I dette tema fokuserer vi pt på de løsninger, eleverne vælger til at lave opgaver. Formålet med temaet er skabe refleksioner, der går dybere end snyd/ikke snyd. Temaet er ikke nødvendigvis forandrende for elevernes brug her og nu men taler ind deres digitale bevidsthed, som opbygges i fællesskab. ChatGPT er eksemplet på en AI-service, som elever kender af navn og inddragelse af ChatGPT vil skabe genkendelighed. Kommer der andre services, der er populære i Danmark, vil temaet suppleres med dem.
Digital hjælp er hverdag og udfordrer vores opfattelse af, hvor viden kommer fra
AI-ydelser og platforme som ChatGPT er i sin afprøvende fase, hvilket betyder, at der ikke er indarbejdet kodekser for fagpersoner/forældre/politikere til at håndtere dilemmaer i eks. undervisning. Det kan eks. være at unge bruger ChatGPT til at lave opgaver og afleveringer. I den kontekst er ChatGPT en forlængelse af Google, som børn og unge – og voksne – har brugt i årevis. En adfærd der har forvandlet tilgangen til viden.
Forskel på at have viden og at vide, hvor man kan søge viden
Den tyskehjerneforsker Manfred Spitzer peger på forskellen mellem af have en grundviden og så at vide, hvor man kan søge viden. Når vi ikke længere bliver ”forstyrret” af viden, vi ikke nødvendigvis har brug for men i stedet kan tappe direkte ind og ud af viden, så vil nogle stier i hjernen lukke sig, mener han.
Vi er endnu i en fase, hvor det er uklart, hvilke stier, der åbner sig i stedet.
Hvor er vi i fremtiden med AI og ChatGPT?
Hvad angår ChatGPT og lignende ydelser, så kender vi ikke udviklingsmulighederne endnu. Der er dog fokus på udfordringer for vores demokratier, skaberkraft og de rige muligheder for at manipulere og fordreje viden og oplysninger. Udviklere har trukket en smule i bremsen, men udbredelsen af teknologien fortsætter. Noget tyder dog på, at hvor ydelser som ChatGPT viser gode evner til at formulere sig og skabe tekst og kontekst, så sker der også markante fejl.
AI og kunstig intelligens i forbindelse med uddannelser, prøver, opgaver og feed back er til debat i disse år. I foråret 2024 udkom anbefalinger fra ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler. Se den HER
Derudover har Videnscentret for lavet en god oversigt, der kan debatteret i faggrupperne. Se den HER
Formål er at skabe forståelse for fordele og ulemper ved den digitale intelligens (ai) gennem elevernes egne erfaringer.
Need to know: – elevernes forudsætninger
Som nævnt ovenfor er børn og unge vant til at anvende de muligheder, de har, eftersom de er vokset op med at spørge nettet og ikke mindst vokset op med at alle omkring dem spørger nettet. De er desuden vant til at få deres viden fra fra daglige besøg og scrollen på sociale medier ligesom unge har været vant til at de på platforme i skolen kan få hjælp til deres opgaver. Det er vokset op med digitale hjælpeplatforme som Lex, Grammerly, Faktalink og oversættelser etc.
Dialog og læring
I overgangen til, at vi som samfund har fundet den rette model, er det oplagt at have dialoger, der kan skabe gode indsigter. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Vi er alle en del af en verden, hvor AI allerede er implementeret overalt omkring os, og gode dialoger om, hvad AI kan erstatte, kan føre til en anden tilgang til services som ChatGPT. Måske ikke umiddelbart men dialogerne planter frø hos eleverne, som muligvis er vant til de negative tilgange.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit opgave
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Et par minutter til evaluering
MERE INFO
>>Der er store huller i sikkerheden BEMÆRK engelsk link
>>Behov for dansk sprogmodel DR
>>Hjælp til at afsløre en robottekst Journalisten
>>Flow Chart Chat GPT Videnscenterportalen
>> Ordblinde får hjælp. DR
>>MyAI og lancering og bekymring. DR
>>Indisk virksomhed har lært kunstig intelligens at faktatjekke. Tjekdet
>>Hver tiende studerende har snyd med ChatGPT Akademikerbladet
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om AI og chatbots. Er der nogle, der har erfaringer med ChatGPT eller lignende chatbots?
Hvad er det seneste, du har spurgt ChatGPT om (hvis overhovedet?)
Hvilke overvejelser har i haft om emnet indtil nu?
Er det udelukkende en fordel, eller er der også nogle ulemper ved AI og ChatGPT?
Hvilke formål er ChatGPT bedst til?
Har i oplevet – eller hørt om – fejl ved ChatGPT og kan man altid stole på dem?
Supplerende spørgsmål ved god tid:
Hvor meget kender i til opbygningen af chatbots som ChatGPT?
Hvilke overvejelser gør i jer omkring jeres egen læring eller viden, når i bruger ChatGPT?
Hvad er forskellen på ChatGPT og Google eller portaler, du har brugt tidligere – såsom studienet, faktalink eller lignende?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
ChatGPT er en AI-genereret sprogmodel. Her i præsentationen er en kort gennemgang ved DR´s techjournalist, Henrik Moltke, om ChatGPTs grundfunktion.
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang omkring egne erfaringer med chatbots som ChatGPT? Er det også elevens oplevelse, at chatbots svarer “som et menneske” og hvorfor er det nødvendigt? Hvad ville det ændre, hvis den ikke er menneskeliggjort?
Betyder det noget for troværdigheden, at chatbots kan finde på at ændre svar undervejs, hvis de får feed back fra brugerne ligesom i præsentationen? Ville man så kunne få den til at skrive forkerte fakta?
Hvad tænker eleverne om, at det er internetbrugernes egne spørgsmål og svar og søgen på nettet, der skaber det indhold, som ChatGPT formulerer?
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
DER ER TRE VALGFRIE VINKLER
KRITISK BRUG – KAN MAN STOLE PÅ DE SVAR, MAN FÅR?
I denne valgmulighed arbejder eleverne med refleksioner over tilgangen til ChatGPTs svar
HVAD CHATGPT OG KUNSTIG INTELLIGENS ERSTATTER
Her arbejdes med refleksioner over fordele og ulemper ved kunstig intelligens og sprogmodeller som ChatGPT
SKAL DER UDVIKLES EN POLITIK?
I denne valgmulighed arbejder eleverne med forslag til en politik for skolen.
I alle opgaver fremgår cases og links til mediekilder samt opgaveformulering
VALGMULIGHED 1
KRITISK BRUG
CASE
Marchen og Victor, som går i 1.G. skal lave en personanalyse af en hovedrolle i en tysk film. Filmen er lavet på baggrund af en bog. Ingen af dem har set filmen, og de prøver derfor at spørge ChatGPT.
Da de i første omgang spørger til filmen, får de ikke et svar. De ved, at filmen er baseret på en bog, og derfor ændrer de spørgsmålet til at bede ChatGPT lave en personanalyse på en af hovedpersonerne i bogen og lægger titel og forfatter ind i spørgsmålet. Nu får de en fuld beskrivelse af personen. De spørger ChatGPT, om de kan få nogle eksempler på noget, personen siger i bogen, og de modtager flere eksempler på citater. Herefter laver de selv nogle rettelser og laver en analyse så godt, de kan.
Da de får svar på deres opgave, bliver de kaldt til samtale med deres lærer. Hun fortæller, at citaterne ikke er korrekte, og at analysen kun ligner personen lidt. Hun fortæller dem også, at der er direkte forkerte oplysninger om hovedpersonen. For eksempel hans alder og udseende.
Marchen og Victor får derefter en mulighed for at svare på, om de har brugt Chat GPT. Det siger de nej til, men læreren kan fortælle dem, at hun kan se, at de har brugt ChatGPT, fordi deres beskrivelse og analyse ligner en analyse på personen i bogudgaven.
MEDIEKILDE
>>Chatrobot kan klare din opgave for dig DR1
MEDIEKILDE
>>Forfattere lægger sag an mod ChatGPT Bogmarkedet
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal sammen i gruppen om, hvad Marchen og Victor kunne have gjort for at sikre sig, at deres besvarelse blev rigtig, når de brugte ChatGPT? Hvilke oplysninger kunne de have haft fordel af selv at finde?
Hvad betyder det for salget af bøger, at man bare kan nævne en bogtitel og forfatter og så få indholdet via ChatGPT? Er der andre ting, der kan være truet af ChatGPT?
Hvad er forskelle på ChatGPT og Siri?
Som en del af opgaven, så prøv selv teknologien:
Spørg ChatGPT /OpenAI om præcis samme spørgsmål, men hvor den ene skriver:
”Hvad vil du mene, at” og den anden skriver:
”Giv det præcise bud på”
Prøv det samme på MyAI men skriv fra hver jeres profil. Giver det nogle forskelle eller er jeres svar helt ens?
Lav herefter en valgfri opgave:
VÆLG MELLEM:
– Diskutér, om det er nemt at bruge ChatGPT eller andre løsninger, hvis man skal tjekke oplysningerne alligevel. Vurdér fordele og ulemper ved brugen af ChatGPT, når det kommer til at søge viden, hvis man ikke har lidt viden om emnet på forhånd og kom med eksempler på, hvor den forudgående viden typisk kommer fra (skole/undervisning/tv/bøger/samtaler).
– Lav fire argumenter for og fire argumenter imod brugen af forfattere og kunstneres materialer i ChatGPT. Fokusér på ophavsret, som i finder mere information om i linket: HER
Refleksion: Hvorfor bruger AI-services tiltaleformene “du” og “jeg” og “vi”?
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.-
VALGMULIGHED 2
BIAS - KAN MAN STOLE PÅ DE SVAR, MAN FÅR?
CASE
Mens Magnus, Oliver og Alvin går i grundforløbsklasse, skal de lave nogle opgaver omkring Rusland og Ukraine. De bruger Google, MyAI (Snapchat) og ChatGPT til at få mere viden om de to lande. De svar, de får, afhænger af de spørgsmål, de stiller. Når de spørger ChatGPT, om der er krig mellem Rusland og Ukraine, bruger ChatGPT selv ordet krig, men når de formulerer spørgsmålet med konflikt, bruger ChatGPT også det ord. Dermed opdager de, at ChatGPT retter svarene mod brugerne.
Da de på beder MyAI nævne det bedste og det værste ved Putin , får de et interessant svar. MyAI svarer med flere gode ting om Putin og nævner blandt andet sundhedsreformer og flere midler til fattige uden anden indledning end at nævne det som fakta.
Da MyAI derimod skal svare på det værste ved Putin, indleder den med at svare: “Nogle vil mene, at han er imperialist,” som betyder, at han vil have magt over andre lande. De bemærker især, at MyAI vælger at skrive “nogle vil mene.”
MEDIEOMTALT CASE
Før valget til EU Parlamentet den 9. juni har flere journalister ladet ChatGPT svare på kandidattest, som er ment som en vejledning til hvem man har mest tilfælles med og derfor kan stemme på. I størstedelen af alle test, svarer ChatGPT, at man skal stemme på en kandidat til venstre for midten. Dette harmonerer også med tidligere undersøgelser, der har vist tegn på, at ChatGPT er venstreorienteret. Se DR´s egen undersøgelse her:
>>Her er svarene fra DRs journalister. DR
>>Er ChatGPT venstreorienteret? Videnskab.dk
MEDIEKILDE
>>ChatGPT svarer værdiladet Tjek Det
OPGAVE I GRUPPERNE
Tal sammen i gruppen om, hvorfor ChatGPT svarer forskelligt på spørgsmålet om Palæstina. Hvad betyder det for brugerne at ChatGPT har forskellige værdier, og hvilken betydning kan det få. Har i andre eksempler, hvor i har spurgt om noget, hvor svaret har undret jer. Hvad kan det betyde for fremtiden, hvis vi ikke kan stole på at svarene er objektive?
Lav en af opgaverne herunder.
VÆLG MELLEM:
– Forhold jer til følgende spørgsmål; Kan ChatGPT og lignende have indflydelse på et specifikt emne i samfundet, og hvordan kan det udvikle sig? Er der forskel på, om det handler om politik, køn, sport eller nogle andre valgfrie emner. Diskuter emnet og find en god tommelfingerregel, der kan gælde for hvordan vi kan bruge værktøjer som ChatGPT. Skal vi for eksempel undlade at spørge om politik eller vigtige emner, eller skal vi dobbelttjekke? Lav en præsentation med jeres overvejelser.
– Beskriv hvordan man kan undgå, at ChatGPT og lignende laver svar, der kan være forudindtaget. Tag udgangspunkt i dem, der programmerer og ikke i dem, der spørger. Inddrag også overvejelser om, hvorfor det kan ske.
– De tre opmærksomhedspunkter. Lav tre opmærksomhedspunkter, man altid skal huske, når man bruger værktøjer som ChatGPT som bruger.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.-
VALGMULIGHED 3
SKAL DER UDVIKLES EN POLITIK FOR BRUGEN AF CHATGPT
CASE
Da Pelin og Silas skulle lave deres fælles 9. klasses opgave om ghettoer og udviklingen af ghetto-pakker, fik de en løftet pegefinger fra læreren: “Ingen brug af ChatGPT.”
ChatGPT var netop blevet introduceret i Danmark, og de havde begge brugt platformen i flere situationer. Pelin var nervøs for, om Silas kunne finde på at bruge ChatGPT til sin del af opgaven og talte med ham om det. Hun ville gerne have en god karakter og ville ikke tages i snyd. Silas var enig, men mens de talte om ChatGPT kom de ind på andre emner og fag, og Silas fortalte, at han havde brugt ChatGPT til en matematik-opgave, og det vidste han også, at hans storebror og hans kammerater gjorde. De gik i 2.G. I den periode var der meget omtale af ChatGPT i medierne og i skolen, men Pelin og Silas stod overfor en periode med eksamen, så de havde en blandet følelse med ChatGPT. For at prøve det af, lavede de et manifest, som de havde lært i samfundsfag. En slags lov eller politik over hvordan de ville bruge ChatGPT og i hvilke fag. I grove træk var det i fag som matematik og fysik/kemi. De valgte primært de fag, hvor der ville være et facit, og hvor de kunne få hjælp til at regne det ud. I dansk og samfundsfag skrev de, at de måtte tjekke referater af bøger på ChatGPT. I de få måneder, de havde tilbage af skolen, øvede de matematik opgaver via ChatGPT.
CASE
Henriette er lærer på HF og i foråret 2023 havde hun som altid sat et antal timer af til at gennemgå opgaver formuleret af eleverne. Der var tale om længere besvarelser af et dilemma omkring techgiganter og GDPR som er en lov om persondata. Hun kunne allerede i de første opgaver se, at eleverne havde brugt ChatGPT i stor stil. Det kunne hun se på grund af formuleringerne samt de oplysninger, som opgaverne indeholdt. Det var tydeligt, at nogle af eleverne havde forsøgt at ændre lidt på teksterne for at gøre dem personlige, men i hovedtræk var det meste taget direkte fra ChatGPT. Der var fejl i teksterne, og enkelte steder var både spørgsmål og svar kopieret direkte ind.
Det betød i første omgang, at Henriette ville droppe at bruge timer på at rette opgaver.
Hvorfor overhovedet rette opgaver, som eleverne ikke selv havde besvaret? Som lærer havde hun mange andre ting at bruge sin tid på. Omvendt blev hun også nysgerrig. Eleverne havde fået et antal timer og endda undervisningstid til at lave de store opgaver. Hun ville tjekke, hvor hurtigt, de kunne lave en sådan opgave ved hjælp fra ChatGPT, og hun fandt ud af, at det kunne gøre på en time. Derfor gik hun i tænkeboks omkring, hvordan hun selv som lærer i fremtiden kan formulerer opgaver, som ikke kan fixes af ChatGPT.
MEDIEKILDE
>>I fremtiden skal vi lære for vores egen skyld. Radar
Supplerende mediekilde ved god tid
MEDIEKILDE
>>Ekspertgruppens nye (2024) anbefalinger til brug af kunstig intelligens i skolen DR
Tal sammen i gruppen om, hvilken betydning ChatGPT og lignende vil få i fremtiden med udgangspunkt i både Pelin og Silas´overvejelser og Henriettes forsøg på at finde en god måde at forstå eller inddrage ChatGPT på. Ville det for eksempel være en hjælp for dem alle, hvis der var gode guidelines eller regler for brug af ChatGPT i stedet for forbud, sådan som undervisningsministeriets regler siger?
Hvad er jeres egne erfaringer? Bruger i ChatGPT selv om det ikke er lovligt (hvis ikke)?
OPGAVE – I GRUPPERNE
Lav et forslag til en politik på området, der gælder jeres skole her og nu.
Forestil jer, at I skal hjælpe skolen videre med håndtering af ChatGPT og lignende i fremtiden og lav mindst fem punkter, som skal formuleres som regler eller rammer. De fem punkter skal omhandle:
-Hvorfor?
(Hvorfor skal vi have en poltik om brugen af ChatGPT, der ikke blot siger “forbudt”)
-Hvem
(Hvem gælder politikken for – eks. både elever og lærere)
-Hvad
(Kortlægning af opgaver, der må anvendes ChatGPT til og opgaver, der ikke må anvendes ChatGPT)
-Succeskriterier
(Hvad skal der til, for at det bliver en fordel for jer og skolen, at der er en politik på området?
-Fremtid
(Hvordan skal en politik udvikle sig set med jeres øjne her og nu)
Lad jer eventuelt inspirere af Dansk Ungdoms Fællesråds politik om det gode ungdomsliv med udgangspunkt i de punkter, der er listet op under underoverskriften:
“Derfor mener DUF overordnet at:”
Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråds politik for det gode ungdomsliv – DUF
Eller lad jer inspirere af den måde, som FN´s verdensmål er formuleret på en overskuelig og tilgængelig måde:
Kilde: FN´s verdensmål
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
CASE
Da Pelin og Silas skulle lave deres fælles 9. klasses opgave om ghettoer og udviklingen af ghetto-pakker, fik de en løftet pegefinger fra læreren: “Ingen brug af ChatGPT.”
ChatGPT var netop blevet introduceret i Danmark, og de havde begge brugt platformen i flere situationer. Pelin var nervøs for, om Silas kunne finde på at bruge ChatGPT til sin del af opgaven og talte med ham om det. Hun ville gerne have en god karakter og ville ikke tages i snyd. Silas var enig, men mens de talte om ChatGPT kom de ind på andre emner og fag, og Silas fortalte, at han havde brugt ChatGPT til en matematik-opgave, og det vidste han også, at hans storebror og hans kammerater gjorde. De gik i 2.G. I den periode var der meget omtale af ChatGPT i medierne og i skolen, men Pelin og Silas stod overfor en periode med eksamen, så de havde en blandet følelse med ChatGPT. For at prøve det af, lavede de et manifest, som de havde lært i samfundsfag. En slags lov eller politik over hvordan de ville bruge ChatGPT og i hvilke fag. I grove træk var det i fag som matematik og fysik/kemi. De valgte primært de fag, hvor der ville være et facit, og hvor de kunne få hjælp til at regne det ud. I dansk og samfundsfag skrev de, at de måtte tjekke referater af bøger på ChatGPT. I de få måneder, de havde tilbage af skolen, øvede de matematik opgaver via ChatGPT.
CASE
Henriette er lærer på HF og i foråret 2023 havde hun som altid sat et antal timer af til at gennemgå opgaver formuleret af eleverne. Der var tale om længere besvarelser af et dilemma omkring techgiganter og GDPR som er en lov om persondata. Hun kunne allerede i de første opgaver se, at eleverne havde brugt ChatGPT i stor stil. Det kunne hun se på grund af formuleringerne samt de oplysninger, som opgaverne indeholdt. Det var tydeligt, at nogle af eleverne havde forsøgt at ændre lidt på teksterne for at gøre dem personlige, men i hovedtræk var det meste taget direkte fra ChatGPT. Der var fejl i teksterne, og enkelte steder var både spørgsmål og svar kopieret direkte ind.
Det betød i første omgang, at Henriette ville droppe at bruge timer på at rette opgaver.
Hvorfor overhovedet rette opgaver, som eleverne ikke selv havde besvaret? Som lærer havde hun mange andre ting at bruge sin tid på. Omvendt blev hun også nysgerrig. Eleverne havde fået et antal timer og endda undervisningstid til at lave de store opgaver. Hun ville tjekke, hvor hurtigt, de kunne lave en sådan opgave ved hjælp fra ChatGPT, og hun fandt ud af, at det kunne gøre på en time. Derfor gik hun i tænkeboks omkring, hvordan hun selv som lærer i fremtiden kan formulerer opgaver, som ikke kan fixes af ChatGPT.
MEDIEKILDE
>>I fremtiden skal vi lære for vores egen skyld. Radar
MEDIEKILDE
>>Ekspertgruppens nye (2024) anbefalinger til brug af kunstig intelligens i skolen DR
Tal sammen i gruppen om, hvilken betydning ChatGPT og lignende vil få i fremtiden med udgangspunkt i både Pelin og Silas´overvejelser og Henriettes forsøg på at finde en god måde at forstå eller inddrage ChatGPT på. Ville det for eksempel være en hjælp for dem alle, hvis der var gode guidelines eller regler for brug af ChatGPT i stedet for forbud, sådan som undervisningsministeriets regler siger?
Hvad er jeres egne erfaringer? Bruger i ChatGPT selv om det ikke er lovligt (hvis ikke)?
OPGAVE – I GRUPPERNE
– ChatGPT er en engelsk sprogmodel. Mange danske eksperter vil gerne have en dansk sprogmodel. Læs linket med baggrund for at der skal laves en dansk sprogmodel og lav en kort analyse af fordele og ulemper med særligt fokus på de svar, man kan få på en dansk og engelsk version.
Læs teksten her: Lav et forslag til en politik på området, der gælder jeres skole her og nu.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
