Det sociale medie TikTok er løbende på folks radar. Siden 2018, hvor mediet kom på markedet har børn og unge brugt timer på underholdning og små videoer. Samtidig er virksomheder på vej på platformen, mens kritikere løbende har øje på udfordringerne.
ARKIV – 11. august 2020
”Tik Tok er dybest set bare endnu en app, der udnytter menneskets, her især børns, ønske om at være sammen med andre, være kreative og udtrykke sig på grov overvågningskapitalistisk vis. Man kan sammenligne det med en legeplads, hvor vi er med alle vores venner en dejlig solskinsdag. Men hvor der er kameraer og mikrofoner alle steder og hvor der sidder klamme mænd i alle træerne,” lyder tidligere radiovært på programmet ”Aflyttet”, journalist og etisk hacker, Anders Kjærulff.
Mens andre danske eksperter er mindre kategoriske omkring TikTok. Herunder for eksempel Eva Fog, der har brug tid på at være på platformen og har skrevet en rapport om emnet, så får Anders Kjærulff følgeskab af mange andre udenlandske eksperter samt det danske Datatilsynet, der i juni måned indledte en undersøgelse af TikToks indsamling af data.
Men uanset hvor mange for og imod udsagn, der kan samles, så må overskriften i hele denne debat være, at det – i hvert fald i vesten – fortrinsvis er børn, der bruger app´en. Og derfor hovedsagligt er brugere, der ikke er i stand til at kende konsekvenserne af det, de bruger som deres interaktive legeplads.
Derfor skal vi som forældre kende årsagerne til advarslerne
TikTok er i 2020 den mest downloadede app , og i Danmark anvendes den ofte som det første sociale medie af børn ned i indskolingsalderen men også af unge op til 20 år. Børn, der ikke har TikTok bliver på en eller anden måde alligevel præsenteret for den, fordi der deles TikTok videoer på Youtube. Samt fordi større søskende og kammerater kan referere, hvad de oplever på app´en.
Det er med andre ord et medie, som mange børn bruger (meget) tid på.
Børn deler selv halve og hele sandheder om advarslerne, og derfor er det vigtigt som forældre, at kunne gå ind i en god dialog om emnet. Her er et par advarsler, som deles mellem børnene:
”Kineserne spionerer og kan se alt, hvad vi laver og tager kopier af vores billeder!”
”Dine arkivbilleder kan komme ud til alle, hvis du ikke sletter nu!”
”Der er pædofile på TikTok!”
Som i alle andre af livets sammenhænge, har børnene brug for, at vi kan hjælpe dem med at kunne være sikre og trygge.
Kort bagom
Tilbage til TikTok, der er verdens mest voksende medie, fortrinsvis for unge brugere. I en undersøgelse til den seneste bog af forfatteren til dette indlæg viste det sig, at ca 80% af de 9 årige bruger TikTok. TikTok er en social medie app, hvor man kan poste sig selv i danseformationer og få likes, give likes og følge hinanden og lade sig inspirere til at de gode moves.
Mediet, vi i dag kender som TikTok, (og som du kan læse mere om her) er en fusion mellem en social medie app kendt som Musical.ly, og en kinesisk app kaldet Douyin. Musical.ly blev etableret i Shanghai i 2014, og blev i 2017 opkøbt af ejerne af det kinesiske firma Bytedance. Bytedance kendte markedet for bevægelses/sociale apps, da de i forvejen havde appen Douyin. Bytedance kombinerede de to apps og relancerede den nye kombination uden for Kina som TikTok i slutningen af 2018.
I skrivende stund (august 2020) har app´en også opnået høj popularitet hos de 18-25 årige i Europa på trods af, at app´en i flere år har været kendt som den gode ”start-app” og har været de yngste social medie brugeres arena.
Det er den massive indsats med influencers og markedsføring, der har fået flere af de unge ind på mediet, ligesom det ikke længere udelukkende er piger, der har profiler og bruger tid på TikTok.
En del af kritikken går på
Indien bandlyste Tik Tok i juni I Danmark har datatilsynet indledt en undersøgelse af app´ens privatlivsindsamling, og der har i kritikken i sær været fokus på, at TikTok har brugernes mobiltelefonnumre.
Derudover er der en politisk dimension, som kan kobles til en generel vesten mod Kina problematik, når det kommer til den teknologiske udvikling, og her er TikTok af den amerikanske præsident blevet beskyldt for at spionere mod landet. Eller nærmere bestemt, at den kinesiske regering skulle spionere mod USA via app´en.
Når man ser bort fra, at der i denne udmeldning og i andre lignende udmeldinger, for eksempel havde Amazon en kort overgang bedt alle deres ansatte om at slette TikTok app´en af frygt for spionage kan være mere politiske end have mål om højere brugersikkerhed generelt, så er der indsigt i, hvad TikTok samler om brugerne HER
Men perspektivet på de fortrinsvis politiske udmeldinger er, at når fokus i en sådan grad er rettet mod TikTok, så overser man generelt, at der er lige så store udfordringer med andre sociale medier, herunder for eksempel Facebooks indsamling af brugernes data. Den danske chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen har netop advaret om, at alle borgere, der bruger en eller anden form for digitale platforme er i risiko for at levere data til tvivlsomme formål.
Mere end betænkelighed
Den anklage og den generelle betænkelighed ved TikTok sker i en tid, hvor de digitale platforme generelt begynder at røre på sig. For eksempel i forhold til at tage stilling til, hvad der sker på deres platforme men også på et tidspunkt, hvor andre inden for industrien træffer bevidste valg om hvad deres teknologi skal baseres på, for eksempel vil IBM ikke længere udvikle teknologi med ansigtsgenkendelse som omdrejningspunkt.
Og sådan kunne man slutte, at det altid er sådan med data
Men Anders Kjærulff, der arbejder for generel højere brugersikkerhed påpeger:
”TikTok appen er blevet splittet af af flere omgange af udviklere, der konstaterer, at der gemmes langt flere data end, man siger – det gælder f.eks. hvor man er, hvilket ip-adresse man er på osv – det gemmes konstant, også når man ikke bruger appen, og det betyder de facto at man kan tegne kort over hvor du er, og hvem du er sammen med. Det er ikke data man bør give til vildfremmede mennesker?” spørger han og udpeger de helt åbenlyse udfordringer med ap´en.
TikTok er et ”åbent netværk”
Selvom mange anser TikTok for at være et ret lukket netværk, så er der mange eksempler på, at TikTok-profiler kan tilgås fra nettet generelt. Hvis blot man kender brugerens navn, kan man søge dem frem, og Google og andre søgemaskiner er forlængst begyndt at indeksere videoerne på samme måde som YouTube videoer. Har man en lukket profil, kan indholdet dog ikke ses af andre end ens venner, men der har været eksempler på, at selv private og lukkede profiler har været fundet på nettet ved en søgning. Der er dog også andre åbenlyse udfordringer:
”Problemet med Tik Tok er, at man kan skrive direkte til alle profiler. Dvs. der kan sidde pædofile og finde børn, der virker særligt svage og kontaktsøgende – dem kan man så presse eller lokke til at sende billeder – og det sker hele tiden. Jeg ville holde godt øje med, hvad børn laver på Tik Tok – og hvem de kommunikere med.”
Kritikken forstummer ikke
Tik Tok er som beskrevet en uhyre populær platform, dvs. mange brugere og megen tid brugt på platformen. Det vil altid få skeptikere op ad stolen. Derudover er der mange konkrete eksempler på, at eksempelvis krænkere og pædofile kan anvende platformen til at chatte med eller udse sig ofre, ligesom hele konceptet omkring Tik Tok er kropsliggørelse, dans og udtryk. Og så er der den datamæssige dimension, som – forhåbentlig – får mere og mere opmærksomhed i de kommende år. At platformen har sit udgangspunkt i Kina, der praktiserer en meget udviklet og kontrollerende teknologi vægter højt, når det kommer til det transatlantiske fokus.
Hvad vi (også) burde have fokus på
Børn og unge anvender TikTok til både underholdning, leg, inspiration og tidsfordriv. Der er i mange cirkler rigtig gode erfaringer med app´en. Dog er der det men, at man ikke kan vide sig sikker på, at der kun er gode ting ved TikTok. Som i andre fysiske og digitale sammenhænge afhænger det af, hvad man er en del af og eksponeres for.
Artiklen HER summerer kort op, hvad man skal være særligt opmærksom på, når det kommer til at hjælpe børn og unge på TikTok. For mens vi snakker om data og privatliv og TikTok er en del af et politisk spil og udsat for en berettiget kritik
Opvokset med behovet for anerkendelse
TikTok er et anerkendelsesmedie, dvs at det er bygget op omkring likes, visninger og algoritmer, der favoriserer profiler eller delinger, der har mange interaktioner, men også vigtigt at skrive sig bag øret, at der i ethvert anerkendelsesmedie (som YouTube, Facebook og Instagram også er) er en appeal til brugerne forståelse af thumps up. Altså at det ikke mindst handler om dette.
Det personificerede anerkendelsesmedie som TikTok også er kategoriserer indhold til dig som bruger baseret på det, du allerede har vist interesse for. Dvs at du også her får mere af det, du allerede har.
Der er med andre ord mange årsager til at være ekstra opmærksom på brugen af TikTok. Ikke kun på grund af data og indsamling men også på grund af den generelle påvirkning og de digitale klynger, som børn vokser op med