MENS DU FÅR HJÆLP

Introduktion

I dette tema fokuserer vi pt på de løsninger, eleverne vælger til at lave opgaver. Formålet med temaet er skabe refleksioner, der går dybere end snyd/ikke snyd. Temaet er ikke nødvendigvis forandrende for elevernes brug her og nu men taler ind deres digitale bevidsthed, som opbygges i fællesskab. ChatGPT er eksemplet på en AI-service, som elever kender af navn og inddragelse af ChatGPT vil skabe genkendelighed. Kommer der andre services, der er populære i Danmark, vil temaet suppleres med dem. 

Digital hjælp er hverdag og udfordrer vores opfattelse af, hvor viden kommer fra
AI-ydelser og platforme som ChatGPT er i sin afprøvende fase, hvilket betyder, at der ikke er indarbejdet kodekser for fagpersoner/forældre/politikere til at håndtere dilemmaer i eks. undervisning. Det kan eks. være at unge bruger ChatGPT til at lave opgaver og afleveringer. I den kontekst er ChatGPT en forlængelse af Google, som børn og unge – og voksne – har brugt i årevis. En adfærd der har forvandlet tilgangen til viden.

Forskel på at have viden og at vide, hvor man kan søge viden
Den tyskehjerneforsker Manfred Spitzer peger på forskellen mellem af have en grundviden og så at vide, hvor man kan søge viden.  Når vi ikke længere bliver ”forstyrret” af viden, vi ikke nødvendigvis har brug for men i stedet kan tappe direkte ind og ud af viden, så vil nogle stier i hjernen lukke sig,  mener han.
Vi er endnu i en fase, hvor det er uklart, hvilke stier, der åbner sig i stedet.

Hvor er vi i fremtiden med AI og ChatGPT?
Hvad angår ChatGPT og lignende ydelser, så kender vi ikke udviklingsmulighederne endnu. Der er dog fokus på udfordringer for vores demokratier, skaberkraft og de rige muligheder for at manipulere og fordreje viden og oplysninger. Udviklere har trukket en smule i bremsen, men udbredelsen af teknologien fortsætter. Noget tyder dog på, at hvor ydelser som ChatGPT viser gode evner til at formulere sig og skabe tekst og kontekst, så sker der også markante fejl.

Formål er at skabe forståelse for fordele og ulemper ved den digitale intelligens (ai) gennem elevernes egne erfaringer.

Need to know: – elevernes forudsætninger
Som nævnt ovenfor er børn og unge vant til at anvende de muligheder, de har, eftersom de er vokset op med at spørge nettet og ikke mindst vokset op med at alle omkring dem spørger nettet. De er desuden vant til at få deres viden fra fra daglige besøg og scrollen på sociale medier ligesom unge har været vant til at de på platforme i skolen kan få hjælp til deres opgaver. Det er vokset op med digitale hjælpeplatforme som Lex, Grammerly, Faktalink og oversættelser etc.

Dialog og læring 
I overgangen til, at vi som samfund har fundet den rette model, er det oplagt at have dialoger, der kan skabe gode indsigter. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Vi er alle en del af en verden, hvor AI allerede er implementeret overalt omkring os, og gode dialoger om, hvad AI kan erstatte, kan føre til en anden tilgang til services som ChatGPT. Måske ikke umiddelbart men dialogerne planter frø hos eleverne, som muligvis er vant til de negative tilgange.

Bring gerne egne erfaringer i spil. 

Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt. 

1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit opgave 
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Et par minutter til evaluering

 

1. Forslag til indledende dialog

Vi skal tale om AI og chatbots. Er der nogle, der har erfaringer med ChatGPT eller lignende chatbots?

Hvad er det seneste, du har spurgt ChatGPT om (hvis overhovedet?)

Hvilke overvejelser har i haft om emnet indtil nu?

Er det udelukkende en fordel, eller er der også nogle ulemper ved AI og ChatGPT?

Hvilke formål er ChatGPT bedst til?

Har i oplevet – eller hørt om – fejl ved ChatGPT og kan man altid stole på dem?

Hvor meget kender i til opbygningen af chatbots som ChatGPT?

Hvilke overvejelser gør i jer omkring jeres egen læring eller viden, når i bruger ChatGPT?

Hvad er forskellen på ChatGPT og Google eller portaler, du har brugt tidligere – såsom studienet, faktalink eller lignende?

2. Præsentation til brug i klassen

3. Opfølgningsspørgsmål

Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang omkring egne erfaringer med chatbots som ChatGPT? Er det også elevens oplevelse, at chatbots svarer “som et menneske” og hvorfor er det nødvendigt? Hvad ville det ændre, hvis den ikke er menneskeliggjort?
Betyder det noget for troværdigheden, at chatbots kan finde på at ændre svar undervejs, hvis de får feed back fra brugerne ligesom i præsentationen? Ville man så kunne få den til at skrive forkerte fakta?
Hvad tænker eleverne om, at det er internetbrugernes egne spørgsmål og svar og søgen på nettet, der skaber det indhold, som ChatGPT formulerer?

4. Opgave i grupper


Arbejdstid 30 minutter

Der er i dette tema tre valgmuligheder, som eleverne kan arbejde videre med. Alle valgmuligheder indeholder cases og links til artikler samt slutopgave, der præsenteres som et produkt. 

Eleverne skal læse cases og mediekilder, som er fordelt på de forskellige valgmuligheder. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.

Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. Der er naturligvis mulighed for, at lærer og fagpersoner træffer beslutninger på forhånd om både opgave og produkt, der passer ind i et forløb eller fag.

5. Opsamling og udvalgt præsentation

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på:

Begrundelse for valg af vinkel og opgave

Selve produktet/opgavebesvarelsen

Generelle overvejelser om AI, ChatGPT og fremtiden

1. Kritisk brug / kan man stole på den viden, man får

Bemærk, at der i denne opgave er øvelser, hvor eleven kan prøve tekniske spørgsmål

>>Case
>>Links til artikler
>>Opgaver

Case: Frederiks udfordring med at finde en kendt historisk begivenhed online

Julia, Frederik og Markus har opgave om Vietnamkrigen.
Opgaven skal både indeholde redegørelse over de historiske begivenheder og en gennemgang af de forskellige involverede landes formål med at være en del af krigen. Derfor laver de hver deres del af opgaven. Herefter samler de hele besvarelsen i et dokument.
En af de ting, som deres lærer har lagt væk på i opgavebeskrivelsen, er de historiske fakta, og derfor har de aftalt, at de går hinandens opgavebesvarelser igennem og tjekker fakta via både Faktalink, Google og Wikipedia.
I Frederiks del af opgaven, som omhandler tidspunktet for Vietnam-krigen, skriver han, at den startede i 1955, fordi amerikanske soldater blev dræbt i et angreb fra Nordvietnam. Men da Julie og Markus dobbelttjekker, finder de forskellige oplysninger på nettet. At krigen starter i 1955 (Wikipedia), eller i 1961 (Faktalink) eller i 1965 (Faktalink indlæst på Google) ved at amerikanske soldater blev dræbt Derfor vender de tilbage til de historiebøger, de har om emnet i skolen og finder ud af, at der er forskel på, hvilken oplysning, de har brug for. Da de bliver mere specifikke på, hvad de vil søge på, får de også et mere rigtigt svar. De vil finde ud af, hvornår krigen starter, og hvad der starter krigen. Det er ikke et angreb på amerikanske soldater, der starter krigen, finder de ud af. Men et angreb på amerikanske soldater fik derimod krigen til at eskalere.
Bemærk, at de lavede opgaven kort før, ChatGPT blev introduceret i Danmark.

Medielinks:

Kilde: >>Chatrobot kan klare din opgave for dig DR1

Kilde: >>Vi kan ikke tjekke, hvornår ChatGPT taler sandt Videnskab.dk

Kilde: >> Manden bag ChatGPT frygter for indflydelse på valg  DR

Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt 

Tal sammen i gruppen om, hvilke fordele og ulemper der ville have været for Frederik, Julia og Markus ved at bruge ChatGPT til deres opgave.  Overvej i samme forbindelse, om de forskellige oplysninger, der findes om Vietnam-krigen ville gøre det sværere for ChatGPT at lave en præcis besvarelse? 

Overvej samtidig, om det har indflydelse, hvem der spørger ChatGPT. For eksempel om det er vestlige brugere, der spørger eller brugere fra Kina eller Vietnam. Hvis ChatGPT indlæser artikler og data fra nettet. Hvordan kan man som bruger sikre sig, at oplysningerne er sande og ikke skaber et manipuleret verdensbillede, som manden bag ChatGPT frygter.

Som en del af opgaven, så prøv selv teknologien:

Spørg ChatGPT /OpenAI om præcis samme spørgsmål, men hvor den ene skriver:

”Hvad vil du mene, at” og den anden skriver:

”Giv det præcise bud på”

Prøv det samme på MyAI men skriv fra hver jeres profil. Giver det nogle forskelle eller er jeres svar helt ens?

Inspiration til spørgsmål

-Hvilke elbiler der har længst rækkevidde
-Hvilke lande, der har højeste uddannelsesniveau
-Hvilken sportsgren, der har flest udøvere i hele verden

Lav herefter et produkt

Diskutér, om det er nemt at bruge ChatGPT eller andre løsninger, hvis man skal tjekke oplysningerne alligevel. Vurdér fordele og ulemper ved brugen af ChatGPT, når det kommer til at søge viden, hvis man ikke har lidt viden om emnet på forhånd og kom med eksempler på, hvor den forudgående viden typisk kommer fra (skole/undervisning/tv/bøger/samtaler).
Lav herefter en visualisering af en vidensrejse. Hvad starter den med, og hvordan kan den udvikle sig. Lav det som digital eller fysisk tegning/plakat eller lav det som en video eller præsentation. Fokuser på, hvad man skal vide for at tjekke, om det er sandt.

Refleksion: Hvorfor bruger AI-services tiltaleformene “du” og “jeg” og “vi”?

2. Hvad ChatGPT/AI og kunstig intelligens erstatter

>>Case
>>Links til artikler
>>Opgaver

Case: Carolines mormor fik en krammebamse på hospice

Da Carolines mormor blev indlagt på hospice fordi hun var uhelbredelig syg, var Carolines mor meget opmærksom på, at der var godt personale til at tage sig af hende. ”Omsorg er vigtig i den sidste tid,” hørte Caroline hende ofte sige, og moren kunne blive meget vred, hvis der ikke var personale hos mormor, når de kom for at besøge hende. Hun klagede over det til personalet, og en dag da de kom, lå der en mærkelig bamse ved mormorens seng. Da der kom en sygeplejerske, spurgte de, hvorfor den lå der.

”Det er fordi det en ny teknologi. Du vil gerne have, at der er nogle ved din mor hele tiden, men det kan vi ikke være hele tiden, selv om vi prøver. Nu har vi fået nogle krammebamser, som faktisk kan give øjenkontakt til vores patienter,” sagde hun og viste dem, hvordan bamsens øjne fulgte med hendes øjne, når hun kiggede den i øjnene.

Ingen af dem brød sig om den idé. ”Kan i ikke få en robot til at tage jer af det andet og så bruge tiden ved patienterne i stedet,” spurgte moren.

Case: Malthe husker aldrig sine koder men beder om en ny hver gang

Malte joker ofte med, at han ikke aner, hvad andres telefon nummer er. Han griner, når voksne fortæller ham, at da de var unge, kunne de huske over tyve forskellige numre. Hvorfor skulle man det. Til gengæld kan Malte heller ikke huske sine koder til forskellige platforme. Både de sociale medier og undervisningsplatforme eller andre medlemssider. Hver gang han skal logge på, beder han systemet om nye koder, som han gemmer i systemet uden at forholde sig til dem. Og han kommer aldrig til at huske dem, mener han.

Medielinks:

Kilde: >>Hvad er kunstig intelligens TV-klip fra DR2 Se video-klip: DR2 ”Kunstig Intelligens” afsnit 1 : fra 0:00 – 6:01

Kilde: >>Er digitalisering en velsignelse eller en forbandelse_ Ny bog om digital demens forsøger at finde svaret _ Kristeligt Dagblad
Kristligt Dagblad interview med Manfred Spitzer

Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt

Tal sammen i gruppen om, hvad i forstår ved kunstig intelligens og tal om, hvor AI og AI-styret teknologi kan erstatte:

-Menneskers viden
-Fysiske opgaver
-Relationer 

Er der grænser for, hvad AI kan erstatte (relationer, kontakt, praktik?) Er der forskel på AI-ydelser som ChatGPT og Google eller andre platforme, hvor du har fået hjælp som elev i skolen?Overvej samtidig, hvad der over tid sker med mennesker, hvis de ikke udbygger deres egen viden, som Manfred Spitzer skriver om. Kan i genkende dilemmaerne med at spørge nettet og ChatGPT i stedet for at bruge tid på at læse eller huske?

Vælg herefter et produkt

Produkt: Forhold jer til følgende spørgsmål; Kan ChatGPT og lignende ende med at fratage os det, som den i sidste ende ikke kan erstatte – nemlig vores fornuft eller forstand? Bliver vi med andre ord klogere eller mindre kloge af at bruge services som ChatGPT. Diskuter emnet og find en god tommelfingerregel, der kan gælde for hvornår og hvordan ChatGPT og lignende er et godt redskab. Præsenter mindst tre forslag og formuler et svar på spørgsmålet med argumenter. Brug eksempler på nyttig viden og vigtig viden.

Produkt: Lav en grundig oversigt over det, som AI/kunstig intelligens/Chat GPT ikke kan erstatte. Brug gerne casen fra Carolines mormor. Måske kender i andre eksempler fra hverdagen. Overvej, hvordan vi som samfund bruger det bedst, og hvor det ikke kan erstatte mennesker, relationer, øjenkontakt eller lignende. Præsenter og begrund oversigten.

Refleksion: Hvorfor bruger AI-services tiltaleformene “du” og “jeg” og “vi”?

3. Skal der laves en politik for brugen af ChatGPT?

>>Case
>>Links til artikler
>>Opgaver

Case: Pelin og Silas lavede et manifest

Da Pelin og Silas skulle lave deres fælles 9. klasses opgave om ghettoer og udviklingen af ghetto-pakker, fik de en løftet pegefinger fra læreren: “Ingen brug af ChatGPT.”
ChatGPT var netop blevet introduceret i Danmark, og de havde begge brugt platformen i flere situationer. Pelin var nervøs for, om Silas kunne finde på at bruge ChatGPT til sin del af opgaven og talte med ham om det. Hun ville gerne have en god karakter og ville ikke tages i snyd. Silas var enig, men mens de talte om ChatGPT kom de ind på andre emner og fag, og Silas fortalte, at han havde brugt ChatGPT til en matematik-opgave, og det vidste han også, at hans storebror og hans kammerater gjorde. De gik i 2.G. I den periode var der meget omtale af ChatGPT i medierne og i skolen, men Pelin og Silas stod overfor en periode med eksamen, så de havde en blandet følelse med ChatGPT. For at prøve det af, lavede de et manifest, som de havde lært i samfundsfag. En slags lov eller politik over hvordan de ville bruge ChatGPT og i hvilke fag. I grove træk var det i fag som matematik og fysik/kemi. De valgte primært de fag, hvor der ville være et facit, og hvor de kunne få hjælp til at regne det ud. I dansk og samfundsfag skrev de, at de måtte tjekke referater af bøger på ChatGPT. I de få måneder, de havde tilbage af skolen, øvede de matematik opgaver via ChatGPT.

Case: Henriette kunne tydeligt se spor af ChatGPT i elevernes opgaver

Henriette er lærer på HF og i foråret 2023 havde hun som altid sat et antal timer af til at gennemgå opgaver formuleret af eleverne. Der var tale om længere besvarelser af et dilemma omkring techgiganter og GDPR som er en lov om persondata. Hun kunne allerede i de første opgaver se, at eleverne havde brugt ChatGPT i stor stil. Det kunne hun se på grund af formuleringerne samt de oplysninger, som opgaverne indeholdt. Det var tydeligt, at nogle af eleverne havde forsøgt at ændre lidt på teksterne for at gøre dem personlige, men i hovedtræk var det meste taget direkte fra ChatGPT. Der var fejl i teksterne, og enkelte steder var både spørgsmål og svar kopieret direkte ind.
Det betød i første omgang, at Henriette ville droppe at bruge timer på at rette opgaver.

Hvorfor overhovedet rette opgaver, som eleverne ikke selv havde besvaret? Som lærer havde hun mange andre ting at bruge sin tid på. Omvendt blev hun også nysgerrig. Eleverne havde fået et antal timer og endda undervisningstid til at lave de store opgaver. Hun ville tjekke, hvor hurtigt, de kunne lave en sådan opgave ved hjælp fra ChatGPT, og hun fandt ud af, at det kunne gøre på en time. Derfor gik hun i tænkeboks omkring, hvordan hun selv som lærer i fremtiden kan formulerer opgaver, som ikke kan fixes af ChatGPT. 

Medielinks:

Kilde: >>Chatrobot kan klare din opgave for dig DR1

Kilde: >>I fremtiden skal vi lære for vores egen skyld. Radar

Kilde: >> Undervisningsministeriets regler for brug af ChatGPT 

Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt

Tal sammen i gruppen om, hvilken betydning ChatGPT og lignende vil få i fremtiden med udgangspunkt i både Pelin og Silas´overvejelser og Henriettes forsøg på at finde en god måde at forstå eller inddrage ChatGPT på. Ville det for eksempel være en hjælp for dem alle, hvis der var gode guidelines eller regler for brug af ChatGPT i stedet for forbud, sådan som undervisningsministeriets regler siger? 
Hvad er jeres egne erfaringer? Bruger i ChatGPT selv om det ikke er lovligt (hvis ikke)?

Produkt: Lav et forslag til en politik på området, der gælder jeres skole her og nu.

Forestil jer, at I skal hjælpe skolen videre med håndtering af ChatGPT og lignende i fremtiden og lav mindst fem punkter, som skal formuleres som regler eller rammer. De fem punkter skal omhandle:

  • Hvorfor?

(Hvorfor skal vi have en poltik om brugen af ChatGPT, der ikke blot siger “forbudt”)

  • Hvem

(Hvem gælder politikken for – eks. både elever og lærere)

  • Hvad

(Kortlægning af opgaver, der må anvendes ChatGPT til og opgaver, der ikke må anvendes ChatGPT)

  • Succeskriterier

(Hvad skal der til, for at det bliver en fordel for jer og skolen, at der er en politik på området?

  • Fremtid

(Hvordan skal en politik udvikle sig set med jeres øjne her og nu)

Lad jer eventuelt inspirere af Dansk Ungdoms Fællesråds politik om det gode ungdomsliv med udgangspunkt i de punkter, der er listet op under underoverskriften:

“Derfor mener DUF overordnet at:” 

Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråds politik for det gode ungdomslivDUF

Eller lad jer inspirere af den måde, som FN´s verdensmål er formuleret på en overskuelig og tilgængelig måde:

Kilde: FN´s verdensmål  

Case: Pelin og Silas lavede et manifest

Da Pelin og Silas skulle lave deres fælles 9. klasses opgave om ghettoer og udviklingen af ghetto-pakker, fik de en løftet pegefinger fra læreren: “Ingen brug af ChatGPT.”
ChatGPT var netop blevet introduceret i Danmark, og de havde begge brugt platformen i flere situationer. Pelin var nervøs for, om Silas kunne finde på at bruge ChatGPT til sin del af opgaven og talte med ham om det. Hun ville gerne have en god karakter og ville ikke tages i snyd. Silas var enig, men mens de talte om ChatGPT kom de ind på andre emner og fag, og Silas fortalte, at han havde brugt ChatGPT til en matematik-opgave, og det vidste han også, at hans storebror og hans kammerater gjorde. De gik i 2.G. I den periode var der meget omtale af ChatGPT i medierne og i skolen, men Pelin og Silas stod overfor en periode med eksamen, så de havde en blandet følelse med ChatGPT. For at prøve det af, lavede de et manifest, som de havde lært i samfundsfag. En slags lov eller politik over hvordan de ville bruge ChatGPT og i hvilke fag. I grove træk var det i fag som matematik og fysik/kemi. De valgte primært de fag, hvor der ville være et facit, og hvor de kunne få hjælp til at regne det ud. I dansk og samfundsfag skrev de, at de måtte tjekke referater af bøger på ChatGPT. I de få måneder, de havde tilbage af skolen, øvede de matematik opgaver via ChatGPT.

Case: Henriette kunne tydeligt se spor af ChatGPT i elevernes opgaver

Henriette er lærer på HF og i foråret 2023 havde hun som altid sat et antal timer af til at gennemgå opgaver formuleret af eleverne. Der var tale om længere besvarelser af et dilemma omkring techgiganter og GDPR som er en lov om persondata. Hun kunne allerede i de første opgaver se, at eleverne havde brugt ChatGPT i stor stil. Det kunne hun se på grund af formuleringerne samt de oplysninger, som opgaverne indeholdt. Det var tydeligt, at nogle af eleverne havde forsøgt at ændre lidt på teksterne for at gøre dem personlige, men i hovedtræk var det meste taget direkte fra ChatGPT. Der var fejl i teksterne, og enkelte steder var både spørgsmål og svar kopieret direkte ind.
Det betød i første omgang, at Henriette ville droppe at bruge timer på at rette opgaver.

Hvorfor overhovedet rette opgaver, som eleverne ikke selv havde besvaret? Som lærer havde hun mange andre ting at bruge sin tid på. Omvendt blev hun også nysgerrig. Eleverne havde fået et antal timer og endda undervisningstid til at lave de store opgaver. Hun ville tjekke, hvor hurtigt, de kunne lave en sådan opgave ved hjælp fra ChatGPT, og hun fandt ud af, at det kunne gøre på en time. Derfor gik hun i tænkeboks omkring, hvordan hun selv som lærer i fremtiden kan formulerer opgaver, som ikke kan fixes af ChatGPT. 

Medielinks:

Kilde: >>Chatrobot kan klare din opgave for dig DR1

Kilde: >>I fremtiden skal vi lære for vores egen skyld. Radar

Kilde: >> Undervisningsministeriets regler for brug af ChatGPT 

Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt

Tal sammen i gruppen om, hvilken betydning ChatGPT og lignende vil få i fremtiden med udgangspunkt i både Pelin og Silas´overvejelser og Henriettes forsøg på at finde en god måde at forstå eller inddrage ChatGPT på. Ville det for eksempel være en hjælp for dem alle, hvis der var gode guidelines eller regler for brug af ChatGPT i stedet for forbud, sådan som undervisningsministeriets regler siger? 
Hvad er jeres egne erfaringer? Bruger i ChatGPT selv om det ikke er lovligt (hvis ikke)?

Produkt: Lav et forslag til en politik på området, der gælder jeres skole her og nu.

Forestil jer, at I skal hjælpe skolen videre med håndtering af ChatGPT og lignende i fremtiden og lav mindst fem punkter, som skal formuleres som regler eller rammer. De fem punkter skal omhandle:

Hvorfor?

(hvorfor skal vi have en poltik om brugen af ChatGPT, der ikke blot siger “forbudt”)

Hvem

(gælder politikken for – eks. både elever og lærere)

Hvad

(Kortlægning af opgaver, der må anvendes ChatGPT til og opgaver, der ikke må anvendes ChatGPT)

Succeskriterier

(Hvad skal der til, for at det bliver en fordel for jer og skolen, at der er en politik på området?

Fremtid

(Hvordan skal en politik udvikle sig set med jeres øjne her og nu)

Lad jer eventuelt inspirere af Dansk Ungdoms Fællesråds politik om det gode ungdomsliv med udgangspunkt i de punkter, der er listet op under underoverskriften:

“Derfor mener DUF overordnet at:” 

Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråds politik for det gode ungdomslivDUF

Eller lad jer inspirere af den måde, som FN´s verdensmål er formuleret på en overskuelig og tilgængelig måde:

Kilde: FN´s verdensmål