FORSIDE

TEMAOVERSIGT

NYHEDSARKIV

DIGITALT KURSUS

SANDT OG FALSK ONLINE

Det åbne tema handler om historierne om væggelus, der florerede overfor danske børn og unge på sociale medier i efteråret 2023
Adgang til det fulde indhold kræver abonnement

Introduktion til temaet

Deep fake er i dette materiale en betegnelse for falsk indhold – videoer, artikler, falske profiler på sociale medier og metoder, der kan underminere eller snyde digitale brugere. Deep fake opfattes dog stadig som et diffust begreb, selv om det i første omgang dækkede over falske videoer, der blev skabt ved hjælp af AI
For at gøre emnet så konkret som muligt anvendes i dette tema de mest nærværende eksempler. 

For eksempel TikTok-manden, der via falske profiler formåede at snyde flere hundrede unge online. Men også eksempler på sms´er fra Sundhedsstyrelsen, der har fået borgere til at logge ind og åbne for deres digitale konti.

Vidensdelen af temaet er fakta omkring begreber som fake news, misinformation og desinformation samt årsager. Den visuelle del af deep fake med video og stemme-genkendelse eksemplificeres i et af undertemaerne.

Teamet er perspektivrigt og så hands on som muligt. En reklame forklædt som opslag eller falsk indhold om krigen i Ukraine kan begge være falske, og forskellen identificerer formålet.

Præsentationen går tæt på de forskellige begreber, og øvelserne aktiverer elevernes egne digitale færdigheder i at identificere eller skabe en digital usandhed. Øvelserne aktiverer også elevernes erfaringer i små forsøg på at opsnappe en handling, der kan vendes mod dem.

Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt. Se eksempler på produkter under redskaber (aktivt link)

1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever 
5. Opsamling og evt. præsentation

 

1. Forslag til indledende dialog

Vi skal tale om deep fake – hvad betyder deep fake?

Er der nogle, der har erfaringer med falske billeder eller indhold online?

Hvor udbredt er det at der er falske elementer online, tror i?
Hvilke elementer kan være falske?
(Identitet, billeder, indhold, video)

Hvad gør i for at få øje på falsk indhold?

Hvad tænker i er formålet?

Hvem er mest sårbare i forhold til falsk indhold?

Ville man kunne påvirke jer med falsk indhold?

Hvad er det værste ved deep fake?

Hvordan kan man undgå det?

2. Præsentation til brug i klassen

Præsentationen viser, hvilke dilemmaer, deep fake og mulighederne for at skabe falsk indhold online indeholder med et eksempel, der er helt tæt på unge – og voksnes hverdag.

3. Opsamlende dialog

Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang. Kunne man se, at det var fake, og kan man forestille sig, at det sker for nogle tæt på eller måske ligefrem for dig selv?
Hvilke tanker vækker præsentationen i eleverne? 

4. Opgave i grupper

 

Arbejdstid 30 minutter

Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. 
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.

Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. Der er naturligvis mulighed for, at lærer og fagpersoner træffer beslutninger på forhånd om både opgave og produkt, der passer ind i et forløb eller fag.

5. Opsamling og udvalgt præsentation

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på:

Begrundelse for valg af opgave og pointer fra samtalen i gruppen. Præsentation af produkt.

Intet er umuligt - så hvor går grænsen (Deep fake)

Kræver abonnement

2. Fake news og misinformation - case: væggelus

>>Case
>>Medielink
>>Opgave

Case: 2.C glæder sig ikke til studieturen

Netop som 2.c. står overfor deres eneste studietur med skolen, breder nyheden sig om massiv udbredelse af væggelus sig i Paris. De ser det første på TikTok og i sær en lille video fra metroen får en stemning til at køre op. Efter få dage er nyheden i alle danske medier og en Google-søgning viser billeder, der minder om billederne fra TikTok, nu bare i alle danske medier. Der er nogle i klassen, der er betænkelig ved at tage afsted, men så sætter læreren ind og skriver til forældrene med gode råd til, hvordan man forebygger væggelus. 
Der er enkelte elever i klassen, der køber et anti bed bug lagen, som er et lagen, der skulle hjælpe med at forebygge væggelus. Da klassen er landet i Paris, får de nyheden hjemmefra om, at historierne om væggelus i Paris er overdrevne og måske endda fake news.

Mediekilder:

>>Væggelus vælter frem. DR

>>TikTok video om væggelus TV2Echo

>> Væggelus-panik er formentlig fake news og et russisk angrebEfterretningstjenester formoder, at Rusland står bag væggeluspanik i Europa  Berlingske

 

Generelle mediekilder om fake news

>>Sådan holder efterretningstjenesten øje med informationer om krigen på TikTok DR

>> Trump var den største fake news spreder Videnskab

>>Falsk eftersøgning af pige spredes på sociale medier Tjekdet


Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt

Tal sammen i gruppen om, hvordan falske nyheder kan sprede sig hurtigt. Huske I selv at have set nyheden om væggelus i Paris? Hvorfor spredes nyheder som den så hurtigt? Kommer falske nyheder hurtigere ud, hvis det taler til vores følelser eller sensation? For eksempel forargelse, skræk og advarsel, glæde, sorg? Hvilke dilemmaer er der? Hvor meget skal man selv gøre for at sikre sig imod at sprede falske nyheder?

Produkt: Diskutér hvilke principper, der ville være gode at bruge som udgangspunkt, når man ser vilde nyheder eller historier, der påvirker mange? Det kan for eksempel være, at hvis en historie er for vild, god, negativ eller andet. Lav derefter en liste med de vigtigste principper, og de må gerne være forskellige afhængig af, hvilken type historier, det handler om. 
Design eller lav idé til, hvordan de principper kan blive integreret i jeres digitale hverdag ved at tænke på det som en app, et cover, en daglige reminder eller en pop up, som er koblet til de sociale medier hver gang du deler. Præsentér principperne.

Produkt: Tag udgangspunk i casen om væggelus, som blev spredt via TikTok først og dernæst i de klassiske medier. historien viste sig at være overdrevet og placeret af russiske misinformationseksperter for at skabe dårlig omtale af Pars. Men der var også andre, der fik en fordel af nyhederne. Dem, der solge bed bugs lagner eller inseksspray eller væggelus-tape for eksempel. Bug derfor casen til at lave en strategi for et produkt, I vil sælge. For eksempel bed bugs lagen. Hvor og hvordan ville I vælge at sprede fake news? Hvilke mekanismer ville gøre sig gældende for, at en falsk historie kan sprede sig? Hvem er målgruppen for de falske nyheder? Begrund jeres valg.

Produkt: Udarbejd tre gode råd til at dobbelttjekke tvivlsomt indhold som video, lyd og skrift. Er der særlige kendetegn eller er kilden afgørende? De gode råd skal kunne anvendes af andre i jeres aldersgruppe.

Produkt: Diskutér kildekritik. Hvordan praktiserer man kildekritik, og hvorfor er det vigtigt? Hvilke hovedbudskaber vil du give videre til dine bedsteforældre eller mindre søskende for at beskytte dem mod at blive snydt

Refleksion: Hvilke konsekvenser har muligheden for at noget er falsk på nettet for tilliden til for eksempel generelle nyheder?

 

2. Fake news og misinformation - case: væggelus

Case: 2.C glæder sig ikke til studieturen

Netop som 2.c. står overfor deres eneste studietur med skolen, breder nyheden sig om massiv udbredelse af væggelus sig i Paris. De ser det første på TikTok og i sær en lille video fra metroen får en stemning til at køre op. Efter få dage er nyheden i alle danske medier og en Google-søgning viser billeder, der minder om billederne fra TikTok, nu bare i alle danske medier. Der er nogle i klassen, der er betænkelig ved at tage afsted, men så sætter læreren ind og skriver til forældrene med gode råd til, hvordan man forebygger væggelus. 
Der er enkelte elever i klassen, der køber et anti bed bug lagen, som er et lagen, der skulle hjælpe med at forebygge væggelus. Da klassen er landet i Paris, får de nyheden hjemmefra om, at historierne om væggelus i Paris er overdrevne og måske endda fake news.

Mediekilder:

Væggelus vælter frem. DR

TikTok video om væggelus TV2Echo

Væggelus-panik er formentlig fake news og et russisk angrebEfterretningstjenester formoder, at Rusland står bag væggeluspanik i Europa  Berlingske

>>Sådan holder efterretningstjenesten øje med informationer om krigen på TikTok DR

>> Trump var den største fake news spreder Videnskab

>>Falsk eftersøgning af pige spredes på sociale medier Tjekdet


Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt

Tal sammen i gruppen om, hvad der kan være af dilemmaer i en fremtid, hvor AI kan skabe lyd, billeder, tekst og videoer. Er der særlige forholdsregler, man skal tage, og hvordan tager man dem? Er det ok, at Sidney Lee genskabes som var han i live, og hvor går grænsen. Kan man for eksempel forestille sig, at det kunne være en god ting at man i fremtiden kan have en digital kopi af en person, der har betydet noget i ens liv.
Har du selv været udsat for at blive udnyttet digitalt? Eller har du prøvet at blive snydt? 

Opgave: Tal om, hvordan det kan ske, at borgere, der ikke har onde hensigter kommer til at dele misinformation videre? Brug sensationsprincippet. Hvilke aldersgrupper tror du er mest udsatte for fake news og disinformation? Hvilke platforme er værst? Kan man undgå det?

Produkt: Udarbejd tre gode råd til at dobbelttjekke tvivlsomt indhold som video, lyd og skrift. Er der særlige kendetegn eller er kilden afgørende

Produkt: Diskutér kildekritik. Hvordan praktiserer man kildekritik, og hvorfor er det vigtigt? Hvilke hovedbudskaber vil du give videre til dine bedsteforældre eller mindre søskende for at beskytte dem mod at blive snydt

Refleksion: Hvilke konsekvenser har deep fake for tilliden til for eksempel politik og samfund?

 

3. Snapchat, filtre og redigering - en glidebane? - under udarbejdelse