratis – manipulation eller forretning?
De fleste brugere kender opbygningen: at sociale medier kun kan stille deres platforme til rådighed, hvis vi accepterer at være produkter. At kende den præmis er ikke det samme som hele tiden at være opmærksom på at man bliver påvirket til at blive lidt længere. Sociale medier afsløres ofte i forsøg på at manipulere os til at blive lidt længere. Adfærdsdesign, addictive design og dopamin nævnes ofte.
Algoritmer og påvirkning i livets svære tider
De fleste unge kan afkode algoritmers alt for åbenlyse konsekvenser. Klikker man på en pandabjørn, får man to pandabjørne, og klikker man på dem, dukker der fem op og til sidst er der mange pandabjørne. Det er dog sværere at afkode påvirkning i livets svære eller tænksomme perioder. For eksempel kærestesorg. Unge, der har kærestesorg kan opleve, at deres scrollen på sociale medier som TikTok og Reels på Instagram giver dem en opfattelse af at være forstået. TikToks algoritme er kendt for at være effektiv til at forudsige og levere indhold, der appellerer til brugerens tilstand.
Men denne tilpasning rejser også spørgsmål om, hvorvidt algoritmerne påvirker vores opfattelse af verden.
Kort om TikTok
Mediet TikTok har over 1.677 milliarder brugere, og den gennemsnitlige bruger tilbringer dagligt 1,5 time på platformen (Shewale, 2023). TikTok adskiller sig fra andre sociale medier som f.eks. Facebook, der er afhængig af, at vores venner laver opdateringer, som vi finder interessant. TikTok har derimod selv taget styringen ved at designe startsiden, “For You-page”, som en opdagelsesside, hvor du ser indhold, som TikToks machine learning-algoritme har udvalgt til dig.
TikTok anvender algoritmiske anbefalingsalgoritmer på hele platformen med det formål at skræddersy, kuratere og prioritere indhold. Platformens primære visningsgrænseflade, For You-siden, tilpasser brugernes feeds baseret på deres interesser og adfærdsdata ved hjælp af “For You”-algoritmen. TikToks særlige ‘hemmelige ingrediens’ i form af deres anbefalingsalgoritme har været afgørende for TikToks store succes på trods af tidligere kritik for manglende gennemsigtighed omkring algoritmefunktionen.
Need to know
Alle sociale platforme er underlagt nye regler fra Europa Parlamentet i form af forordningen om digitale tjenester, DSA (commission.europa.eu), der trådte i kraft d. 17. februar 2024. DSA skal blandt andet regulere digitale formidlingstjenesters rolle som bindeled mellem brugere, der udveksler information samt sikre et mere gennemsigtigt digitalt univers (ibid.).
Reguleringer på vej?
Der har længe været talt om regulering og lovgivning. Der er flere tiltag på vej, men endnu ingen, der er eksekveret. Det vil altid blive opdateret her.
Genkendelighed, hverdag og refleksion
I dette tema er det vigtigere at eleverne taler om deres brug af sociale medier og er nysgerrige på effekten og påvirkningen end at tale om manipulation og dopamin alene. At bruge egne erfaringer til at skelne mellem positiv værdi og negativ påvirkning og få sået frø til at genkende mekanismer, der påvirker os for deraf at kunne træffe digitale valg ved hjælp af dialoger og sparring.
De sociale medier anvendes meget forskelligt
Brugerne anvender de sociale medier forskelligt. Unge bruger de forskellige medier i klynger. Hvor nogle grupper eller klasser eller fællesskaber anvender Facebook og Messenger, bruger andre udelukkende Snapchat aktivt i deres fælles kommunikation. På tværs af klyngebrug (hvor grupper har kommunikationskanaler), følger alle brugere hver deres interesser og profiler/brands på sociale medier. Så selv om de i klynger og grupper har en fælles kommunikationskanal, så er deres verden og udgangspunkt alligevel forskellig afhængig af, hvem de ellers følger.
Der er forskellige holdninger til deres gode og dårlige sider ved sociale medier
Selvbilleder, mobning, digitale krænkelser, afhængighed, debat og demokrati debatters, og der er ingen tvivl om, at en forkert vej eller for meget brug af sociale medier har negativ betydning. Det dokumenterer forskning. Samtidig er der også fordele ved sociale medier. Foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade har i flere rapporter beskrevet, hvordan sårbare selvmordstruede dels har fået inspiration til negativ selvskade men samtidig også fået støtte til ikke at gøre skade på sig selv.
Ved den åbnende dialog fokuseres på, hvad eleverne umiddelbart synes er godt og mindre godt, og de primære sociale medier trækkes frem. Hvilke medier bruger eleverne. Eleverne kan arbejde med manipulation og tech.giganter, men primært have fokus på, hvad de selv oplever, og hvordan det kunne se ud i bedste anvendelse.
Formålet med temaet er at give elverne indsigt og forståelse for den digitale infrastruktur der udgør sociale medier og gaming.
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst ved fremlæggelsen. Der behøver ikke være skærme mellem jer i dialogfaserne.
Filmen The Social Dilemma er stadig en god indsigt i, hvordan algoritmer kan påvirke os til at blive længere på sociale medier. Ved god tid kan den anbefales.
Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
Forløbet fremgår herunder, og der er i step fire indsat cases, mediekilder og opgavebeskrivelser, som eleverne skal arbejde med i grupperne.
MERE INFO
>>Unge kan motivere hinanden på sociale medier – men det kan også kamme over. DR
>>Her er hvad det koster at annoncere på sociale medier PK Medier
>>Danmark bruger mest sociale medier i EU DS
>> Dansk Ungdoms Fællesråd: Det digitale demokrati
>> Folketinget stiller spørgsmål ved hvilken fremtid den demokratiske samtale har på sociale medier. FT
>> Sociale medier er som narko DR2
>>Ny lov skal tvinge de sociale medier til at lave algoritmen om DR
>>Sociale medier er mødested for frivillige DR
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om sociale medier. Hvad er jeres første tanke?
Der har været en del debat om, at der er meget negativt indhold på sociale medier, er det noget, I har oplevet?
Hvor meget tid har i brugt i dag? I går/ på den seneste uge?
Hvilke sociale medier bruger i?
Hvad er fordele og ulemper ved sociale medier?
Supplerende spørgsmål ved god tid:
Vi har mange debatter om sociale medier i medierne og i samfundet generelt. Hvad handler de mest om?
Der advares nogle gange mod de sociale medier med begreber som tech-giganter. Hvad går de bekymringer ud på?
Hvad bruger i mest sociale medier til?
Hvorfor hedder de sociale medier?
Hvornår har du sidst læst et kommentarspor? Hvad handlede det om?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
Denne video fra DR3 er et populært og satirisk indblik i, hvor hurtigt det går på sociale medier, og hvor stort en lille ting kan blæses op. Nogle unge kender udtrykket “hvad er det værste, der kan ske!” Det er satire men alvor.
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang. Er der noget overraskende eller noget, eleverne kan genkende fra deres liv? For eksempel at “kende hinanden på forhånd”?
Er de sociale medier en kanal ud i det uvisse, og går det stadig så stærkt som i eksemplet her? Hvor går det stærkt? (Snapchat, Instagram, Facebook, TikTok?)
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
DER ER TRE VALGFRIE VINKLER
SOCIALE MEDIER, DILEMMAER OG TRIVSEL
Denne vinkel arbejder med fordele og ulemper ved sociale mediers opbygning og konsekvenserne for brugerne og giver eleverne mulighed at arbejde med løsninger.
ALGORTIMER OG FASTHOLDELSE PÅ SOCIALE MEDIER
Denne vinkel hjælper eleverne til at diskutere algoritmer og metoden, der anvendes til at få dem til at blive på sociale medier.
NÅR NOGET ER GRATIS, ER MAN SELV PRODUKTET
Aktiverer elevernes refleksioner over forskellen på værdi for dem selv og værdi for techgiganterne.
I alle opgaver fremgår cases og links til mediekilder samt opgaveformulering
VALGMULIGHED 1
SOCIALE MEDIER, DILEMMAER OG TRIVSEL
CASE
Christinas feed er plastret til med videoer af katte og hunde, der bliver fundet i dårlig stand og reddet eller leveret til dyreinternater. Hun bruger mange timer om ugen på at se de videoer. Hver gang, hun spotter en video i “For you” skal hun lige se den, men ofte kommer der en ny lige efter. Hun beslutter sig derfor for ikke at klikke eller se dem, men der skal kun to minutter til, hvor hun ikke har et formål med at bruge de sociale medier, før hun er i gang igen. Det sker samtidig med, at Christina forsøger at skære ned på sin skærmtid. Men det er svært for hende, fordi hun er optaget af dyrene, omvendt ved hun også, at det tager meget af hendes tid, og at hun ikke nødvendigvis bliver i bedre humør af videoerne. De ender oftest godt, men efterlader hende med en følelse af, at der er mange dyr, der lider. Ofte er videoerne også tilsat sørgelig musik. Når hun læser kommentarsporene, er det ofte for at føle et fællesskab med andre, der også er optaget af dyrene.
CASE
Kasper bor i en mindre by i Jylland, hvor der er en lokal fodbold- og håndboldklub og en efterskole, hvor man som barn og ung kan gå til gymnastik. Men Kasper er interesseret i basketball, og der er alt for langt til et sted, hvor de tilbyder et baskethold. Da han går i syvende klasse, beslutter han sammen med sine forældre, at han skal på efterskole i 9. klasse, og han vælger en skole, hvor han kan spille basketball. Men så begynder han at tvivle på, at han kan nå et godt nok niveau, og han tager derfor ofte til byer med basketnet og bane om søndagen sammen med et par venner. Her møder han andre, der også kommer fra forskellige byer, og en dag deler han opslag på både TikTok og Instagram fra basketbanen med hashtags. Han opdager, at det går hurtigt med at få likes og følgere. Der er hele netværk på sociale medier af unge, der interesseret i basket, uden at de kan finde en lokal klub. Det bliver starten på, at de laver et insta-hold, der mødes engang imellem og ellers træner hver for sig, hvor de facetimer eller snapper fif og tricks til hinanden. De får med andre ord et basket-fællesskab uden at have en klub, og efter et år, mødes de som hold i en turnering mod et hold fra en klub.
Supplerende case ved god tid:
CASE
Caros dilemma er, at hun har svært ved at slukke for de sociale medier om aftenen. Hendes opmærksomhedspunkt er Snapchat, men hun er også meget opmærksom på Messenger, fordi hun tidligere har prøvet at være udenfor fællesskabet. I 1.g. var hun en del af en klasse, der brugte Messenger til at aftale grupper, skrive om lektier og diverse, men ved en tilfældighed fandt hun ud af, at klassen havde to Messenger-tråde. Hun var kun med i den ene, og hun fandt ud af, at nogle fra klassen skrev om hende i den anden. De kommenterede på tøj, hun havde på i skolen og på hendes fremlæggelser. Det var en dreng fra klassen, der fortalte hende det. Hun havde ingen idé, inden han fortalte hende det og blev så ked af det, at hun gik ud af skolen og brugte næsten et helt skoleår på at arbejde. Nu er hun startet i en ny 1.g. klasse, men hun er hele tiden opmærksom på, at hun får svaret alle på de sociale medier og ikke er den første, der slukker. Hun tror, at det gik galt i den anden klasse, fordi hun ofte ikke var online om aftenen.
MEDIEKILDE
>>Danmark bruger mest sociale medier i EU DS
Supplerende mediekilder:
MEDIEKILDE
>>Sociale medier er mødested for frivillige DR
MEDIEKILDE
>>Ny lov skal tvinge sociale medier til at lave dere algoritme om DR
MEDIEKILDE
>>Statsministeren vil hæve aldersgrænsen TV2
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om hvordan i ser de sociale medier udefra. Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på? Kan man skære alle sociale medier over en kam? Er der nogle sociale medier der er bedre end andre, og hvad handler det i givet fald om? Kan det for eksempel passe, at TikTok kan påvirke os til at blive “dummere”?
Ville højere aldersgrænser hjælpe?
Tal eventuelt om, hvordan i selv tænker over de sociale medier. Hvem er ansvarlig for trivslen – de sociale medier eller brugerne?
Lav herefter en valgfri opgave.
VÆLG MELLEM
1. Diskuter, hvem der er ansvarlig for trivslen på sociale medier. Er det brugerne eller er det de sociale medier? Er det de voksne og politikere. Brug evt. nedenstående eksempler og kom gerne med konkrete forslag til hvert punkt:
- For eksempel sprog og tone og digital mobning. Hvem er ansvarlig, og hvordan kan ansvaret udmønte sig? (I en lov, i en straf eller ved at forældre træder til eller lignende).
- Ved digitalt misbrug af billeder.
- Eller afhængighedsfornemmelse, som nogle brugere oplever .
- Debatkultur – den demokratiske samtale.
- Find evt. selv på et dilemma.
Definer et eller flere punkter og præsenter jeres overvejelser om, hvem der har ansvaret, og hvordan det kan udmønte sig. Ved god tid: Vend gerne opgaven om og rettet blikket på jer selv som brugere. Hvad kan vi som brugere være med til at løfte for at komme en udfordring til livs.
2. Det perfekte sociale medie – hvordan ville det se ud?
De sociale medier, der findes på markedet i dag er efterhånden mellem 10 og 20 år gamle med undtagelse af TikTok. De er tilpasset undervejs. Men hvordan ville det bedste sociale medie se ud, hvis det skulle skabes i dag? Hvilke funktioner prioriterer i højest, og hvorfor? Hvem er brugerne?
Præsenter jeres tanker og idéer om et sociale medie indeholdende de features, som i finder vigtige. Ved god tid hav også gerne en målgruppe i tankerne.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 2
ALGORITMER OG FASTHOLDELSE PÅ SOCIALE MEDIER
CASE
“Det er rigtige nyheder,” siger Oliver, når hans forældre spørger, hvor han har fået informationer eller nyheder fra, og han svarer TikTok. De er generelt ikke særligt begejstrede for TikTok, som de kalder en manipuleringsmaskine. Det samme siger de om både Instagram og Snapchat. De bruger dog selv en del tid på sociale medier. Olivers far refererer ofte til det sociale medier, X.
Oliver har lært om manipulation og sociale medier i skolen. Alligevel synes han, at han har godt styr på ikke at lade sig rive med. Han er god til at vælge opslag fra, som han har set for mange år efter at have klikket. For eksempel jokes eller “fails”. Nu er det i stedet nyheder, han ser, når han scroller på mobilen. Han kan se op til flere hundrede nyheder eller medie-indslag om dagen. Nogle er nye, andre er gamle og andre er små klip fra gamle nyheder. “Bliver du klogere af dem,” spørger hans forældre. Det oplever Oliver selv, at han gør. Men han er klar over, at der advares mod TikToks metoder, der skal gøre vestlige unge dummere. Når han bliver gået på klingen, kan han sjældent huske nyheder, som han har bidt mærke i. Dagens nyheder er ofte hurtigt overstået, og det, der er tilbage er ovre i en kategori af absurde nyheder og viden om gamle morbide sager, som han ikke kan slippe.
Supplerende case ved god tid:
CASE
Sussie er amerikansk udvekslingsstudent i København. Hendes mor har danske rødder, og hun vil gerne til Danmark for at lære om den danske ungdom og det, hun anser som gode rettigheder for danske unge. Hun er fra Wyoming, hvor hun er vokset op uden skærme og med begrænset adgang til sociale medier. Da hun har boet i Danmark i fire måneder, samler hun nogle veninder fra klassen hos sin værtsfamilie. Den aften bruger de fleste af veninderne lang tid på deres mobiler, og Sussie, der selv har oprettet sig på alle sociale medier, efter at hun er flyttet til Danmark, bruger også sin mobil meget. Alligevel bliver det for meget for hende. Hun taler med sine veninder om deres mobilbrug. Hun er vokset op med strenge regler og fortæller om den amerikanske teknologiekspert, Tristan Harris. Han har arbejdet i mange år ved Google og kender alle sociale mediers forretningsmodel, som han advarer imod. “Man bliver skør i hovedet af bare at scrolle,” siger Sussie igen og igen. “Hvad har I brugt tiden på,” spørger hun. Der er ikke god stemning derefter, men flere kommer til hende i tiden efter og taler med hende om, hvordan livet uden mobiler har været for hende.
MEDIEKILDE
>>Forsøger TikTok at gøre os dummere? TV2
MEDIEKILDE
>>Ny lov skal tvinge sociale medier til at lave dere algoritme om DR
Supplerende mediekilder ved god tid:
>>Børns liv på sociale medier er et generatonssvigt BUPL
MEDIEKILDE
>> Det kaldes uendeligheds-scrolling – sadan er de sociale medier designet til at stjæle din tid. Videnskab.dk
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om hvordan i oplever at blive fastholdt på sociale medier. Kig eventuelt på jeres samlede skærmtid og tjek tiden på sociale medier derefter. Hvor meget tid har i brugt på at scrolle og på at være blevet fastholdt på sociale medier. Hvad er jeres holdning til det?
Kan der gøres noget ved det, eller skal det blot accepteres?
Lav herefter en valgfri opgave.
VÆLG MELLEM
1. Diskutér fordele og ulemper ved at sociale medier er opsat til at få dig til at blive så lang tid som muligt. Fokuser gerne på det indhold, i ser, når i scroller. Lav derefter et udkast til en daglig reminder til jer selv eller til en gruppe/klasse, hvor i fremhæver det gode og det dårlige. Reminderen skal minde jer om at slukke, hvis i er fanget uden formål på sociale medier eller minde jer om, hvordan i kan drage nytte af fordelen ved algoritmen.
2. Det perfekte sociale medie – hvordan ville det se ud?
De sociale medier, der findes på markedet i dag er efterhånden mellem 10 og 20 år gamle med undtagelse af TikTok, der dog tidligere hed Musical.ly. De er tilpasset undervejs. Men hvordan ville det bedste sociale medie se ud, hvis det skulle skabes i dag? Hvilke funktioner prioriterer i højest, og hvorfor? Hvem er brugerne?
Præsenter jeres tanker og idéer om et sociale medie indeholdende de features, som i finder vigtige. Ved god tid hav også gerne en målgruppe i tankerne.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 2
NÅR NOGET ER GRATIS, ER MAN SELV PRODUKTET
CASE
Emilie arbejdede som ungarbejder i en tøjbutik allerede som 15 årig. Hendes chef roste hende ofte for at være inspiration for kunderne, som købte det, Emilie havde på. Derfor blev hun tilbudt lærerplads, og et par år senere arbejdede hun i perioder fuld tid i butikken. Hun havde udover sin løn en aftale om provision for salg.
Der var en klar regel i butikken om ikke at have telefonerne ved disken eller oppe i butikken. Ved pauser måtte man bruge sin telefon. Det var dog meget normalt, at Emilie og hendes kolleger havde telefonen i baglommen og brugte dem, når de var på toilettet. I perioder brugte Emilie den ofte på toilettet, hvor hun kunne være op til en halv time ad gangen. Det kom ofte an på, om hun var træt eller havde brug for at slappe af med telefonen.
Efter nogle måneder, hvor det langsomt havde udviklet sig sådan, at Emilie brugte mere og mere tid på toilettet, opdagede hun, at hun fik mindre i løn. Op til 1.500 kroner om måneden mindre end tidligere. Hun sammenlignede sine lønsedler og fandt ud af, at det var pga provisionen. Hun solgte slet ikke lige så meget som tidligere, fordi hun havde brugt så meget tid på toilettet.
CASE
Patrick bruger de fleste sociale medier og gaming, da han på et tidspunkt bliver opmærksom på, at han i mange tilfælde ikke kan huske, hvad han har brugt tiden på efter lang tid på sin telefon. Hans forældre og lærere har ofte nævnt, at han bruger for meget tid på telefonen, og han ved det godt, men tænker ikke nærmere over det. Kan ikke forklare, hvorfor han bliver ved med det, selv om han kan se, at hans kammerater gør det samme.
Da han starter i 1.G. søger han samtidig et fritidsjob. Til samtalen bliver han spurgt, hvad hans interesser er, og det kan han ikke helt svare på. Hans chef spørger ham, om han bruger meget tid på telefonen, og det gør han. “Men så må der være noget på telefonen, som du interesserer dig for,” siger hun. Det får ham til at tænke over, hvad der er på telefonen, som han interesserer sig for og han laver en liste over det ting, som han vil bruge telefonen til. Resten vil han sortere fra. Én af de vigtigste ting, som står øverst på listen er kontakten med venner og de daglige snaps og fællesskaber. Samtidig vil han prøve at søge nye ting frem i stedet for at blive udsat for opslag eller forslag, som han ikke er interesseret i.
MEDIEKILDE
>>Sådan betaler du med dine data hver gang du bruger sociale medier P3 Essensen DR
MEDIEKILDE
>> Det kaldes uendeligheds-scrolling – sadan er de sociale medier designet til at stjæle din tid. Videnskab.dk
MEDIEKILDE
Læs anbefalingerne i den orange boks på følgende link:
>>Anbefalinger til at ændre fastholdelsesmekanismer Medierådet
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om hvordan det kan mærkes, at sociale medier og Google tjener penge på os som brugere. Ville der være andre muligheder? For eksempel at man betaler for at bruge platformene? Overvej i samtalen, om det er jeres tid værd? Tag gerne udgangspunkt i, hvor mange timer i bruger om ugen og diskutér, om tiden på skærmen betyder, at i vælger andre ting fra. Hvad koster det med andre ord at bruge tid på de sociale medier?
Se gerne på både de positive og mindre positive sider ved at bruge tiden og overvej, hvad der får jer til at bruge tiden. Hvad kan i med andre ord drage nytte af, og hvordan kan i selv være en del af den cirkulære økonomi.
Lav herefter valgfri opgave
VÆLG MELLEM
1. Lav en for eller imod diskussion om, hvorvidt det skal koste penge at bruge de sociale medier, som ikke må videresælge dine data. Hvad ville være fordele og ulemper for hhv dig som bruger og for dem som medie? Ville de have lige så stor indtjening?. Og ville du bruger lige så mange timer?
2. Tag udgangspunkt i anbefalinger i linket fra Medierådet og diskutér, hvilken indflydelse det kan få på den tid, vi bruger på sociale medier. Vil det være en fordel eller ulempe. Begrund jeres overvejelser og afslut med at lave jeres egne anbefalinger.
3. Nødvendig tid – unødvendig tid. Diskuter hvad tiden brugt på sociale medier og gaming repræsenterer af fordele og ulemper. Fremhæv det, som sociale medier og gaming giver positivt i forhold til den tid, i bruger. Lav en gennemgang af alle de handlinger det repræsenterer. Skriv det hele ned. For eksempel: social kontakt, hjælp til lektier, aftale om kørsel etc. Skriv også “ingenting” tiden ned. Dvs. tiden til at scrolle eller tid, som i ikke husker, hvad er gået til.
Lav så en liste over, hvad den “ingenting” tid erstatter fra den fysiske verden. For eksempel tid til fysisk træning, tid til lektier, tid til at være sammen. Skriv det hele ned og slut af med at præsentere de vigtigste handlinger og lav et forslag til, hvad der kan sorteres fra. Præsentér det som et Instagram -post.
Refleksion: Skitser forskellen på at være aktiv og inaktiv
Ved god tid: lav en beregning af, hvad tiden på sociale medier, skærme og gaming erstatter fra den fysiske verden
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.-
1. Michelles side på Facebook gav hende fuldstidsjob og en post til byrådet
Michelle har altid interesseret sig for heste og har haft egen hest fra hun var ti år. Da hun var ung, var hun på et kursus i at tale med heste. Lidt surrealistisk, men hun havde stor glæde af det. Derfor startede hun en side på Facebook, hvor hun skrev om gode råd til heste-ejere om små og store udfordringer. Hun var 16 år, da hun startede siden. På ganske kort tid, fik hun mange følgere, og der kom gang i debatten på hendes side. Mange spurgte hende til råds om problemer med hestene, og hun brugte lang tid på at svare grundigt, selv om hun samtidig gik i gymnasiet. Hun har aldrig betalt annoncer eller forsøgt at få flere følgere, men delte blot sin interesse og blev på kort tid den ekspert, som mange med heste ønskede at skrive med. I hendes første sabbatår ændrede hun sit liv, sådan at hun tog ud til folk, der havde brug for hjælp med deres hest, og det fik hun løn for. På få måneder havde hun skabt en hverdag med et fuldstidsjob, som hun levede af, og da hun startede med at studere til dyrlæge, havde hun fast job om eftermiddagen via Facebook.
Fordi hun altid har delt gode råd og været hjælpsom på Facebook-siden, blev hun opfordret til at stille op til byrådet for et politisk parti.
2. Christina blev ved med at falde i fælden
Christinas feed er plastret til med videoer af katte og hunde, der bliver fundet i dårlig stand og reddet eller leveret til dyreinternater. Hun bruger mange timer om ugen på at se de videoer. Hver gang, hun spotter en video i “For you” skal hun lige se den, men ofte kommer der en ny lige efter. Hun beslutter sig derfor for ikke at klikke eller se dem, men der skal kun to minutter til, hvor hun ikke har et formål med at bruge de sociale medier, før hun er i gang igen. Det sker samtidig med, at Christina forsøger at skære ned på sin skærmtid. Men det er svært for hende, fordi hun er optaget af dyrene, omvendt ved hun også, at det tager meget af hendes tid, og at hun ikke nødvendigvis bliver i bedre humør af videoerne. De ender oftest godt, men efterlader hende med en følelse af, at der er mange dyr, der lider. Ofte er videoerne også tilsat sørgelig musik. Når hun læser kommentarsporene, er det ofte for at føle et fællesskab med andre, der også er optaget af dyrene.
3. Kasper lavede en basketturnering med unge fra flere byer
Kasper bor i en mindre by i Jylland, hvor der er en lokal fodbold- og håndboldklub og en efterskole, hvor man som barn og ung kan gå til gymnastik. Men Kasper er interesseret i basketball, og der er alt for langt til et sted, hvor de tilbyder et baskethold. Da han går i syvende klasse, beslutter han sammen med sine forældre, at han skal på efterskole i 9. klasse, og han vælger en skole, hvor han kan spille basketball. Men så begynder han at tvivle på, at han kan nå et godt nok niveau, og han tager derfor ofte til byer med basketnet og bane om søndagen sammen med et par venner. Her møder han andre, der også kommer fra forskellige byer, og en dag deler han opslag på både TikTok og Instagram fra basketbanen med hashtags. Han opdager, at det går hurtigt med at få likes og følgere. Der er hele netværk på sociale medier af unge, der interesseret i basket, uden at de kan finde en lokal klub. Det bliver starten på, at de laver et insta-hold, der mødes engang imellem og ellers træner hver for sig, hvor de facetimer eller snapper fif og tricks til hinanden. De får med andre ord et basket-fællesskab uden at have en klub, og efter et år, mødes de som hold i en turnering mod et hold fra en klub.
4. Alba elsker det uperfekte ved Snapchat
Albas første sociale medier var Instagram. Hun startede på Instagram, da hun var ni år, fordi hendes forældre tænkte, at det var det bedste sociale medie at starte på. Kort efter fik hun en profil på Musical.ly, som nu er TikTok. På begge de social medier fandt hun sjove opslag, men da hun blev ældre, begyndte hun også at have det dårligt med især Instagram. Hun ville gerne have følgere og forsøgte sig med at dele billeder, som andre kunne like. Samtidig kunne hun ikke lide sig selv på billederne, og hun brugte meget tid på at kigge på andre på sociale medier. I 8. klasse skiftede hun skole, og i den nye klasse brugte de mest tid på Snapchat. Hun brugte stadig en del tid på Instagram, men det gjorde hendes nye netværk ikke, så langsomt begyndte hun at snappe mere end hun brugte tid på andre medier. Hun havde det meget bedre med Snapchat end Instagram, og hun brugte ikke tiden på at sætte et perfekt billede op – det var normalt i hendes nye klasse at vise sig selv præcis som man var på Snapchat uden filter.
5. Jasmin købte et dyson til 3990,- kroner
I månedsvis havde Jasmin set et Dyson styling-sæt på Instagram og TikTok, og nu var der også begyndt at dukke annoncer op, når hun brugte Snapchat eller Google. Hun tænkte automatisk, at det var et nyt styling-sæt, som hele verden var vilde med, og som ingen kunne undvære. Hun tænkte, at det var nyt og at alle vidste, at det var det bedste på markedet. Da hun stod i El-giganten og skulle prøve det første gang, kom der to voksne, som også ville se på det, fordi deres datter havde talt om det, og ekspedienten nævnte, at det var meget populært. Da Jasmin besluttede sig for at købe det og viste det til sine venner, var det dog ikke alle, der kendte til Dyson. Flere anede ikke, at det eksisterede, hvilket Jasmin havde svært ved at forestille sig, fordi hun havde set det dagligt på sine sociale medier.
6. Alle tænker det, trode Yunus
Yunus har interesseret sig for true crime igennem længere tid har hørt mange pod-casts om uopklarede sager i Danmark, ligesom han ofte klikker på opslag og er med i grupper om uopklarede kriminalitet. I forbindelse med bortførelsen af en pige på Sjælland, kan han se, at de profiler og grupper, han er en del af, diskuterer, at manden, der har bortført pigen helt sikkert også har dræbt Emilie Meng, som er en anden pige, der forsvandt og blev fundet myrdet for nogle år siden. I grupperne deler personerne billeder af den formodede gerningsmand fra mandens Facebook-profil, og de begynder at opklare forbrydelserne ved at sætte forskellige historier sammen. Det fylder alt hos Yunus i de dage, og han taler om det med sine kammerater og forældre. De har ikke samme interesse. Yunus oplever, at de ikke ved noget, og at de lever som om, der ikke var sket en meget stor forbrydelse, som her og nu er højaktuel for ham. Der sker ikke meget andet på hans sociale medier end debatten om sagen.
7. Caro har svært ved at slukke
Caros dilemma er, at hun har svært ved at slukke for de sociale medier om aftenen. Hendes opmærksomhedspunkt er Snapchat, men hun er også meget opmærksom på Messenger, fordi hun tidligere har prøvet at være udenfor fællesskabet. I 1.g. var hun en del af en klasse, der brugte Messenger til at aftale grupper, skrive om lektier og diverse, men ved en tilfældighed fandt hun ud af, at klassen havde to Messenger-tråde. Hun var kun med i den ene, og hun fandt ud af, at nogle fra klassen skrev om hende i den anden. De kommenterede på tøj, hun havde på i skolen og på hendes fremlæggelser. Det var en dreng fra klassen, der fortalte hende det. Hun havde ingen idé, inden han fortalte hende det og blev så ked af det, at hun gik ud af skolen og brugte næsten et helt skoleår på at arbejde. Nu er hun startet i en ny 1.g. klasse, men hun er hele tiden opmærksom på, at hun får svaret alle på de sociale medier og ikke er den første, der slukker. Hun tror, at det gik galt i den anden klasse, fordi hun ofte ikke var online om aftenen.
8. Henning magter ikke debatter online efter at han delte et forkert link
Henning er optaget af judo i sin fritid og følger derfor mange judo-udøvere online i grupper på sociale medier. En af de hollandske judo-udøvere fremgår en dag på et link med nyt kosttilskud, der skulle gøre det nemmere at klare det fysisk hårde i en judo-kamp. Henning tænker ikke nærmere over det, men da han ser linket, deler han det med samme videre i grupperne. Det viser sig at være en falsk artikel fra et falsk medie, der blot efterligner almindelige medier. Den berømte judo-udøvers navn og billede var blevet misbrugt, og derfor bliver Henning voldsomt chikaneret og mobbet både i grupperne men også i inbox. Haten går mest på, at han har delt fake news men også at han har stillet den berømte udøver i et dårligt lys.
Mediekilder
>> Folketinget vil forbedre den fælles digitale samtale. Avisen Danmark
>>Det digitale demokrati – Dansk Ungdoms Fællesråd
>>Forsøger TikTok at gøre os dummere? TV2
>>Guide – Sådan bryder du ud af ekkokammeret. UNG KOM
>>Debat: De sociale medier er associale POV
>Debat om den demokratiske samtale Lykke Møller Kristensen i Altinget (link til blog)
>>Danmark bruger mest sociale medier i EU DS
>>Hvad du siger ja til ved at have profil på sociale medier DR
>>Sådan reagerer hjernen på likes
>>Instagram er skadelig for de unge viser lækkede dokumenter – men hvad siger de unge selv? TV2
Hvad må man på sociale medier
>>Butiksindehaver delte billede af formodet tyv og kan få en bøde TV Midt-Vest
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal om hvordan i ser de sociale medier udefra. Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på? Kan man skære alle sociale medier over en kam? Er der nogle sociale medier der er bedre end andre, og hvad handler det i givet fald om? Kan det for eksempel passe, at TikTok kan påvirke os til at blive “dummere”. Tal eventuelt om, hvordan i selv tænker over de sociale medier.
Yunus tror at hele verden tænker det samme. Hvilken rolle spiller disse to elementer:
Specifikt de sociale medier
Specifikt det sociale fællesskab PÅ sociale medier
Er der forskel, og hvorfor?
Find en vinkel at arbejde videre med og læs de tilhørende kilder og cases. Vælg mellem:
– Sociale medier – dilemmaer og muligheder, trivsel og hverdag
Læs case 2, 3 og 7
Læs mediekilder 3, 6 og 9
– For lidt og for meget – er det mennesker, der skal have magten og sociale medier eller er det sociale medier, der skal have magten over mennesker?
Læs case 1, 5 og 7
Læs mediekilderne 1, 5, 6 og 9
– Demokrati og indtjening -hvad betyder sociale mediers opbygning for vores viden og holdninger?
Læs case: 1 og 6
Læs mediekilderne 1, 2 og 10
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal om hvordan i ser de sociale medier udefra. Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på?
Og kan man skære alle sociale medier over en kam eller er der nogle sociale medier, der er bedre end andre?
Kan det for eksempel passe, at TikTok kan påvirke os til at blive “dummere,” som det fremgår i mediekilde 3.. Tal eventuelt om, hvordan i selv tænker over de sociale medier.
Yunus tror at hele verden tænker det samme. Hvilken rolle spiller disse to elementer:
Specifikt de sociale medier
Specifikt det sociale fællesskab PÅ sociale medier
Er der forskel, og hvorfor?