CASE 

Ingen havde egentlig lyst til at aflevere deres mobiler, da de netop var startet på efterskolen. Men de vidste alle, at det var en regel på deres skole, så det forløb fint. I de første fjorten dage skulle alle lære hinanden at kende, og der var mange sociale aktiviteter. Selv om det var en akavet start, syntes Valde, at det var rart at være sammen uden mobiler. Det samme sagde hans værelseskammerater. Man lærte hinanden at kende rigtigt.Efter fjorten dage var det meningen, at de skulle have adgang til deres mobiler igen. Først havde de et foredrag om at huske at prioritere at være sammen fysisk og dernæst havde de en dialog om, hvordan de skulle bruge mobilerne i de kommende uger frem til efterårsferien. Der var flere forslag. Et af dem var, at man kun måtte bruge mobilerne på værelserne eller, når man var ude af huset. Det blev indført.
Valde var på håndboldlinjen, og allerede to dage efter, alle havde fået mobilerne igen, oplevede han, at alle sad med den, så snart de kunne. Når de skulle spille kamp på en anden efterskole og sad i bussen, måtte de have telefonerne med, og her var der ingen, der talte sammen. Det værste var i halvlegene og mellem kampene. Her sad alle med deres telefoner, og derfor tog Valde også sin frem. Han ville ikke være den eneste, der sad uden sin mobil og gloede ud i luften.

Supplerende case ved god tid:

CASE

“Du bliver afhængig!”
Det var ikke kun en gang om dagen, at Sigbritt hørte sin mor sige, at hun skulle lægge sin telefon. Det var nærmere hundrede gange. Hver gang, Sigbritt eller hendes lillebror brugte deres telefon, kommenterede moren det. ”I bliver skøre af skærmen,” sagde hun. ”Engang om mange år vil det gå op for jer, hvad I er gået glip af.” Sigbritt var så vant til det, at hun ikke for alvor udfordrede sin mor, men en dag ved spisebordet kommenterede Laurits sin mors frygt for skærme. ”Mor du bruger den da selv meget?” ”Men det er fordi jeg arbejder på den. I sidder bare og ser tomme videoer.”
Det mente både Laurits og Sigbritt var en forkert fordom. Derfor foreslog de at gå deres skærmtid igennem, og her opdagede de begge, at de brugte henholdsvis 3.36 time og 4,22 time på sociale medier om dagen, hvis de regnede deres ugentlige gennemsnit ud. Det overraskede dem. De havde begge haft en opfattelse af, at de kun brugte telefonen til vigtige ting.

MEDIEKILDE

>> Kan man afhængig af skærme – ekspert fortæller. TV/Midt-Vest

MEDIEKILDE

>>Sundhedsstyrelsens anbefalinger SST

Supplerende mediekilde ved god tid:

MEDIEKILDE

>> Danske unge skal ikke længere være skærmafhængige Debatindlæg Jyllands-Posten 

OPGAVE – I GRUPPERNE

Tal i gruppen om, hvordan i opfatter begrebet skærmtid og hvilke erfaringer I har personligt. Kan man være afhængig af skærme? Hvorfor er der så meget fokus på skærmene i disse år? Hvad betyder det for jer? Har I oplevet voksne være bekymret for jeres skærmtid, og hvordan har I det selv? Hvad kan være årsagen til, at Valdes kammerater som det første dykker ned i telefonen igen, og hvilke dilemmaer kan det medføre? Hvordan kan efterskolen for eksempel sikre, at de fællesskabet stadig bevares og understøttes. Har I selv oplevet at gribe ud efter telefonen, fordi alle andre alligevel bruger den? 

Er der forskel på, hvad man bruger skærmen til? 

Hvorfor tror i at anbefalinger til mindre børn først kommer nu?

Lav herefter en valgfri opgave:

VÆLG MELLEM

1. Lav “Unges anbefalinger” til forældre og voksne om, hvordan de skal håndtere skærmen overfor børn og unge. Med udgangspunkt i, at I er dem, der tales om, skal I fokusere på jeres egne erfaringer. Hvad har virket for jer? Anbefalingerne må gerne indeholde både regler som for eksempel slukketid og samtidig indeholde en god måde at gå til emnet på.
Vælg først en målgruppe, som enten skal være forældre eller lærere – eller andre, som I finder relevante. Vælg derefter en aldersgruppe, der gerne må spænde over fem år. Eks. 10-15 årige eller 13-18 årige eller yngre. Aldersgruppen må også gerne være mindre. Lav anbefalingerne så konkrete som muligt. 
Lav mindste fem anbefalinger og begrund dem. Hvis det kan nås, kan de præsenteres som plakat eller post på Instagram.
Lad jer inspirere af Børns Vilkårs anbefalinger, der fremgår i boksen i artiklen HER:
>>Børns Vilkårs anbefalinger 

2. Skab idéen til en app, der kan gøre det nemmere at bestemme sin skærmtid på forhånd. Lad fantasien få frit spil. Det kan både være en form for konkurrence-app, hvor man sætter sig mål eller an app, der gør, at en telefon låser eller lignende.

Kig eventuelt på situationsbestemt skærmtid. Formålet er at hjælpe til at blive mere opmærksom på,. hvad man bruger sin telefon til.
(Situationsbestemt skærmtid kan være, at man har en app, man kan aktivere, når man kører bil, så mobilen er låst og ikke kan tilgås.)

3. Lav et forslag til en skærmpolitik, der gælder på jeres skole. Prøv at tænke anderledes end tænk / sluk og beskriv fordele og ulemper ved at have en skærmpolitik. Skærmpolitik er noget andet end anbefalinger.
Diskutér hvilke formål på skærmem, der er vigtige i løbet af en skoledag og hvilke formål, der ikke er vigtige. Diskutér også hvilke formål på telefonen, der har en direkte negativ effekt på en skoledag og beskriv hvorfor. Det sidste skal bruges til at begrunde politikken.

Husk at have alle målgrupper med: både elever og fagpersoner.

Lad jer inspirere til en politik her: Vejrumbro Friskoles skærmplotik

REFLEKSION: Hvor meget af min skærmtid er ubevidst

REFLEKSION: Hvorfor er det forskel på aktiv og inaktiv skærmtid

OPSAMLING – FÆLLES

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.