Temaets formål er at støtte eleverne i at identificere egen rolle i forskellen mellem det fysiske og digitale fællesskab. Det sker fortrinsvis gennem dialog og rum til at tale om for eksempel gode klasseregler.

Præmissen: Unge skelner ikke nødvendigvis mellem det digitale og det fysiske. Digitalt og fysisk repræsenterer ikke to verdener, hvor den ene er mere vigtig end den anden, men de griber ind i hinanden. Så hvad gør man så, når man skal etablere nye fysiske fællesskaber. For eksempel når man skal følges en årrække eller længere periode med en klasse? Vi er ikke nødvendigvis bevidste om, at vores langvarige relationer starter ét sted. De fleste langvarige relationer starter i de fysiske møder og udvikler sig herefter både fysisk og digitalt. Man mødes fysisk og connecter derefter digitalt.

Need to know: Selv om unge har flere hundrede forbindelser online, forbliver de relationer, der er skabt digitalt ofte i de digitale rum, hvor de kan opfattes som lige så gode relationer. Undtagelser herfor er dating, venskaber opstået i digitale interessefællesskaber og sport, gaming og events etc. Digitale relationer kan være repræsenteret ved, at de følger samme grupper, kommenterer eller følger hinanden og skriver og chatter sammen. De relationer er der mange af i vores liv og hos nogle unge har det også det formål, at man måske engang skal mødes. For eksempel har flere kommende klassekammerater skrevet sammen i løbet af en sommerferie.

Det er uvant for dem at tale om: Undersøgelser viser en markant udvikling af, at unge kan have svært ved at gå ind i nye fysiske fællesskaber, og at det digitale spiller en rolle for deres intuitive tilgang. Der er flere forklaringer. Ofte kommer skærmen hurtigt op som flugt fra det svære. Samtidig repræsenterer skærmen afvisning, usikkerhed og at andet er vigtigere. Unge vil gerne tale om emnet men skal oftest hjælpes til det. Der er ikke noget rocket science men en agenda om at få eleverne til at tale sammen ud fra en nysgerrighed på, hvad der betyder noget. De taler meget lidt i de større fællesskaber om emnet. De ville endda nogle gange ønske at andre agerede anderledes, men det gør de ikke.

Følgeskab og fællesskab har fællesskabet som omdrejningspunkt og arbejder også med det positive ved digitale fællesskaber allerede fra den åbnende dialog og arbejder med nogle øvelser, hvor eleverne kan forholde sig til:

  • Hvordan det digitale kan bruges til at understøtte fællesskabet. Eks. den digitale ven ved sygdom og de digitale opdateringer til hinanden – køretime, køreprøve etc.
  • Hvordan fællesskabet kan støtte hinanden digitalt . eks med slukketider og gode regler for fester etc.
  • Følgeskab er flerstrenget. De følger mange, det spiller ind på deres tilgang til fællesskabet men er også små fællesskaber.
 

Indholdet er tilpasset 90 minutter men kan godt afvikles på 60 minutter. 

1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever 
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Tid til kort evaluering

Forløbet fremgår herunder, og der er i step fire indsat cases, mediekilder og opgavebeskrivelser, som eleverne skal arbejde med i grupperne.

 
 

KORT FORLØB

Dette tema findes også som kort forløb svarende til 60 minutter. Du kan gå direkte til det korte forløb ved at klikke her. Der er færre links og cases, men selve indholdet er det samme, ligesom  opgaveløsning er forkortet.

1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG

Vi skal tale om følgeskab og fællesskab – har i nogle tanker om, hvordan i gerne vil have jeres fællesskaber?

Betyder det at følge nogle eller en side også noget for fællesskabet? Er det måske et fællesskab?

Hvad er det, der er godt ved digitale fællesskaber?

Er det de samme personer, man har fællesskaber med digitalt som fysisk?

Hvordan vil i betegne gode fællesskaber?

Findes de kun fysisk eller også digitalt?

Supplerende spørgsmål ved god tid

Kan nogle af de digitale fællesskaber stå i vejen for det fysiske?

Hvad er vores egne roller i fællesskaberne?

Hvad er et digitalt fællesskab – og hvad er et fysisk fællesskab?

Hvad med følgeskab – og hvad er forskellen

2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN

Præsentation fra Dansk Center for Ungdomsforskning og Mary Fonden fra 2024. Den tager udgangspunkt i mistrivselsdebatten og unges egne tanker om muligheden for fællesskaber.

3. KORT OPSAMLENDE DIALOG

Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang. Hvad er det bedste og det værste ved online fællesskaber? Opstår venskaber altid fysisk eller også digitalt?

4. OPGAVER I GRUPPER

Arbejdstid 30 minutter

Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. 
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.

Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. 

HVORDAN SKABER VI ET GODT FÆLLESSKAB

CASE

“Hvorfor taler I ikke sammen,” spurgte træneren, da hele holdet sad med deres mobiler i halvlegen. “Måske fordi vi er trætte og trænger til en pause,” havde Anton svaret. Carl ville egentlig helst tale sammen. På efterskolen havde han oplevet præcis det samme: ingen talte med hinanden, når de havde deres mobiler, bortset fra de første to uger, hvor de ikke måtte have dem. Alligevel var det svært. Carl havde det sværere og sværere ved det, og han glædede sig ligefrem til at tage mobilen frem. Der var alligevel ikke andre at tale med. De sad alle med mobilen.
“Hør her,” sagde træneren. “Læg mobilerne. Vi er et hold. I spiller ad helvedes til. For i spiller ikke som et hold. I farer rundt og kender slet ikke hinandens placeringer og styrker. Markus, du ser slet ikke Jonas, og Carl, det virker som om, du ikke er her. Hvorfor kan i ikke have det sammenhold på banen eller her i halvlegen, som i har, når i sidder i Messenger og er enige om, at modstanderne skal have kamp til stregen?” spurgte han. 

“Har i ikke noget at tale om?”

“Næ,” svarede Anton med det samme og alle grinede. “Jamen seriøst, det har vi jo ikke! Vi sidder i hver vores verden, og vi sidder endda og skriver med hinanden, imens vi sidder lige ved siden af,” sagde Markus. 
“Jeg vil egentlig allerhelst tale sammen og hygge mig med jer, men jeg synes, det er svært, fordi vi altid vælger mobilerne,” sagde Carl.

CASE

I begyndelsen af 1.g. blev Martha syg med corona. Hun var hjemme fire dage og følte straks, at hun gik glip af noget det fysiske fællesskab, som de som klasse var ved at opbygge. Det var endnu ikke så stærkt, så hun følte, at hun mistede kontakten til de piger, hun havde fundet i klassen. Det var hårdt at komme tilbage i klassen og starte forfra.
Efter kun en uge fik hun det dårligt igen med eftervirkninger af corona. Men hun ville ikke ligge syg derhjemme, fordi der slet ikke var kontakt med de andre. Derhjemme ville hun mest ligge på sin mobil og chatte med dem, der lige var der, men hun ville gå glip af fællesskabet. Så hun gik i skole. Da hendes lærer opdagede, at hun stadig var syg, forsøgte hun at sende hende hjem i pausen. “Du er åbenlyst syg, Martha,” sagde hun, og Martha blev uden at ville det pludselig ked af det. “Jeg har det bare ikke så godt med ikke at være her,” sagde hun. “Jeg vil gerne være en del af fællesskabet.” Hendes lærer forstod men mente alligevel at hun skulle gå hjem. Andre kunne jo blive smittet. 
Martha tog hjem. To timer senere poppede der en besked op i klassechatten: “Hey Martha, du er lige med her, hvis du vil? Hvordan har du det?” Det var en af hendes klassekammerater, der livestreamede fra klassen og skrev et par noter til Martha undervejs. Efter Marthas samtale med læreren, blev det sådan, at i nogle timer kunne man være med, selv om man var syg, og en elev var ansvarlig for at dele lektier og noter med den person, der var syg.

CASE

Sara og Emils 9. klasses afslutningsfest foregå i gymnastiksalen på skolen. Her er alkohol tilladt, mens forældre holder vagt og kontrol over, hvor meget, hver elev har medbragt. Sara drikker mere end hun er vant til, og hun bliver meget fuld. Inden hendes forældre bliver tilkaldt når hun at kaste op flere gange og falder i søvn i bruseren i omklædningsrummet. Men hun åbenlyst ligner en, der er meget fuld, snapper Emil til venner udenfor skolen billeder af hende. Nu ved hele byen og alle Saras venner udenfor skolen, at Sara har været meget fuld og skal hentes af sine forældre.

Silles storebror er blevet udelukket som fan ved lokale fodboldkampe. Han har liket en kommentar om vold mod andre fodboldfans, og klubben vil derfor ikke have, at han kommer mere. Det får Sille til at begynde at overveje hvert klik i en periode. Hun har også tænkt over, hvordan hun selv ser på folk, der liker negative ting, inden hendes storebror blev udelukket. Samtidig har hun ofte været irriteret over de profiler og tiktoks, der kommer op hos hende og ved, at de kommer på grund af det, hun liker og følger.

Efter en uge har hun registreret, at hun har ændret sin adfærd. Det betyder, at der er ting, hun ikke længere klikker på eller liker, ligesom hun unfollower flere personer. Men hun har også opdaget, at det kræver meget at overveje hver en ting, man klikker på, liker, deler eller søger på. Det er endnu for tidligt for hende at vurdere, om hun har efterladt en positiv eller negativ digital kopi, indtil hun begyndte at tænke over det.

MEDIEKILDE

Læs uddrag af konklusionen på undersøgelsen om digitale mediers betydning for unges fællesskaber

>>Digitale medier spiller ind VIVE

Læs uddrag af artikel om verdens længste lykkestudie:

MEDIEKILDE

>>Artikel uddrag Zetland

 

Tal om hvad hvordan det digitale og det fysiske fællesskab spiller sammen i jeres klasse. Er det sandt, at digitale medier eller brugen af mobiler spiller ind på fællesskaber? Nogle, der har gode eller dårlige erfaringer med at gøre noget aktivt for at ændre det? Hvordan kan man for eksempel bruge det digitale til at gøre fællesskabet bedre, og hvornår er det fysiske mere vigtigt? Kan det deles op? Hvordan kan man undgå, at situationer som den Emil skaber til deres afslutningsfest ikke sker i jeres fællesskab? Er det muligt at skabe forandringer, som betyder noget positivt for jeres fællesskab?

 

OPGAVE – I GRUPPERNE

Vælg mellem:

Gode fællesskabsregler for klassen. Tag evt. udgangspunkt i alle tre cases og udarbejd et forslag til, hvad i kan have af regler, der understøtter fællesskabet. Kom med mindst tre forslag og begrund dem, præsenter dem som plakat, reel, cover – idéer er velkomne.

Hvordan kan man bruge det digitale som en positiv understøttelse af det fysiske og omvendt. Hvad er forskellen på URL og IRL i den sammenhæng. Diskuter gerne eksempler på, hvad det digitale kan bidrage positivt med, og hvad det fysiske fællesskab kan bidrage positivt med. Fremhæv tre eksempler fra hver og præsentér og begrund dem.

Hvad skal man være særligt opmærksom på i forhold til for eksempel mobning, eksklusion og/delinger af ulovlige billeder? Beskriv, hvordan eller hvor hurtigt en situation kan udvikle sig. Brug evt. jeres egne erfaringer fra tidligere og overvej, om der er noget, man kan gøre som fællesskab for at undgå at der kommer hård tone og ulovlige delinger i klassefællesskabet. Præsenter tre forslag og idéer og begrund dem. Tal i sær om, om de er realistiske.

Lav en liste over årsager til, at man kan gribe til sin telefon, når man sidder i fællesskabet. Listen kan indeholde alle de mulige årsager som i finder. For eksempel lektier, sociale beskeder eller søgning på en oplysning. Tænk også gerne på, om der er nogle ydre omstændigheder, der kan være årsagen. For eksempel at man ikke har nogle at snakke med i situationen. Præsentér listen og præsenter samtidig hvilke årsager, der kan vente til et andet tidspunkt og begrund hvorfor.

Refleksion: Min egen oplevelse af hvad jeg bringer ind i fællesskabet 

OPSAMLING – FÆLLES

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.

DIGITALE TRICKERS - OPFATTELSEN AF DIGITALE FÆLLESSKABER

CASE

Da Martines gamle veninde igennem mange år skulle et år til USA på udveksling og Martine tog på efterskole, følte Martine sig pludselig meget ensom. Efterskole-året startede godt, men for Martine var det hårdt at bruge så meget tid sammen med nye mennesker, og hun trak sig ofte ind på værelset, som var det eneste sted, hun måtte have sin telefon. Her scrollede hun mest på TikTok, hvor hun af en eller anden grund fik en del opslag op om at være alene og at savne sine venner. Hun kunne se, hvad andre skrev om det, når de kommenterede opslag fra både kendte influencere men også opslag med gode råd til unge, der savnede venner. Hvor musikken var sørgelig, mens der stod ord som: ”Hold ud, du finder snart din bedste ven,” eller ”Din bedste ven kommer tilbage i dit liv, før du tror det.” For Martine var ikke kun opslagene, der gjorde, at hun følte sig genkendt så hun blev tryg. Det var også det, de andre skrev til opslagene. Det gjorde, at hun ikke følte sig alene, så hun søgte så ofte som muligt ind på værelset for at være en del af det digitale fællesskab.

Samtidig følte hun sig ikke tryg blandt efterskolekammeraterne. Hendes roomies forsøgte at snakke med hende om aftenen, men Martine havde nok i sine venner på TikTok.
Det var først, da der efter et par måneder var søskende weekend, at hun opdagede, hvor lidt hun kendte de andre. Det var samtidig også her, at hendes kontaktlærer spurgte hende til samtalen, om hun var sikker på, at hun var glad for at være der. ”Det virker som om, du er et andet sted,” sagde hun. Martine følte, at det var meget præcist sagt. Hun havde i savnet af sin veninde lukket sig inde men også lukket andre ude. Hendes lærer satte hende sammen med to andre elever, der også savnede deres venner i udlandet.

CASE

Jotanus går på håndværksskole og bor derfor på kostskole langt væk hjemmefra. Han har nye venner på skolen men savner ofte sine venner derhjemme. Derfor holder han primært kontakt med dem via Snapchat og sociale medier. Undervejs i skoleforløbet får han mindre tid til at være på. Der er mange prøver og fremvisninger af deres håndværk, og hans tid er begrænset. Selv om han er sammen med sine nye kammerater, får den manglende tid til at skrive og snappe med vennerne ham til at føle sig ensom engang imellem. Samtidig kan han se, at de gamle venner er meget sammen via Snapmap. 

 

MEDIEKILDE

>>Unge har venner, de aldrig har siddet overfor. DR

Se klippet fra Debatten på DR2 om skærme og trivsel. Influenceren, Astrid Olsen, fortæller om sin opfattelse af digitale fællesskaber:

Minuttal: 16:24-17:07

Læge og forfatter, Imran Rashid, svarer:

Minuttal: 19:49-20:21

>>DR2: Skærmfri fremtid 

 

Tal om hvad det digitale betyder for trivsel og venskaber. Genkender I Martine og Jotanus følelser eller kender I nogle, der gør?

Hvad er forskellen på Astrid Olsens opfattelse og læge Imran Rashids opfattelse af det digitale fællesskab? Er der nogle af dem, der har ret?
Hvilke fordele og ulemper er der, og hvad gjorde man, hvis man ikke havde de sociale medier?
Kan de med andre ord stå i vejen for at man får nye relationer? Hænger antallet af timer brugt foran en skærm sammen med trivslen eller er det forenklet sat op? 

 

OPGAVE – I GRUPPERNE

Vælg mellem:

– Diskutér hvordan og hvorfor sociale medier spiller en rolle for unge i deres hverdag og lav nogle for eller imod overvejelser. Vælg fire sociale medier og lav en lille guide til, hvilke muligheder de indeholder for at støtte trivsel, og hvilken dilemmaer, de indeholder. 

Lav en guide til voksne, der skal hjælpe dem med at forstå, hvordan de kan være med til at understøtte jeres fællesskaber. Guiden må gerne have det digitale som udgangspunkt.

Skab en liste med gode råd til unge, der ser reels og TikToks om ensomhed. Hvad skal de gøre, hvis de gerne vil ud af ensomheden? Diskutér, om guiden kun skal være en digital guide og diskutér, hvordan en fysisk guide kunne udbredes.

Hvis I selv skulle bestemme, hvad der kunne gøres for at hjælpe unge med bedre trivsel, hvad skulle det være. Tag udgangspunkt i venner og det digitale:

Lav en liste – lad jer evt. inspirere af hvad andre har svaret HER

 

OPSAMLING – FÆLLES

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.

Bliv opdateret med nyheder, tendenser og gode råd om digital trivsel og adfærd

Nyhedsbrevet er en månedlig journalistisk opdatering med:

– Overblik over vigtige nyheder som forskning eller undersøgelser
– Cases og gode råd
– Workshops – også gratis