OVERVÅGNING OG ALGORITMER

Introduktion

Overvågning og algoritmer er i stigende grad en del af unge brugeres opfattelse er deres digitale hverdag. De kender sporadisk til algoritmer, ligesom de fleste vil kunne beskrive algoritmer som det, der ligger bag, når de eksponeres for indhold, de allerede har klikket på. Hvis de har klikket på eller vist interesse for BT Sporten i deres feed på Facebook, så vil de se mere af lignende indhold. Hvis de har brugt tid på tematiserede opslag på TikTok, vil de se flere lignende opslag.

Vi møder algoritmer mange steder

Sociale medier, musiktjenester, podcast, Netflix, Sundhed.dk. I nogle tilfælde viser algoritmer sig tydeligt, som forslag til andre lignende handlinger. Det kan være musik-forslag eller film og underholdningsforslag. Netflix har for eksempel en indikation på nye serie og film, der laver match “denne film har 98 match med dine interesser”. På offentlige tjenester, som Sundhed.dk og lignende, betyder algoritmer en funktionsforudsigelse. Dvs. at når du har indtastet A vil du højest sandsynligt havde behov for B, som du bliver præsenteret for ved at blive sendt direkte til B eller få det synligt foreslået.

Algoritmer er kort fortalt en programmering, der sætte din adfærd ind i en kode. Hvis du gør A, skal du have tilbud eller mulighed for B. Sociale medier kan desuden programmeres til, at hvis du foretager en række handlinger, så skal du have tilbudt en specifik mulighed derefter.

Algoritmer påvirker både synligt og intuitivt  

Ofte forbindes algoritme-temaet med reklame og annoncering, snarere end med sociale mediers forsøg på, at få brugerne til at blive så længe på platformene som muligt. For eksempel ved at eksponere brugerne for indhold, som de allerede har vist interesse for som nævnt ovenfor. Det er unge ofte gode til at få øje på, når det kommer til det åbenlyse: BT Sport – sender mere BT sport eller lignende i samme retning.

Til gengæld er de fleste brugere, herunder unge brugere, ikke på samme måde opmærksomme på, at der er knap så åbenlyse mekanismer, der kan tale til vores følelser og genkendelighed. For eksempel påvirke en stemning. Nogle voksne brugere med kæledyr vil måske genkende opslag med dyr, der bliver reddet fra forskellige forfærdelige situationer. Eller mennesker, der overvejer at skifte job, vil opleve flere opslag med gode råd til at finde den rette sti i livet. For unge gælder for eksempel hvis de føler sig ensomme eller har kærestesorg. Så kan de blive eksponeret for opslag som animerer til at handle på en specifik måde. Ofte tilsat stemningsmusik og gode råd i stil med: “Hvis du bare er dig selv, skal du nok finde den eneste ene”. Det kan opfattes som en hjælp. Som at blive genkendt, og dermed er det sociale medier et godt sted at være, i stedet for at opsøge venner i den fysiske verden. I den kontekst kan algoritmer være medvirkende til, at der opstår tomgang, fordi tomgang kan opstå, hvis man ikke får input udefra.

Overvågning

For at algoritmer kan fungere, er der nødt til at være en vis grad af registrering og overvågning af vores digitale adfærd. Hvad klikker vi på, hvad bruger vi tiden på etc. Der er dog også dybere registreringer om alt fra vores generelle brug af apps, steder, betalinger, sociale samvær, interesser etc, som tilsammen giver de digitale platform en mulighed for at lave personkarakteristik af alle brugere – den digitale kopi.
Når det kommer til overvågning, er der dog også flere andre dilemmaer, der spiller ind. For eksempel telefon-mast-registrering. Brug af Wi-Fi. Samtaler eller scanning af billeder. Nogle oplever også, at deres telefoner bliver aflyttet. Når de har talt om noget, så kommer der reklamer frem på sociale medier.

Vi er politisk beskyttet – som udgangspunkt

Der er flere love om registrering af bruger-data i spil, ligesom der i EU arbejdes med konkrete forslag, der i løbet af 2024 forventes af blive vedtaget. Overordnet er der mange registreringer, som sociale medier ikke må foretage sig om brugerne i EU. Det skyldes GDPR, som er den Europæiske data-forordning, der trådte i kraft i 2018. Derfor kan man heller ikke i Danmark målrette annoncer mod borgere, der stemmer på et specifikt parti. I USA kan man markedsføre sig mod tilhængere af Republikanere eller Demokrater.
Det kan dog lade sig gøre, at analysere sig frem til et politisk ståsted ved for eksempel at målrette mod interesse for udvalgte politiske emner.

Opfattelsen af overvågning er mangfoldig. I dette tema er det hverdagen på digitale platforme, der arbejdes med. Elevernes egne refleksioner, oplevelser og beslutninger om deres egen adfærd.

Formålet er at hjælpe eleven til at kende algoritmers opbygning og hensigt for at kunne identificere sig selv som bruger i fødekæden.

Need to know: Der er mange idéer og analyser af, hvordan sociale mediers algoritmer er programmeret. Men når de når den almene journalist eller bruger, er de ofte ændret igen. Det afgørende er at vide, at en algoritme altid vil have en agenda. For eksempel at få folk til at blive længere. At få folk til at købe. At få folk til at interagere.

Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Dialog efter præsentationen kan udelades. Algoritmer er ikke kun en stor af hverdagen på sociale medier. Algoritmer er konstruktioner, der bygger på et formål om at indsamle eller udlede data. Man kan ændre sin færden for at ændre algoritmen, og derfor er dialoger om emnet interessante. Bring gerne egne erfaringer i spil.

Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt. 

Filmen THE SOCIAL DILEMMA giver et fremragende indblik i det bagvedliggende som algoritmer og overvågning.

1. Indledende erfaringsdialog

2. En præsentation – video

3. Kort opsamling
4. Opgave
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Tid til kort evaluering 

 

Forslag til indledende dialog

Vi skal tale om overvågning og algoritmer.

Er det noget, i er opmærksomme på, når i bruger digitale platforme? 

Hvordan oplever man algoritmer, når man bruger sociale medier?

Betyder de noget for jer, når i bruger sociale medier? Er de en hjælp eller ulempe?

Har i haft oplevelser med overvågning? Hvad ligger der i det begreb for jer?

Hvordan ville hverdagen på sociale medier se ud, hvis der ikke var algoritmer og overvågning?

 

Hvorfor er der algoritmer?

Hvor får algoritmerne deres oplysninger fra? 

Er der nogle, der bruger tid på at slette sine spor eller tænker over overvågningen i hverdagen?

Hvor ofte tænker i ud over det, i bliver eksponeret for? For eksempel søger på nye ting eller dropper at klikke på ting, som i ikke længere vil se mere af?

Præsentation til brug i klassen

Bliver vi overvåget? Aflyttet? Eller er det blot algoritmer? Henrik Moltke fra DR laver et forsøg med en helt ny smartphone, som han forsøge at tricke til at sende ham reklamer for hundesager. 

Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang? Er der noget, der overrasker i det lille forsøg? Kan det passe?

Hvad tænker eleverne om, at der på så kort tid er forslag til interesser og familie og venner? 
Hvad med aflytningen? Er det troværdigt, at der ikke dukker hundereklamer op, selv om værten ihærdigt forsøger? 

Er der nogle, der selv har prøvet at føle sig aflyttet?

Opgave i grupper

 

Arbejdstid 30 minutter

Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.

Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. Der er naturligvis mulighed for, at lærer og fagpersoner træffer beslutninger på forhånd om både opgave og produkt, der passer ind i et forløb eller fag.

Opsamling og udvalgt præsentation

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på:

Begrundelse for valg af undertema og produkt

Tanker og refleksioner bag produktet samt generelle overvejelser om algoritmers betydning for fremtiden.

En algoritmestyret tid

>>Cases
>>Links til artikel
>>Opgaver – besvarelse

Case: Hans og Markus laver forsøg med aflytning

“What!” Hans er overrasket. Efter en lang debat i klassen, laver han og Markus et forsøg, hvor de vil afsløre, om de bliver aflyttet. De kender begge flere, der oplever, at når de har talt om noget, så sker det, at de efterfølgende ser annoncer for emnet på telefonen. Derfor forsøger de sig med at tale om emner, som de normalt ikke taler om. Deres forsøg går ovenikøbet ud på at tale om noget specifikt. De taler om flere forskellige emner og blandt andet hudpleje og acne og uren hud. 

De ved med sikkerhed, at de ikke har talt om hudpleje før. Men det er netop hudpleje-produkter, der dukker op som reklamer i deres feed meget kort efter. 

“What, jeg får reklamer med hudplejeprodukter til mænd!” Hans oplever hurtigt, at snakken om hudpleje viser sig i hans feed på Instagram. Det er kun få minutter efter snakken, han ser reklamerne. Markus får ikke de samme reklamer umiddelbart, og da de skal lægge telefonerne væk i timen, får han ikke tjekket yderligere. 
Da han senere åbner telefonen, opdager han dog, at han nu får foreslået opslag, der handler om hud og kropspleje. De er sponserede. Han klikker på dem, fordi han er nysgerrig, og derefter får han flere annoncer med hudpleje til mænd. 

Hans og Markus tror begge, at deres samtale om hudpleje er blevet aflyttet, men de kan ikke bevise det.

Case: Gloria og Albert forsøger at snyde algoritmen

Da Gloria og Albert har lært, hvordan algoritmer bruger deres adfærd og kliks til at sende mere af det samme indhold i deres retning, taler de om, hvorvidt det er en fordel eller en ulempe. Albert mener umiddelbart, at det er rart, at man kan få mere af det, man interesserer sig for, men han savner ofte, at hans venner interesserer sig for det samme. Han er også klar over, at der er flere emner, han ikke får opslag omkring, men han ser det som en fordel. For ham betyder det, at han ikke behøver bruge tid på ting, der ikke interesserer ham. Gloria er umiddelbart enig. Hun er politisk aktiv og møder mange af dem, hun er enige med via links, der deles på sociale medier. Omvendt oplever hun også, at hun ofte får negative tråde i sit feed. Kommentarer og tråde, der er politiske, vækker ofte stort engagement. 
Derfor prøver hun at ændre sin algoritme, og Albert prøver det samme.

De sætter en ramme på en uge. Her prøver de med følgende handlinger:
De klikker på nye typer af opslag. For Alberts vedkommende går han specifikt efter noget med dyr og miljø. Opslag med søde dyr på Instagram og TikTok. Han følger også to profiler, der deler nyheder fra dyreinternater. På Facebook, hvor han er vant til at få nyheder om sport, klikker han ikke længere på de opslag. 
Gloria klikker ikke på artikler med de politiske emner, hun normalt klikker på, og hun prøver at finde indslag om mad og rejser i stedet.
De muter begge opslag, der relaterer sig til deres algoritme på Facebook. 
Samtidig interagerer de ikke med personer, der normalt interagerer med. Det vil sige at de ikke liker eller kommenterer.

Gloria oplever den største forandring efter få dage og efter en uge, har hun en oplevelse af, at hun har skabt en ny hverdag på sociale medier, der ikke er præget af debat om politiske emner, som har fremmet en negativ tone men derimod mere hyggelige og uforpligtende opslag.

Bemærk at hverken Albert eller Gloria sletter venner, der har samme interesser som dem.

Mediekilder:

>> Algoritmer, hvad er det, og hvordan påvirker de os?  ADD, Algoritmer, data og demokrati

>> Facebook fremmer hadefuldt indhold med deres algoritme. Tjek Det

Viden om: Ekkokamre kort fortalt:

Ekkokammer er et samlet begreb for en bestemt form for meningsudveksling eller fælles interesser, der ofte finder sted på sociale medier og online fora. Det er et sted, hvor man udelukkende mener det samme og derfor bekræfter hinandens verdenssyn. Her vil de samme holdninger cirkulere og bekræftes. Man mener, at ekkokamre ikke udelukkende er en digital tendens, men at det bliver forstærket af den digitale udvikling, fordi man selv vælger, hvilke sociale medier man benytter, hvem man følger og liker.

Kilde: Den Store Danske 

Ikke obligatorisk men her er et par forslag til at tjekke sin algoritme og overvågning ved god tid:

Panda-forsøget
Følgende forsøg kaldes “Panda-forsøget” og skal illustrere, at hvis du klikker på en panda, får du to pandaer i dit feed. Hvis du klikker igen, får du flere.

1. Gå på For you på Instagram eller TikTok
2. Find en type opslag, i ikke plejer at klikke på. Klik på det og like.
3. Gå ud og opdater – find derefter et lignende opslag og klik på det og like det. Gå ind på den profil, der har delt opslaget.
4. Opdatér igen.
5. Registrer hvor mange gange, du må opdatere, for at du kan se forandring i dit feed og overvej, hvad der skal til, for at dit feed eller For You ændrer sig. 

Billed-forsøget

1. Tag et billede af en forside af en bog eller en forside af en avis, hvor der er en annonce for en bog eller et foredrag.
2. Send billedet til en ven og skriv, at du ønsker dig den bog eller billet til foredraget. Skriv ikke noget om navnet på personen.
3. Giv det lidt tid og søg derefter på noget helt andet på Google og gå ind på Facebook eller Instagram.
4. Registrér, om du får annoncer, der kan forbindes til det billede, du har sendt. Det kan være reklame for et foredrag eller lignende tema. Det kan også være reklame for bøger eller den specifikke bog. Det kan også være en reklame med gode idéer til gaveønsker.

I begge forsøg kan det være en god idé, at tjekke i de kommende dage efter, om der er sket en lille forandring i det, man eksponeres for.

 

Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt

Tal om, hvorvidt man kan ændre sine algoritmer og brug Glorias erfaring som eksempel på en større forandring. Er det en mulighed for alle at forandre deres feed, og hvilke fordele og ulemper er der ved det? Hvor ville I sætte ind, og hvordan ville I gøre det. 
Hvis nu Gloria gerne vil følge med i debatterne alligevel, hvordan kan hun så gøre det, uden at hun ændrer hele sit feed igen?
Både Gloria og Alberts algoritmer er skruet sammen pga de spor, mens de overvåges.
Hvilke overvejelser om overvågning og algoritmer får forsøgene eller Markus og Hans´oplevelser frem? Tror i på at telefoner bliver aflyttet og spiller ind på, hvilke ting, vi som brugere ser på sociale medier? 
Undersøgelser viser, at Facebook prioriterer indhold, der har mange interaktioner. Det tyder også på, at andre sociale medier gør det. Hvilke fordele og ulemper er der ved det?

Produkt: Det positive “ekkokammer” – hvordan. 
Lav en guide til, hvordan man kunne skabe en hverdag på sociale medier, hvor man primært ser sjove, positive eller neutrale opslag. Hav meget gerne en målgruppe for øje og et mål med i jeres guide. Målgruppen kan være ældre, unge, politikere, hesteinteresserede eller det, I finder interessant. Målet kan for eksempel være at man vil skabe mere glæde, større håb, flere gode samtaler eller mindre mistrivsel.
Guiden kan præsenteres som plakat, eller som en digital præsentation – eller som en idé.

Produkt: Forslag til en ugentlig to do for at beskytte sig mod overvågning.
Hvis man gerne vil undgå den altomfattende overvågning – hvad gør man så, og hvor ofte skal man gøre det? 
Denne to-do-liste skal være en liste over handlinger, der kan gøres forholdsvis hurtigt og indarbejdes i en digital hverdag. Lad jer evt. inspirere af
IT-borgerens guide HER men omformuler to do listen til gode råd, der kan lade sig gøre for jer i en travl hverdag.

Produkt: Diskutér, hvilke love og regler om algoritmer, der burde gælde for sociale medier og lav et forslag til en politik med mindst tre hovedpunkter.
Tag et dilemma med i overvejelserne:
– kan man ende med at påvirke brugerne i en speciel retning? 
– overvej om man ved hjælp af algoritmer kan være med til at fremme en negativ stemning eller opfattelse af for eksempel et demokrati eller en politiker samt hvilke konsekvenser, det kan have. 


Refleksion: Min egen algoritme – hvis alt kunne lade sig gøre.