Digital sikkerhed er en gentagende udfordring for både børn, unge og voksne. Det er stadig en smule diffust og samtidig kender de fleste nogle eksempler på personer, der har prøvet at være hacket. Der er dog nogle grundlæggende regler, som for eksempel at have svære koder og skifte dem løbende – uden at dele dem med alle kammerater. Samt at tjekke links og undlade at indtaste koder i pop-ups og vinduer, man ikke kender, dække sit webkamera til etc.

Øvelser i digital sikkerhed er en øvelse i digital bevidsthed, nettet og livet på mobilen er ikke kun for sjovt. Undersøgelser viser, at unge gerne vil tale om deres digitale sikkerhed, men overfor voksne ikke vil virke som om, de ikke har styr på det af frygt for, at deres mobiler og adgange bliver begrænset.

Der er hele tiden nye scams, spam, fishing, phishing, hacking, snyd og manipulation online, og der advares løbende imod det i medierne. Især voksne og ældre ender i situationer, hvor de bliver snydt for penge. Mens valutaen for unge er deres billeder og adfærd, sådan at de kan trues til enten at sende billeder af sig selv uden tøj på/presses til seksuelle ydelser eller kan presses til kontantbeløb eller overførsler. Unge er dog bedre til ikke at klikke på pop up bokse, men det sker alligevel, fordi de er meget troværdige i deres udtryk. Det kan være en pop up på telefonen, der siger ”Du er ved at blive hacket. Klik her for at opdatere dine koder,” mens der samtidig er et Google eller Apple logo.

Temaet er bygget op over de mest anvendte tricks og identificérbare cases og erfaringer og indeholder cases, artikler og spørgsmål samt opgave. 

Formålet er at hjælpe eleven til  at forstå hvordan og hvorfor digital sikkerhed virker i praksis samt at grundlægge en bevidsthed, der har fokus på sikkerhed også. 

Den perspektiverende version: Nogle har gode erfaringer med at bringe større refleksioner i spil. Det afhænger ofte af gruppen/klassen. Men spørgsmål som: “Hvad sker der med os som mennesker, hvis vi i så stor en del af vores liv skal være forsigtige?” “Handler det blot om generelle forsigtighedsprincipper eller om et andet syn/social kapital?” 

Need to know: Digitale sikkerhedsudfordringer forandrer sig hele tiden. Der kommer nye tricks og metoder til næsten dagligt. Alligevel konstaterer sikkerhedseksperter gang på gang, at de basale forholdsregler som koder, links og kamera er afgørende.

Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Unge har ikke nok dialoger om deres sikkerhed til at de sammen kan respektere den tid det tager at sikre sig online.

Bring gerne egne erfaringer i spil. 

Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt. 

1. Indledende erfaringsdialog
2.En præsentation – video
3.Kort opsamling
4.Opgave og produkt i grupper
5.Opsamling og evt. præsentation
6. Tid til kort evaluering

 
 

Appen “MIT DIGITALE SELVFORSVAR” er gratis og advarer om aktuelle svindelkampagner direkte på telefonen. 

1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG

Vi skal tale om digital sikkerhed. Er der nogle, der har eksempler på, hvad digital sikkerhed er?

Hvor meget tænker i over jeres digitale sikkerhed i hverdagen?

Har i selv eller nogle, i kender, været udsat for hacking eller eksempler, at den digitale sikkerhed ikke var i orden?

Hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Hvordan tror I at fremtiden bliver når det kommer til behovet for digital sikkerhed?

Ved i hvor i skal henvende jer, eller hvad i skal gøre, hvis der sker noget?

Supplerende spørgsmål ved god tid:

Ser i nogle gange advarsler i medierne mod eksempelvis mails (scam)?

Hvad er den seneste offentlige advarsel, i har bemærket?

Tænker i over det, når der er nedbrud på offentlige sider eller medierne snakker om cypersikkerhed?

2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN

Præsentation fra Sikker Digital som præsenterer en af de vigtigste metoder til at få unge til at reagere online, fordi den bruger “lokke-true-friste” tilgangen. Det skaber skyld hos brugerne, og de kan uden hjælp eller dialoger med andre eller voksne komme ud i et langvarigt digitalt misbrug af billeder og evt. penge.

Klik på billedet eller videlinket herunder for at starte videoen.

3. KORT OPSAMLENDE DIALOG

Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang. Er der nogle, der har prøvet noget i den stil eller kende nogle, der har? Hvad ville man som det første gøre, hvis man modtog en trussel som den, der nævnes i præsentationen?

Hvorfor er skyld eller skam en god metode at bruge til at få os til at gøre noget digitalt? 

Hvordan reagerer i selv, hvis i modtager specielle beskeder? 

Bring gerne dig selv i spil. 

4. OPGAVER I GRUPPER

Arbejdstid 30 minutter

Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. 
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.

Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. 

GRUNDREGLER FOR DIGITAL SIKKERHED

CASE

Magnus spiller fodbold i sin gamle klub i Randers, men vil gerne flytte til Aarhus, så han leder efter en lejlighed og har været ude og se et par stykker. En dag skriver en af hans fodboldkammeraters storebror til ham på Messenger, om han vil leje hans lejlighed. Det er Magnus meget interesseret i og begynder at skrive med Viggo, som han hedder. Spørger til pris og beliggenhed og da begge dele ser gode ud, bliver han ellevild og vil tage til Aarhus med det samme. De skriver lidt frem og tilbage, og Magnus er tryg ved, at Viggo er Walders storebror. Efter en times skriveri frem og tilbage, aftaler de, at Magnus kan komme og se lejligheden mod at betale et depositum forud. Fordi der er så mange interesserede, men Viggo vil gerne hjælpe Magnus, når nu han spiller med bold med Walder. 
Den formulering falder Magnus over. Walder er nemlig meget optaget af fodbold og har været til prøvetræning i AGF og AAB, så for ham er det ikke bare “bold.” Magnus tænker også pludselig, at han ikke har set Viggo være til nogle af kampene og begynder at spørge ind til, om Viggo ved, hvad Walder spiller på banen, og om han nogensinde har set ham spille? “Ja mange gange.” svarer Viggo og skriver også: “Du behøver ikke skrive til Walder, at jeg hjælper dig med en lejlighed. Det er sjovere at overraske ham.” Han kræver pengene forud, så Magnus kan se lejligheden. 
Magnus skriver dog til Walder og får med det samme bekræftet, at det ikke er hans storebror. Ved nærmere tjek, kan Magnus også se, at han ikke har nogle oplysninger eller billeder på Facebook. Han anmelder og blokerer ham til Facebook.

CASE

Maria har en profil på en Instagram og Pinterest, hvor hun deler sine kreative projekter og lidt om sit private liv som tidligere håndboldspiller med en knæskade. Hun får sin inspiration fra andre kreative og i naturen på de samme sociale medier, og hun deler både sine tanker og idéer såvel som lidt om sig selv. På Facebook følger hun enkelte medier, og Snapchat bruger hun til at snappe med sine venner. Maria har ingen andre intentioner end at hygge sig med sine interesser, men hun bruger tid på at sætte rammer på sine Instagrambilleder. Hun bruger ikke hashtags.

På et tidspunkt får hun tilbudt at stå for de sociale medier-profiler for et outdoor-firma i Jylland. De har fulgt hendes opslag og har brug for en ung person, der forstår de sociale medier.

CASE

Balder har gamet i flere år, da han en dag kommer til op at toppes med en modspiller i et online spil. Kort efter får han anmodninger på både Snapchat og Instagram fra mange forskellige personer, som han ikke kender. Han har private profiler, så han godkender dem ikke. Så bliver han tagget i tråde med negative kommentarer på Instagram og TikTok. Hans Messenger “Beskedanmodninger” bugner med beskeder fra mærkelige profilnavne, og de få, han læser, handler om at true ham til at sende penge eller billeder af sig selv. Det er især beskeder på engelsk om at han skulle have set porno og er blevet afsløret, som dukker op. Der er desuden et manipuleret billede, der bliver ved med at florere i indbakken. Et billede af ham, hvor han er manipuleret ind i en sex-act med en mindreårig pige. I lang tid forsøger Balder at ignorere den digitale chikane, og han har også droppet at game. Han ved instinktivt godt, at det, der sker for ham kommer fra hans online skænderi med en af de andre gamere. Som han i øvrigt aldrig har mødt fysisk. Men han kommer også i tvivl og begynder at isolere sig selv. Gamer ikke og er nervøs for, at nogle i hans netværk skal få sendt de manipulerede billeder af ham. 
Han gjorde én vigtig ting, lige da de mange anmodninger begyndte at komme til ham. Det var at ændre alle sine koder og lave to-trins-godkendelse på de fleste apps. For han kender miljøet omkring nogle af gamerne, som er meget dygtige til at hacke. 
Inden han isolerer sig selv fuldstændig ser han, at nogle af de beskedanmodninger, han får på Messenger er fra personer, som han ved, hvem er. Efter langt tids pres, er haterne begyndt at slække på deres spor, så de sender fra egne profiler også. 
Det får Balder til at dele screenshots af beskederne i gamernetværket. Han skriver, at politiet er kontaktet i både Danmark og EU og deler billeder med profilnavne af mange af de beskeder, han har fået. Han laver også en liste over de mange beskeder, der er kommet ind siden den dag, han blev uvenner med en af de andre gamere og kæder de to ting sammen. 
Herefter stopper hetzen. 
Balder vender ikke tilbage til netværket og spiller kun i lukkede netværk herefter. 

CASE

“Ku godt” var den første DM-besked Laura fik fra en navngiven person på hendes story på Instagram. Hun ignorerede den. Siden kom der kommentarer på alle hendes billeder og anmodninger på alle hendes sociale medier. Snaps af en bar overkrop og screenshots af hendes adresse fra Google sendt på Messenger. Laura oplevede at have en stalker, der likede alle hendes billeder og sendte hende private beskeder. “Hvornår er du hjemme fra byen?” kunne der for eksempel stå en nat, hvor hun havde en aften ude. “Har du tænkt dig at tage de lyseblå jeans på?” lød en snap en morgen, hvor hun snappede sit outfit til sine nærmeste. Det var i sær de sidste to beskeder, der skræmte Laura. Men hun turde ikke anmelde og blokere, fordi hun tidligere havde læst, at stalkere kunne blive voldelige og sure, hvis man blokerede dem. Hun var sikker på, at manden (for hun var sikker på, at det var en mand) ville få besked, hvis hun anmeldte ham.
Alligevel blev det for meget for hende. Hun talte med sine veninder om det, og hendes venindes storesøster hjalp hende med at anmelde manden på alle de platforme, hvor han havde sendt grænseoverskridende beskeder til hende, ligesom han blev blokeret. Laura ændrede sine indstillinger til helt privat og brugte tid på at overveje, om det var vigtigt for hende, at alle kunne se, hvor hun snappede fra. 
Blokeringen gav ro, for selv om der kom nye anmodninger, betød hendes privatindstillinger, at hun ikke sagde ja til nye følgere, som hun ikke kendte. At hun stadig fik beskedanmodninger og blev tagget i opslag og forsøg på beskeder på Instagram, tog hun efter noget tid ikke så tungt.

MEDIEKILDE

>> Digital cypersikkerhedsmåned – derfor er det vigtigt  Sikker digital

>>Så nemt er det at hacke (7 min.) DR Ultra

>>Video om AI-genererede billeder af Ella: Hey MOM Hey DAD YouTube

>>Guide til to-trins-godkendelse  Sikkerdigital 

 

NICE TO KNOW

>>Se de fem eksempler på forsøg på at hacke dig her  Sikkerdigital

Tal sammen i gruppen om de cases og kilder, I har valgt. Er der nogle af jer, der kender eksempler på hacking, stalking, misbrug af oplysninger? Hvad gjorde vedkommende, og hvordan opdagede han/hun det? Havde det konsekvenser? Hvad tænker i om at det er noget, man skal være opmærksom på? Er det noget, som i vil bruge tid på?
Hvad er det vigtigste råd i har fået om digital sikkerhed? Er det koder, de billeder, i deler, de oplysninger, i giver, eller noget helt andet? Hvad ville en person med onde hensigter få adgang til, hvis han/hun fik adgang til jeres telefon? 

OPGAVE – I GRUPPERNE

Vælg mellem:

Hvad er de gennemgående nemmeste regler at sætte op for sig selv – og hvordan skal man indarbejde dem i hverdagen. Lav mindst fem grundregler og begrund dem. Præsentér dem visuelt, som video eller plakat eller lignende.

Visualiser en case, som i selv kender – ellers brug casen med Magnus.

Lav en værktøjskasse til disse fem situationer:

  1. Du skal logge ind hos din læge for at bestille en tid. Der kommer en ekstra pop-up boks op, hvor der står, at MitID ikke virker, og du skal derfor indtaste din kode igen. Hvad gør du?
  2. Du er i gang med at søge på sko og klikker ind på en hjemmeside, hvor der står: Siden er usikker – du bliver muligvis hacket. For at beskytte dine ting bør du ændre din adgangskode på telefonen. Der er billeder af Google og Apples logo og der kommer en pop-up frem.
  3. Din telefon ringer og der er en stemme, der taler hurtigt som fortæller dig, at din telefon og konto er usikker. De ringer fra en national sikkerhedstjeneste og kan hjælpe dig, hvis du giver dine kontooplysninger og kode.
  4. En af dine venner på Snap og Messenger skriver til dig og spørger ind til noget privat. Vedkommende skriver meget intimt og spørger ind til nogle ting, som du ikke helt kan forstå, at han/hun ved noget om. Der skrives dog i samme form, som i plejer at skrive sammen, men du får en fornemmelse af, at noget er galt.
  5. Din Snapchat kører dårligt. Det går langsomt, og du får ikke billeder indlæst, ligesom hele systemet er langsomt. Du har mange billeder gemt i kamerarullen på Snapchat.

Tal sammen om, hvad en ondsindet person kunne få ud af at have adgang til dine profiler og din telefon. Diskuter forskellen på, hvad personen kan skabe af problemer for dig overfor dine digitale kontakter og hvad personen kan bruge alle dine oplysninger til for egen vindings skyld. Visualiser mindst en af eksemplerne.

Identitetstyveri – set fra hackeren. Hvis du kunne hacke – hvad ville du så gøre. Forestil jer at i kan hacke en anden. Find personen og metoden. Hvad ville i gøre og hvad ville i bruge de oplysninger til, som i kan få fat på?

Hvad har jeg på min telefon og computer, som kan bruges imod mig?

 

OPSAMLING – FÆLLES

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.

 

Bliv opdateret med nyheder, tendenser og gode råd om digital trivsel og adfærd

Nyhedsbrevet er en månedlig journalistisk opdatering med:

– Overblik over vigtige nyheder som forskning eller undersøgelser
– Cases og gode råd
– Workshops – også gratis