MENS DU FÅR HJÆLP
Introduktion
I dette tema fokuserer vi pt på de løsninger, eleverne vælger til at lave opgaver. Formålet med temaet er skabe refleksioner, der går dybere end snyd/ikke snyd. Temaet er ikke nødvendigvis forandrende for elevernes brug her og nu men taler ind deres digitale bevidsthed, som opbygges i fællesskab. ChatGPT er eksemplet på en AI-service, som elever kender af navn og inddragelse af ChatGPT vil skabe genkendelighed. Kommer der andre services, der er populære i Danmark, vil temaet suppleres med dem.
Digital hjælp er hverdag og udfordrer vores opfattelse af, hvor viden kommer fra
AI-ydelser og platforme som ChatGPT, OpenAI og lignende er i sin afprøvende fase, hvilket betyder, at der ikke er indarbejdet kodekser for fagpersoner/forældre/politikere til at håndtere dilemmaer i eks. undervisning. Det kan eks. være at unge bruger ChatGPT til at lave opgaver og afleveringer. I den kontekst er AI-services som ChatGPT en forlængelse af Google, som børn og unge – og voksne – har brugt i årevis. En adfærd der har forvandlet tilgangen til viden, og eksperter som den tyske hjerneforsker Manfred Spitzer peger på forskellen mellem af have en grundviden og så at vide, hvor man kan søge viden. I korte træk betyder det, at når vi ikke længere bliver ”forstyrret” af viden, vi ikke nødvendigvis har brug for men i stedet kan tappe direkte ind og ud af viden, så vil nogle stier i hjernen lukke sig. Vi er endnu i en fase, hvor det er uklart, hvilke stier, der åbner sig i stedet.
Hvad angår ChatGPT og lignende ydelser, så kender vi ikke udviklingsmulighederne endnu, selv om der er øget fokus på udfordringer for vores demokratier, skaberkraft og de rige muligheder for at manipulere og fordreje viden og oplysninger. Udviklere har trukket en smule i bremsen, men udbredelsen af teknologien fortsætter. Noget tyder dog på, at hvor ydelser som ChatGPT viser gode evner til at formulere sig og skabe tekst og kontekst, så sker der også markante fejl.
Formål er at skabe forståelse for fordele og ulemper ved den digitale intelligens (ai) gennem elevernes egne erfaringer.
Nice to know: Der har været mange forudsigelser om metavers og kunstig intelligens og fremtid uden håndskrift og nærvær, men flere af dem har vist sig ikke at holde stik. Fremtiden for digitale muligheder som ChatGPT er uvis. Elever, der kender
Need to know: – elevernes forudsætninger
Børn og unge anvender de muligheder, de har, eftersom de er vokset op med at spørge nettet og ikke mindst vokset op med at alle omkring dem spørger nettet. De er desuden vant til at få deres viden fra fra daglige besøg og scrollen på sociale medier ligesom unge har været vant til at de på platforme i skolen kan få hjælp til deres opgaver. Det er vokset op med digitale hjælpeplatforme som Lex, Grammerly, Faktalink og oversættelser etc.
Det er en forudsætning at kende dette udgangspunkt for også at forstå, hvorfor de intuitivt søger hjælp.
I overgangen til, at vi som samfund har fundet den rette model, er det oplagt at have dialoger, der kan skabe gode indsigter.
Refleksioner, der kan vægtes er:
”Kan AI erstatte den menneskelige forstand”
”Hvilken forstand har skabt AI?”
”Hvad fortæller jeg AI, når jeg søger hjælp?” (genererer ny AI)
”Er AI objektiv?”
”Kan man stole på AI – kan man stole på Google”
”Hvordan bliver jeg selv klogere?”
”Hvad kan teknologi erstatte – mennesker eller praktik”
”Kan den hjælp jeg søger digitalt i dag betyde noget for det, jeg vil være i fremtiden”
”Snyder jeg, når jeg bruger hjælp online?”
”Hvem snyder jeg”
”Hvordan sondrer man mellem hjælp og platforme/ydelser. Eks. mellem Lex og ChatGPT?”
”Er den nemme løsning god på den lange bane”
Likes bærer de fleste anerkendelsesmedier. Dvs. Instagram, TikTok, Facebook og Youtube, og der er strømninger og trends, hvor det er in eller yt at like, men det gælder ofte grupper eller områder, årgange etc. Der er ikke studier, der kan påvise en større forandring i 2023. Det er dokumenteret, at likes udløser en lykkefølelse, samt at likes har indflydelse på unges selvopfattelse. Se mere i håndbogen (link)
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Vi er alle en del af en verden, hvor AI allerede er implementeret overalt omkring os, og gode dialoger om, hvad AI kan erstatte, kan føre til en anden tilgang til services som ChatGPT. Måske ikke umiddelbart men dialogerne planter frø hos eleverne, som muligvis er vant til de negative tilgange.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit opgave med fokus på enten:
– Kritisk brug – er det sandt OG hvor får de oplysningerne fra
– Hvad ChatGPT erstatter
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Et par minutter til evaluering
1. Forslag til indledende dialog
Vi skal tale om den hjælp, vi som brugere kan søge online.
Hvilke digitale hjælpemidler tænker i på som det første?
Hvor har du søgt viden sidst – og hvilken viden har du søgt?
Er der nogle, der har erfaringer med ChatGPT?
Hvilke overvejelser har i haft om emnet indtil nu?
Er der nogle af jer, der har nogle bekymringer?
Ved i hvad platforme/services som ChatGPT er bygget op omkring? (Kunstig intelligens, der laver ny kunstig intelligens baseret på det, der findes af informationer på nettet)
Hvilke dialoger har i haft om emnet? Brugte i for eksempel ChatGPT i skolen?
Hvad ser i som fordele og ulemper ved den udvikling hvor man kan søge al viden online?
2. Præsentation til brug i klassen
3. Opfølgningsspørgsmål
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang. Er der noget, der overrasker. For eksempel at ChatGPT og lignende er bygget op omkring det, der allerede er der.
Er det så simpelt?
Hvad har i selv fodret ChatGPT med, tror i?
4. Opgave i grupper
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. Der er i dette tema lavet to vinkler, som eleverne kan arbejde videre med. Temaet udvikler sig yderligere.
De to vinkler er:
– Kritisk brug – er det sandt OG hvor får de oplysningerne fra
– Hvad ChatGPT/AI og kunstig intelligens erstatter
Eleverne skal bruge de tilhørende medielinks.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. Der er naturligvis mulighed for, at lærer og fagpersoner træffer beslutninger på forhånd om både opgave og produkt, der passer ind i et forløb eller fag.bruge de ti
5. Opsamling og udvalgt præsentation
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på:
Begrundelse for valg af vinkel og opgave
Selve produktet/opgavebesvarelsen
Generelle overvejelser om AI, ChatGPT og fremtiden
Andre relevante links til baggrund:
>>Trafikken til ChatGPT og lignende er nedadgående BEMÆRK engelsk link
>>Der er store huller i sikkerheden BEMÆRK engelsk link
>>Der er mere arbejde ved ChatGPT end besparelser BEMÆRK engelsk link
>>Hjælp til at afsløre en robottekst
>MyAI og lancering og bekymring. DR
Etik, fremtid, dilemmaer og erstatning for viden
>>Case
>>Links til artikler
>>Opgaver
Case: Carolines mormor fik en krammebamse på hospice
Da Carolines mormor blev indlagt på hospice fordi hun var uhelbredelig syg, var Carolines mor meget opmærksom på, at der var godt personale til at tage sig af hende. ”Omsorg er vigtig i den sidste tid,” hørte Caroline hende ofte sige, og moren kunne blive meget vred, hvis der ikke var personale hos mormor, når de kom for at besøge hende. Hun klagede over det til personalet, og en dag da de kom, lå der en mærkelig bamse ved mormorens seng. Da der kom en sygeplejerske, spurgte de, hvorfor den lå der.
”Det er fordi det en ny teknologi. Du vil gerne have, at der er nogle ved din mor hele tiden, men det kan vi ikke være hele tiden, selv om vi prøver. Nu har vi fået nogle krammebamser, som faktisk kan give øjenkontakt til vores patienter,” sagde hun og viste dem, hvordan bamsens øjne fulgte med hendes øjne, når hun kiggede den i øjnene.
Ingen af dem brød sig om den idé. ”Kan i ikke få en robot til at tage jer af det andet og så bruge tiden ved patienterne i stedet,” spurgte moren.
Case: Malthe husker aldrig sine koder men beder om en ny hver gang
Malte joker ofte med, at han ikke aner, hvad andres telefon nummer er. Han griner, når voksne fortæller ham, at da de var unge, kunne de huske over tyve forskellige numre. Hvorfor skulle man det. Til gengæld kan Malte heller ikke huske sine koder til forskellige platforme. Både de sociale medier og undervisningsplatforme eller andre medlemssider. Hver gang han skal logge på, beder han systemet om nye koder, som han gemmer i systemet uden at forholde sig til dem. Og han kommer aldrig til at huske dem, mener han.
Case: Fire rigtige om krigen i Vietnam
Julia, Frederik og Markus har opgave om Vietnam. Opgaven skulle både indeholde redegørelse over de historiske begivenheder og en gennemgang af de forskellige medvirkendes formål med at være en del af krigen. De lavede hver deres del af opgaven. Frederik samlede det hele i et dokument, og de blev enige om at tjekke fakta via faktalink, Google og Wikipedia. Her var der uoverensstemmelser mellem de fakta, de havde med i teksten. Derfor tog de fat i den bog, de havde brugt til undervisningen, og i bogen var der en version af historien, som de valgte at bruge. Det var den rigtige version. Versionen handlede om at USA og de allierede faktisk “tabte” krigen.
Da de tjekkede Faktalink endnu engang for at finde den eventuelle fejl, kunne de læse sig frem til det samme der. Men det krævede, at de vidste det på forhånd. På Google havde de fundet mange forskellige oplysninger og Wikipedia havde ikke de samme oplysninger.
Medielinks:
1. Kilde: >>Hvad er kunstig intelligens TV-klip fra DR2 Se video-klip: DR2 ”Kunstig Intelligens” afsnit 1 : fra 0:00 – 6:01
2. Kilde: >>Er digitalisering en velsignelse eller en forbandelse_ Ny bog om digital demens forsøger at finde svaret _ Kristeligt Dagblad
Kristligt Dagblad interview med Manfred Spitzer
3. Kilde: >>Bekymring over kunstig intelligens DR nyheder
4. Kilde: >>Chatrobot kan klare din opgave for dig DR1
5. Kilde: >> Ordblinde får hjælp. DR
6. Debat om for eller imod:
Kilde: >>Det er ikke snyd men det er fremtiden Pov
Kilde: >>I fremtiden skal vi lære for vores egen skyld. Radar
Prøv teknologien:
Sæt jer sammen og spørg ChatGPT /OpenAI om præcis samme spørgsmål, men hvor den ene skriver:
”Hvad vil du mene, at” og den anden skriver:
”Giv det præcise bud på”
Prøv det samme på MyAI men skriv fra hver jeres profil. Giver det nogle forskelle eller er jeres svar helt ens?
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal sammen i gruppen om, hvad i forstår ved kunstig intelligens og tal om, hvor AI kan erstatte mennesker og samtidig, hvad der sker med menneskers viden, mens AI erstatter den? Hvad betyder det for eksempel, hvis vi som mennesker ikke behøver at tænke selv? Er der grænser for, hvad AI kan erstatte (relationer, kontakt, praktik?) Er der forskel på AI-ydelser som ChatGPT og Google eller andre platforme, hvor du har fået hjælp som elev i skolen?
Lav herefter en valgfri opgave med udgangspunkt i en valgfri vinkel:
- Kritisk brug – er det sandt OG hvor får de oplysningerne fra
Læs cases og se kilde 1 og læs kilde 3 – og gerne flere mediekilder - Hvad ChatGPT erstatter
Læs casen om Caroline og mediekilder 2, 5 og 6
Produkt: Diskutér, om det er nemt at bruge ChatGPT eller andre løsninger, hvis man skal tjekke oplysningerne alligevel. Vurdér fordele og ulemper ved brugen af ChatGPT, når det kommer til at søge viden, hvis man ikke har lidt viden om emnet på forhånd og kom med eksempler på, hvor den forudgående viden typisk kommer fra (skole/undervisning/tv/bøger/samtaler).
Lav herefter en visualisering af en vidensrejse. Hvad starter den med, og hvordan kan den udvikle sig. Lav det som digital eller fysisk tegning/plakat eller lav det som en video eller præsentation. Fokuser på, hvad man skal vide for at tjekke, om det er sandt.
Produkt: Forhold jer til følgende spørgsmål; Kan ChatGPT og lignende ende med at fratage os det, som den i sidste ende ikke kan erstatte – nemlig vores fornuft eller forstand? Bliver vi med andre ord klogere eller mindre kloge af at bruge services som ChatGPT. Diskuter emnet og find en god tommelfingerregel, der kan gælde for hvornår og hvordan ChatGPT og lignende er et godt redskab. Præsenter mindst tre forslag og formuler et svar på spørgsmålet med argumenter. Brug eksempler på nyttig viden og vigtig viden.
Produkt: Lav en grundig oversigt over det, som AI/kunstig intelligens/Chat GPT ikke kan erstatte. Brug gerne casen fra Carolines mormor. Måske kender i andre eksempler fra hverdagen. Overvej, hvordan vi som samfund bruger det bedst, og hvor det ikke kan erstatte mennesker, relationer, øjenkontakt eller lignende. Præsenter og begrund oversigten.
Refleksion: Hvorfor bruger AI-services tiltaleformene “du” og “jeg” og “vi”?
