Vores store tilstedeværelse på sociale medier er drevet af algoritmer, der styrer indholdet, vi ser. Algoritmerne er designet til at engagere os, fastholde vores opmærksomhed og tilpasse indholdet til vores individuelle præferencer. Det kan kun lade sig gøre via vores data.
Et af de mest fremtrædende eksempler på denne algoritmestyring er TikTok, en platform, der har vundet enorm popularitet på globalt plan. TikToks algoritme er kendt for at være effektiv til at forudsige og levere indhold, der appellerer til brugerens interesser.
TikTok adskiller sig fra andre sociale medier som f.eks. Facebook, der er afhængig af, at vores venner laver opdateringer, som vi kan se. TikTok har derimod selv taget styringen ved at designe startsiden, “For You-page”, som en opdagelsesside, hvor du ser indhold, som TikToks machine learning-algoritme har udvalgt til dig baseret på det, du har vist interesse for.
Vi møder algoritmer mange steder
Sociale medier, musiktjenester, podcast, Netflix, Sundhed.dk. I nogle tilfælde viser algoritmer sig tydeligt, som forslag til andre lignende handlinger. Det kan være musik-forslag eller film og underholdningsforslag. Netflix har for eksempel en indikation på nye serie og film, der laver match “denne film har 98 match med dine interesser”. På offentlige tjenester, som Sundhed.dk og lignende, betyder algoritmer en funktionsforudsigelse. Dvs. at når du har indtastet A vil du højest sandsynligt havde behov for B, som du bliver præsenteret for ved at blive sendt direkte til B eller få det synligt foreslået.
DR er det seneste eksempel på en platform, der anvender brugernes data til at tilbyde dem indhold. For at konkurrere med streaming og sociale medier vil de målrette tilbuddet til brugerne. Det betyder, at man skal oprette en profil, når man bruger DRs tjenester senest 30. september 2024.
Algoritmer påvirker både synligt og intuitivt
Ofte forbindes algoritme-temaet med reklame og annoncering, snarere end med sociale mediers forsøg på, at få brugerne til at blive så længe på platformene som muligt. De to ting hænger sammen, for jo længere tid, vi bruger på sociale medier, des mere tjener de i annonce-indtægter.
Til gengæld er de fleste brugere, herunder unge brugere, ikke på samme måde opmærksomme på, at der er knap så åbenlyse mekanismer, der kan tale til vores følelser og genkendelighed. For eksempel påvirke en stemning. Nogle voksne brugere med kæledyr vil måske genkende opslag med dyr, der bliver reddet fra forskellige forfærdelige situationer. Eller mennesker, der overvejer at skifte job, vil opleve flere opslag med gode råd til at finde den rette sti i livet. For unge gælder for eksempel hvis de føler sig ensomme eller har kærestesorg. Så kan de blive eksponeret for opslag som animerer til at handle på en specifik måde. Ofte tilsat stemningsmusik og gode råd i stil med: “Hvis du bare er dig selv, skal du nok finde den eneste ene”. Det kan opfattes som en hjælp. Som at blive genkendt, og dermed er det sociale medier et godt sted at være, i stedet for at opsøge venner i den fysiske verden. I den kontekst kan algoritmer være medvirkende til, at der opstår tomgang, fordi tomgang kan opstå, hvis man ikke får input udefra.
Er data overvågning?
For at algoritmer kan fungere, er der nødt til at være en vis grad af registrering og overvågning af vores digitale adfærd. Hvad klikker vi på, hvad bruger vi tiden på etc. Der er dog også dybere registreringer om alt fra vores generelle brug af apps, steder, betalinger, sociale samvær, interesser etc, som tilsammen giver de digitale platform en mulighed for at lave personkarakteristik af alle brugere – den digitale kopi.
Der er stadig diskussion igang omkring data og overvågning, og der er flere dilemmaer, der debatteres politisk og i udvalg, der skal rådgive politikerne. I hverdagen er det kun få, der tænker over det, men spørgsmålet er, om vi som brugere skal kende det fulde potentiale. For eksempel telefon-mast-registrering. Brug af Wi-Fi. Samtaler eller scanning af billeder. Nogle oplever også, at deres telefoner bliver aflyttet. Når de har talt om noget, så kommer der reklamer frem på sociale medier. EU har i juni 2024 præsenteret en lov om at få adgang til beskeder sendt fra brugere i EU.
Vi er politisk beskyttet – som udgangspunkt
Der er flere love om registrering af bruger-data i spil. I 2024 er EUs nyeste tiltag trådt i kraft til beskyttelse af borgernes data og online-liv. Link: DSA-forordning
Overordnet er der mange registreringer, som sociale medier ikke må foretage sig om brugerne i EU. Det skyldes GDPR, som er den Europæiske data-forordning, der trådte i kraft i 2018. Derfor kan man heller ikke i Danmark målrette annoncer mod borgere, der stemmer på et specifikt parti. I USA kan man markedsføre sig mod tilhængere af Republikanere eller Demokrater.
Der kan så være andre indikatorer, som politikere bruger til at markedsføre sig. Det kan være alder, køn, interesser etc. som registreres via vores data og indgår i algoritmer.
Formålet er at hjælpe eleven til at kende algoritmers opbygning og hensigt for at kunne identificere sig selv som bruger i fødekæden.
Need to know: Algoritmer altid vil have en agenda. For eksempel at få folk til at blive længere. At få folk til at købe. At få folk til at interagere. At servicere brugerne.
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Dialog efter præsentationen kan udelades. Algoritmer er ikke kun en stor af hverdagen på sociale medier. Algoritmer er konstruktioner, der bygger på et formål om at indsamle eller udlede data. Man kan ændre sin færden for at ændre algoritmen, og derfor er dialoger om emnet interessante. Bring gerne egne erfaringer i spil.
Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
Filmen THE SOCIAL DILEMMA giver et fremragende indblik i det bagvedliggende som algoritmer og overvågning.
Forløbet (90 minutter) er bygget op over fem steps samt kort tid til evaluering. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Tid til kort evaluering
MERE INFO
Relevante links:
>>EUs DSA-forordning til beskyttelse af borgernes data Europakommisionen
>>DR lancerer log ind for at gøre tjenesterne mere målrettede
>>Accepterer du cookies – her er fire metoder til at undgå overvågning på nettet. DR
>>Befolkningsundersøgelse om algoritmer og data ADD
>>Ny lov skal tvinge sociale medier til at lave algoritmerne om DR
>> Algoritmer, hvad er det, og hvordan påvirker de os? ADD, Algoritmer, data og demokrati
>> Facebook fremmer hadefuldt indhold med deres algoritme. Tjek Det
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om data og algoritmer.
Hvordan oplever i algoritmer, når i bruger sociale medier?
Betyder de noget for jer, når i bruger sociale medier? Er de en hjælp eller ulempe?
Tænker i nogle gange over, hvad algoritmerne er baseret på?
Har i haft oplevelser med overvågning? Hvad ligger der i det begreb for jer?
Hvordan ville hverdagen på sociale medier se ud, hvis der ikke var algoritmer og data-indsamling?
Supplerende spørgsmål ved god tid
Hvorfor er der algoritmer?
Er der nogle, der bruger tid på at slette sine spor eller tænker over overvågningen i hverdagen?
Hvor ofte tænker i ud over det, i bliver eksponeret for? For eksempel søger på nye ting eller dropper at klikke på ting, som i ikke længere vil se mere af?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
Denne præsentation er lavet af Medierådet for børn og unge og gennemgår kort og godt, hvad en algoritme er, og hvordan vi som brugere kan opleve algoritmer.
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang? Hvordan genkender vi algoritmer i hverdagen? Er algoritmer altid et spørgsmål om indhold, der skal sælge os noget, eller er kan algoritmer også opfattes som en metode, der skal servicere os?
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
DER ER TRE VALGFRIE VINKLER
ALGORITMERS FORSKELLIGE FORMÅL
Denne vinkel fokuserer på de mange forskellige algoritmer og skal hjælpe eleverne til at skelne og forholde sig til formål og metode
OVERVÅGNING ELLER ALGORITMER
I denne valgmulighed arbejder eleverne med deres egne erfaringer og oplevelser af overvågning for at skabe en øget opmærksomhed
FASTHOLDELSESALGORITME
Denne valgmulighed arbejder specifikt med fastholdelseselementet
I alle opgaver fremgår cases og links til mediekilder samt opgaveformulering
VALGMULIGHED 1
ALGORITMERS FORSKELLIGE FORMÅL
CASE
Da Gloria og Albert taler om, hvorvidt algoritmer er en fordel eller en ulempe. Albert mener umiddelbart, at det er rart, at man kan få mere af det, man interesserer sig for. For ham betyder det, at han ikke behøver bruge tid på ting, der ikke interesserer ham. Gloria er umiddelbart enig. Hun er politisk aktiv og møder mange af dem, hun er enige med via links, der deles på sociale medier. Omvendt oplever hun også, at hun ofte får negative tråde i sit feed. Kommentarer og tråde, der er politiske, vækker ofte stort engagement. Hun oplever, at især Facebook og Instagram fremhæver opslag, der har stort engagement, og når det er politik, giver det ofte negative reaktioner.
Derfor prøver hun at ændre sin algoritme, og Albert prøver det samme.De sætter en ramme på en uge. Her prøver de med følgende handlinger:
De klikker på nye typer af opslag. For Alberts vedkommende går han specifikt efter noget med dyr og miljø. Opslag med søde dyr på Instagram og TikTok. Han følger også to profiler, der deler nyheder fra dyreinternater.
Gloria klikker ikke på artikler med de politiske emner, hun normalt klikker på, og hun prøver at finde indslag om mad og rejser i stedet. Hun har primært brugt Facebook og Instagram til det politiske. Ingen af dem interagerer med personer, de normalt interagerer med. Det vil sige at de ikke liker eller kommenterer. Gloria oplever den største forandring efter få dage og efter en uge, har hun en oplevelse af, at hun har skabt en ny hverdag på sociale medier, der ikke er præget af debat om politiske emner, som har fremmet en negativ tone men derimod mere hyggelige og uforpligtende opslag.
MEDIEKILDE
>>Regeringen præsenterer ny alliance mod techgiganterne
Vælg en af nedenstående supplerende mediekilder
MEDIEKILDE
>>Sådan fungerer TikToks algoritme TV2
MEDIEKILDE
>> Algoritmer, hvad er det, og hvordan påvirker de os? ADD, Algoritmer, data og demokrati
MEDIEKILDE
>> Facebook fremmer hadefuldt indhold med deres algoritme. Tjek Det
Ikke obligatorisk men her er et par forslag til at tjekke sin algoritme og overvågning ved god tid:
1. Gå på “For you” på Instagram, Facebook, Yotube eller TikTok.
2. Find en type opslag, i ikke plejer at klikke på. Klik på det og like.
3. Gå ud og opdater – find derefter et lignende opslag og klik på det og like det. Gå ind på den profil, der har delt opslaget.
4. Opdatér igen.
5. Registrer hvor mange gange, du må opdatere, for at du kan se forandring i dit feed og overvej, hvad der skal til, for at dit feed eller For You ændrer sig.
OPGAVE I GRUPPERNE
Tal om jeres egne erfaringer med algoritmer. Har i eksempler fra jeres hverdag, som har fået jer til at tænke over algoritmernes betydning? Hvilke dele af jeres liv er potentielt styret af algoritmer?
Hvilke udfordringer kan der være ved, at noget er bestemt på forhånd?
Lav herefter et valgfrit produkt
VÆLG MELLEM
1. Diskutér, hvilke regler om algoritmer, der burde gælde for sociale medier. Tag udgangspunkt i følgende kriterier: ensretning af dit feed, har brugerne frit valg eller oplever de blot at de har det?, påvirkning af brugerne (både reklamer og holdninger, hadtale). Præsenter mindst tre konkrete forslag til regler, der vil beskytte brugerne ud fra kriterierne. Hvis i finder andre kriterier vigtigere, så definér først kriteriet og dernæst forslag til regler.
2. Definér forskellen på de forskellige algoritmer. Hvilke algoritmer kan opleves som en hjælp, og hvilke algoritmer kan være en ulempe. Beskriv forskellen og kom med mindst to forslag.
3. Transparens. Diskutér, om der er brug for, at brugerne ved, hvad de algoritmer, der er en stor del af hverdagen indeholder. Hvad ville det betyder for jer som brugere. Præsenter fordele og ulemper og lav en analyse af, om brugerne ville tage stilling til deres feed, hvis det blev synligt.
4. Lav en guide til, hvordan man kunne skabe en hverdag på sociale medier, hvor man primært ser sjove, positive eller neutrale opslag. Hav meget gerne en målgruppe for øje og et mål med i jeres guide. Målgruppen kan være ældre, unge, politikere, hesteinteresserede eller det, I finder interessant. Målet kan for eksempel være at man vil skabe mere glæde, større håb, flere gode samtaler eller mindre mistrivsel.
Guiden kan præsenteres som plakat, eller som en digital præsentation – eller som en idé.
Ved god tid:
Refleksion:
Overvej om der kan være problemer med den måde som en algoritme er skruet sammen på og som kan få betydning for brugeren. Det kaldes bias, hvis en algoritme er konstrueret af data med blinde vinkler. “Bias er bevidste eller ubevidste fordomme, fejl eller forskelle, der kan opstå på grund af menneskelige metodiske fejl eller forkerte data. Menneskelig- og databaseret bias er påvirket af hinanden, da det er mennesker, som udvælger specifikke data.”
Screen jer selv:
Åbn et socialt medie, som i bruger meget og registrer de fire nyeste opslag i jeres feed. Lav en kort beskrivelse med følgende:
Afsender – hvem er afsenderen? (familie, ven, influencer, firma m.m.)
Indhold – Hvad er indholdet? (privat billede, sjov video, reklame m.m.)
Reaktion – Hvad tænker om, at det er det indhold, det sociale medie viser dig, som det første? Hvorfor/hvorfor ikke?
Beskriv hvad i synes kunne være anderledes, hvis overhovedet og begrund hvorfor.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 2
OVERVÅGNING ELLER ALGORITME
CASE
“What!” Hans er overrasket. Efter en lang debat i klassen, laver han og Markus et forsøg, hvor de vil afsløre, om de bliver aflyttet. De kender begge flere, der oplever, at når de har talt om noget, så sker det, at de efterfølgende ser annoncer for emnet på telefonen. Derfor forsøger de sig med at tale om emner, som de normalt ikke taler om. Deres forsøg går ovenikøbet ud på at tale om noget specifikt. De taler om flere forskellige emner og blandt andet hudpleje og acne og uren hud.
De ved med sikkerhed, at de ikke har talt om hudpleje før. Men det er netop hudpleje-produkter, der dukker op som reklamer i deres feed meget kort efter. Det er kun få minutter efter snakken, at Hans ser reklamerne. Markus får ikke de samme reklamer umiddelbart, og da de skal lægge telefonerne væk i timen, får han ikke tjekket yderligere.
Da han senere åbner telefonen, opdager han dog, at han nu får foreslået opslag, der handler om hud og kropspleje. De er sponserede. Han klikker på dem, fordi han er nysgerrig, og derefter får han flere opslag (ikke annoncer) med gode råd om hudpleje.
MEDIEKILDE
>>DR journalist undersøger, om han bliver aflyttet DR
Ved god tid:
Billed-forsøget
1. Tag et billede af en forside af en bog eller en forside af en avis, hvor der er en annonce for en bog eller et foredrag.
2. Send billedet til en ven og skriv, at du ønsker dig den bog eller billet til foredraget. Skriv ikke noget om navnet på personen.
3. Giv det lidt tid og søg derefter på noget helt andet på Google og gå ind på Facebook eller Instagram.
4. Registrér, om du får annoncer, der kan forbindes til det billede, du har sendt. Det kan være reklame for et foredrag eller lignende tema. Det kan også være reklame for bøger eller den specifikke bog. Det kan også være en reklame med gode idéer til gaveønsker.
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om oplevelsen af overvågning. Bliver vi overvåget? Har i en oplevelse af at være blevet aflyttet på telefonen eller at de sociale medier ved, hvor i netop har været fysisk? Hvilke fordele og ulemper ville der være, hvis vi bliver aflyttet.
Lav herefter en opgave.
VÆLG MELLEM
– 1. Forslag til en ugentlig to do for at beskytte sig mod overvågning.
Hvis man gerne vil undgå den altomfattende overvågning – hvad gør man så, og hvor ofte skal man gøre det? Denne to-do-liste skal være en liste over handlinger, der kan gøres forholdsvis hurtigt og indarbejdes i en digital hverdag. Lad jer evt. inspirere af
IT-borgerens guide HER men omformuler to do listen til gode råd, der kan lade sig gøre for jer i en travl hverdag.
– 2. Diskutér, hvilke love og regler om algoritmer, der burde gælde for sociale medier og lav et forslag til en politik med mindst tre hovedpunkter.
Tag et dilemma med i overvejelserne:
– kan man ende med at påvirke brugerne i en speciel retning?
– overvej om man ved hjælp af algoritmer kan være med til at fremme en negativ stemning eller opfattelse af for eksempel et demokrati eller en politiker samt hvilke konsekvenser, det kan have.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 3
FASTHOLDELSES-ALGORITMEN
På vej
MEDIEKILDE
>>TikTok vil lade brugerne ændre deres indstillinger for algoritmen DR
MEDIEKILDE
>>Sådan fungerer TikToks algoritme TV2
MEDIEKILDE
>> Algoritmer, hvad er det, og hvordan påvirker de os? ADD, Algoritmer, data og demokrati
Ikke obligatorisk men her er et par forslag til at tjekke sin algoritme og overvågning ved god tid:
1. Gå på “For you” på Instagram, Facebook, Yotube eller TikTok.
2. Find en type opslag, i ikke plejer at klikke på. Klik på det og like.
3. Gå ud og opdater – find derefter et lignende opslag og klik på det og like det. Gå ind på den profil, der har delt opslaget.
4. Opdatér igen.
5. Registrer hvor mange gange, du må opdatere, for at du kan se forandring i dit feed og overvej, hvad der skal til, for at dit feed eller For You ændrer sig.
Ved god tid: Billed-forsøget
1. Tag et billede af en forside af en bog eller en forside af en avis, hvor der er en annonce for en bog eller et foredrag.
2. Send billedet til en ven og skriv, at du ønsker dig den bog eller billet til foredraget. Skriv ikke noget om navnet på personen.
3. Giv det lidt tid og søg derefter på noget helt andet på Google og gå ind på Facebook eller Instagram.
4. Registrér, om du får annoncer, der kan forbindes til det billede, du har sendt. Det kan være reklame for et foredrag eller lignende tema. Det kan også være reklame for bøger eller den specifikke bog. Det kan også være en reklame med gode idéer til gaveønsker.
I begge forsøg kan det være en god idé, at tjekke i de kommende dage efter, om der er sket en lille forandring i det, man eksponeres for.
Tal om, hvad man rent praktisk kan ændre i sit feed ved at ændre sin adfærd og kom gerne med eksempler. Er det en mulighed for alle at forandre deres feed, og hvilke fordele og ulemper er der ved det?
Hvis nu Gloria gerne vil følge med i debatterne alligevel, hvordan kan hun så gøre det, uden at hun ændrer hele sit feed igen?
Både Gloria og Alberts algoritmer er skruet sammen pga de spor, mens de overvåges.
Hvilke overvejelser om overvågning og algoritmer får forsøgene eller Markus og Hans´oplevelser frem? Tror i på at telefoner bliver aflyttet og spiller ind på, hvilke ting, vi som brugere ser på sociale medier?
Undersøgelser viser, at Facebook prioriterer indhold, der har mange interaktioner. Det tyder også på, at andre sociale medier gør det. Hvilke fordele og ulemper er der ved det?
OPGAVE – I GRUPPERNE
Produkt: Det positive “ekkokammer” – hvordan.
Lav en guide til, hvordan man kunne skabe en hverdag på sociale medier, hvor man primært ser sjove, positive eller neutrale opslag. Hav meget gerne en målgruppe for øje og et mål med i jeres guide. Målgruppen kan være ældre, unge, politikere, hesteinteresserede eller det, I finder interessant. Målet kan for eksempel være at man vil skabe mere glæde, større håb, flere gode samtaler eller mindre mistrivsel.
Guiden kan præsenteres som plakat, eller som en digital præsentation – eller som en idé.
Produkt: Forslag til en ugentlig to do for at beskytte sig mod overvågning.
Hvis man gerne vil undgå den altomfattende overvågning – hvad gør man så, og hvor ofte skal man gøre det?
Denne to-do-liste skal være en liste over handlinger, der kan gøres forholdsvis hurtigt og indarbejdes i en digital hverdag. Lad jer evt. inspirere af
IT-borgerens guide HER men omformuler to do listen til gode råd, der kan lade sig gøre for jer i en travl hverdag.
Produkt: Diskutér, hvilke love og regler om algoritmer, der burde gælde for sociale medier og lav et forslag til en politik med mindst tre hovedpunkter.
Tag et dilemma med i overvejelserne:
– kan man ende med at påvirke brugerne i en speciel retning?
– overvej om man ved hjælp af algoritmer kan være med til at fremme en negativ stemning eller opfattelse af for eksempel et demokrati eller en politiker samt hvilke konsekvenser, det kan have.
Refleksion: Min egen algoritme – hvis alt kunne lade sig gøre.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
