FØLGESKAB OG FÆLLESSKAB
Introduktion
Temaets formål er at støtte eleverne i at identificere egen rolle i forskellen mellem det fysiske og digitale fællesskab. Det sker fortrinsvis gennem dialog og rum til at tale om for eksempel gode klasseregler.
Præmissen: Unge skelner ikke nødvendigvis mellem det digitale og det fysiske. Digitalt og fysisk repræsenterer ikke to verdener, hvor den ene er mere vigtig end den anden, men de griber ind i hinanden. Så hvad gør man så, når man skal etablere nye fysiske fællesskaber. For eksempel når man skal følges en årrække eller længere periode med en klasse? Vi er ikke nødvendigvis bevidste om, at vores langvarige relationer starter ét sted. De fleste langvarige relationer starter i de fysiske møder og udvikler sig herefter både fysisk og digitalt. Man mødes fysisk og connecter derefter digitalt.
Need to know: Selv om unge har flere hundrede forbindelser online, forbliver de relationer, der er skabt digitalt ofte i de digitale rum, hvor de kan opfattes som lige så gode relationer. Undtagelser herfor er dating, venskaber opstået i digitale interessefællesskaber og sport, gaming og events etc. Digitale relationer kan være repræsenteret ved, at de følger samme grupper, kommenterer eller følger hinanden og skriver og chatter sammen. De relationer er der mange af i vores liv og hos nogle unge har det også det formål, at man måske engang skal mødes. For eksempel har flere kommende klassekammerater skrevet sammen i løbet af en sommerferie.
Det er uvant for dem at tale om: Undersøgelser viser en markant udvikling af, at unge kan have svært ved at gå ind i nye fysiske fællesskaber, og at det digitale spiller en rolle for deres intuitive tilgang. Der er flere forklaringer. Ofte kommer skærmen hurtigt op som flugt fra det svære. Samtidig repræsenterer skærmen afvisning, usikkerhed og at andet er vigtigere. Unge vil gerne tale om emnet men skal oftest hjælpes til det. Der er ikke noget rocket science men en agenda om at få eleverne til at tale sammen ud fra en nysgerrighed på, hvad der betyder noget. De taler meget lidt i de større fællesskaber om emnet. De ville endda nogle gange ønske at andre agerede anderledes, men det gør de ikke.
Følgeskab og fællesskab har fællesskabet som omdrejningspunkt og arbejder også med det positive ved digitale fællesskaber allerede fra den åbnende dialog og arbejder med nogle øvelser, hvor eleverne kan forholde sig til:
- Hvordan det digitale kan bruges til at understøtte fællesskabet. Eks. den digitale ven ved sygdom og de digitale opdateringer til hinanden – køretime, køreprøve etc.
- Hvordan fællesskabet kan støtte hinanden digitalt . eks med slukketider og gode regler for fester etc.
- Følgeskab er flerstrenget. De følger mange, det spiller ind på deres tilgang til fællesskabet men er også små fællesskaber.
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst.
Bring gerne egne erfaringer i spil. Måske kan du dele, hvad du ser, og hvad du har oplevet virker?
Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt. Se eksempler på produkter under redskaber (aktivt link)
1. Indledende erfaringsdialog
2.En præsentation – video
3.Kort opsamling
4.Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5.Opsamling og evt. præsentation
6. Tid til evaluering
1. Forslag til indledende dialog
Vi skal tale om følgeskab og fællesskab – har i nogle tanker om, hvordan i gerne vil have jeres fællesskaber?
Hvad er det, der er godt ved digitale fællesskaber?
Er det de samme personer, man har fællesskaber med digitalt som fysisk?
Hvordan vil i betegne gode fællesskaber?
Findes de kun fysisk eller også digitalt?
Kan nogle af de digitale fællesskaber stå i vejen for det fysiske?
Hvad er vores egne roller i fællesskaberne?
Hvad er et digitalt fællesskab – og hvad er et fysisk fællesskab?
Hvad med følgeskab – og hvad er forskellen
2. Præsentation til brug i klassen
Præsentation af UngePanelet for Dansk Filminstitut. Her har de talt om, hvad man gør for at skabe gode online fællesskaber.
Hvilke refleksioner har den korte præsentation sat i gang. Er det også sådan hos eleverne, at de kan sige, at deres digitale relationer er de samme som deres fysiske? Er der forskel?
Er det altid nødvendigt med en voksen, og hvordan kan man for eksempel komme evt. mobning eller negative oplevelser i forkøbet, når man starter i en ny klasse?
Hvornår er der behov for voksne, og hvornår “klarer i det selv?”
4. Opgave i grupper
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig, hvis der er for meget læsning.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. Der er naturligvis mulighed for, at lærer og fagpersoner træffer beslutninger på forhånd om både opgave og produkt, der passer ind i et forløb eller fag.
5. Opsamling og udvalgt præsentation
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på:
Begrundelse for valg af produkt
Tanker og refleksioner bag produktet
Generelle overvejelser om fællesskabet og fremtiden
Hvordan skaber vi godt fællesskab
>>Cases
>>Links til artikel
>>Opgaver – besvarelse
Case: Carl havde lyst til at tale med de andre, men
“Hvorfor taler I ikke sammen,” spurgte træneren, da hele holdet sad med deres mobiler i halvlegen. “Måske fordi vi er trætte og trænger til en pause,” havde Anton svaret. Carl ville egentlig helst tale sammen. På efterskolen havde han oplevet præcis det samme: ingen talte med hinanden, når de havde deres mobiler, bortset fra de første to uger, hvor de ikke måtte have dem. Alligevel var det svært. Carl havde det sværere og sværere ved det, og han glædede sig ligefrem til at tage mobilen frem. Der var alligevel ikke andre at tale med. De sad alle med mobilen.
“Hør her,” sagde træneren. “Læg mobilerne. Vi er et hold. I spiller ad helvedes til. For i spiller ikke som et hold. I farer rundt og kender slet ikke hinandens placeringer og styrker. Markus, du ser slet ikke Jonas, og Carl, det virker som om, du ikke er her. Hvorfor kan i ikke have det sammenhold på banen eller her i halvlegen, som i har, når i sidder i Messenger og er enige om, at modstanderne skal have kamp til stregen?” spurgte han.
“Har i ikke noget at tale om?”
“Næ,” svarede Anton med det samme og alle grinede. “Jamen seriøst, det har vi jo ikke! Vi sidder i hver vores verden, og vi sidder endda og skriver med hinanden, imens vi sidder lige ved siden af,” sagde Markus.
“Jeg vil egentlig allerhelst tale sammen og hygge mig med jer, men jeg synes, det er svært, fordi vi altid vælger mobilerne,” sagde Carl.
Case: Frygten for at være udenfor fik Martha til at gå i skole, selv om hun var syg
I begyndelsen af 1.g. blev Martha syg med corona. Hun var hjemme fire dage og følte straks, at hun gik glip af noget det fysiske fællesskab, som de som klasse var ved at opbygge. Det var endnu ikke så stærkt, så hun følte, at hun mistede kontakten til de piger, hun havde fundet i klassen. Det var hårdt at komme tilbage i klassen og starte forfra.
Efter kun en uge fik hun det dårligt igen med eftervirkninger af corona. Men hun ville ikke ligge syg derhjemme, fordi der slet ikke var kontakt med de andre. Derhjemme ville hun mest ligge på sin mobil og chatte med dem, der lige var der, men hun ville gå glip af fællesskabet. Så hun gik i skole. Da hendes lærer opdagede, at hun stadig var syg, forsøgte hun at sende hende hjem i pausen. “Du er åbenlyst syg, Martha,” sagde hun, og Martha blev uden at ville det pludselig ked af det. “Jeg har det bare ikke så godt med ikke at være her,” sagde hun. “Jeg vil gerne være en del af fællesskabet.” Hendes lærer forstod men mente alligevel at hun skulle gå hjem. Andre kunne jo blive smittet.
Martha tog hjem. To timer senere poppede der en besked op i klassechatten: “Hey Martha, du er lige med her, hvis du vil? Hvordan har du det?” Det var en af hendes klassekammerater, der livestreamede fra klassen og skrev et par noter til Martha undervejs. Efter Marthas samtale med læreren, blev det sådan, at i nogle timer kunne man være med, selv om man var syg, og en elev var ansvarlig for at dele lektier og noter med den person, der var syg.
Case: Festen sluttede for Emil, efter at han delte billeder af Saras første brandert
Sara og Emils 9. klasses afslutningsfest foregå i gymnastiksalen på skolen. Her er alkohol tilladt, mens forældre holder vagt og kontrol over, hvor meget, hver elev har medbragt. Sara drikker mere end hun er vant til, og hun bliver meget fuld. Inden hendes forældre bliver tilkaldt når hun at kaste op flere gange og falder i søvn i bruseren i omklædningsrummet. Men hun åbenlyst ligner en, der er meget fuld, snapper Emil til venner udenfor skolen billeder af hende. Nu ved hele byen og alle Saras venner udenfor skolen, at Sara har været meget fuld og skal hentes af sine forældre.
Mediekilder:
Læs uddrag af konklusionen på undersøgelsen om digitale mediers betydning for unges fællesskaber
Læs uddrag af artikel om verdens længste lykkestudie:
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal om hvad hvordan det digitale og det fysiske fællesskab spiller sammen i jeres klasse. Er det sandt, at digitale medier eller brugen af mobiler spiller ind på fællesskaber? Nogle, der har gode eller dårlige erfaringer med at gøre noget aktivt for at ændre det? Hvordan kan man for eksempel bruge det digitale til at gøre fællesskabet bedre, og hvornår er det fysiske mere vigtigt? Kan det deles op? Hvordan kan man undgå, at situationer som den Emil skaber til deres afslutningsfest ikke sker i jeres fællesskab? Er det muligt at skabe forandringer, som betyder noget positivt for jeres fællesskab?
Lav herefter en valgfri opgave:
Produkt: Gode fællesskabsregler for klassen. Tag evt. udgangspunkt i alle tre cases og udarbejd et forslag til, hvad i kan have af regler, der understøtter fællesskabet. Kom med mindst tre forslag og begrund dem, præsenter dem som plakat, reel, cover – idéer er velkomne.
Produkt: Hvordan kan man bruge det digitale som en positiv understøttelse af det fysiske og omvendt. Hvad er forskellen på URL og IRL i den sammenhæng. Diskuter gerne eksempler på, hvad det digitale kan bidrage positivt med, og hvad det fysiske fællesskab kan bidrage positivt med. Fremhæv tre eksempler fra hver og præsentér og begrund dem.
Produkt: Hvad skal man være særligt opmærksom på i forhold til for eksempel mobning, eksklusion og/delinger af ulovlige billeder? Beskriv, hvordan eller hvor hurtigt en situation kan udvikle sig. Brug evt. jeres egne erfaringer fra tidligere og overvej, om der er noget, man kan gøre som fællesskab for at undgå at der kommer hård tone og ulovlige delinger i klassefællesskabet. Præsenter tre forslag og idéer og begrund dem. Tal i sær om, om de er realistiske.
Produkt: Lav en liste over årsager til, at man kan gribe til sin telefon, når man sidder i fællesskabet. Listen kan indeholde alle de mulige årsager som i finder. For eksempel lektier, sociale beskeder eller søgning på en oplysning. Tænk også gerne på, om der er nogle ydre omstændigheder, der kan være årsagen. For eksempel at man ikke har nogle at snakke med i situationen. Præsentér listen og præsenter samtidig hvilke årsager, der kan vente til et andet tidspunkt og begrund hvorfor.
Refleksion: Min egen oplevelse af hvad jeg bringer ind i fællesskabet
