DEEP FAKE
Introduktion
Deep fake er i dette materiale en betegnelse for falsk indhold – videoer, artikler, falske profiler på sociale medier og metoder, der kan underminere eller snyde digitale brugere. Deep fake opfattes dog stadig som et diffust begreb, selv om det i første omgang dækkede over falske videoer, der blev skabt ved hjælp af AI
For at gøre emnet så konkret som muligt anvendes i dette tema de mest nærværende eksempler. For eksempel TikTok-manden, der via falske profiler formåede at snyde flere hundrede unge online. Men også eksempler på sms´er fra Sundhedsstyrelsen, der har fået borgere til at logge ind og åbne for deres digitale konti.
Vidensdelen af temaet er fakta omkring begreber som fake news, misinformation og desinformation samt årsager. Den visuelle del af deep fake med video og stemme-genkendelse eksemplificeres i et af undertemaerne.
Teamet er perspektivrigt og så hands on som muligt. En reklame forklædt som opslag eller falsk indhold om krigen i Ukraine kan begge være falske, og forskellen identificerer formålet.
Præsentationen går tæt på de forskellige begreber, og øvelserne aktiverer elevernes egne digitale færdigheder i at identificere eller skabe en digital usandhed. Øvelserne aktiverer også elevernes erfaringer i små forsøg på at opsnappe en handling, der kan vendes mod dem.
Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt. Se eksempler på produkter under redskaber (aktivt link)
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Tid til kort evaluering
Se hele temaet som pdf: Deep fake
1. Forslag til indledende dialog
Vi skal tale om deep fake – hvad betyder deep fake?
Er der nogle, der har erfaringer med falske billeder eller indhold online?
Hvor udbredt er det at der er falske elementer online, tror i?
Hvilke elementer kan være falske?
(Identitet, billeder, indhold, video)
Hvad gør i for at få øje på falsk indhold?
Hvad tænker i er formålet?
Hvem er mest sårbare i forhold til falsk indhold?
Ville man kunne påvirke jer med falsk indhold?
Hvad er det værste ved deep fake?
Hvordan kan man undgå det?
2. Præsentation til brug i klassen
Præsentationen viser, hvilke dilemmaer, deep fake og mulighederne for at skabe falsk indhold online indeholder med et eksempel, der er helt tæt på unge – og voksnes hverdag.
3. Opsamlende dialog
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang. Kunne man se, at det var fake, og kan man forestille sig, at det sker for nogle tæt på eller måske ligefrem for dig selv?
Hvilke tanker vækker præsentationen i eleverne?
4. Opgave i grupper
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. Der er i dette tema lavet fem valgmuligheder, som eleverne kan arbejde videre med. Alle valgmuligheder indeholder cases og links til artikler samt slutopgave, der præsenteres som et produkt.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. Der er naturligvis mulighed for, at lærer og fagpersoner træffer beslutninger på forhånd om både opgave og produkt, der passer ind i et forløb eller fag.
5. Opsamling og udvalgt præsentation
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på:
Begrundelse for valg af opgave og pointer fra samtalen i gruppen. Præsentation af produkt.
1. Intet er umuligt - så hvor går grænsen (Deep fake)
>>Cases
>>Links til artikel
>>Opgaver – besvarelse
Case: Lasses onkel eksisterede ikke
Lasses mor har indiske rødder, og han har været i Mumbai flere gange med sin familie for at møde hendes grandkusiner og se, hvor hendes mormor er vokset op. Hans mellemnavn er indisk. Han går på en privatskole i Kolding, hvor de netop har haft forløb om digital sikkerhed, da han en dag får en beskedanmodning på Messenger fra en person, der har samme efternavn som Lasses mellemnavn. “Hi ther” står der. Lasse er nysgerrig, så han svarer manden. Derefter går det stærkt. Manden skriver, at han har fundet Lasse på grund af efternavnet og vil høre om hans liv. Lasse tjekker ham ud på Facebook og kan se, at han ikke har så mange billeder, men at han har haft profilen i lang tid og har et begrænset netværk. Lasse tror, det er fordi manden kommer fra Indien.
De begynder at skrive sammen, og en dag får Lasse en video, der ser ud til at være optaget i gaderne i en fattig by i Indien. Manden taler også til kameraet. Han mener, at han er Lasses onkel, men siger til Lasse, at han ikke skal spørge sin mor, fordi han ikke vil gøre hende ked af det eller oprørt. Han ved en del om Lasses familie.
De skriver sammen i to uger, da manden første gang beder Lasse om penge. Det afviser Lasse. Så får han en ny video, hvor der ligger nogle børn på gaden. Manden siger, at det er Lasses familie, og at der ikke er penge til dem. Han beder Lasse indtaste nummeret på sin mors kreditkort til ham. Lasse svarer ikke denne gang, men da manden beder Lasse filme rundt i deres hjem, går Lasse til sin lærer, og de går sammen til politiet og Lasses forældre.
Ved hjælp fra Facebook og politiet finder Lasse ud af, at der ikke findes en person med det navn, og at manden har brugt AI til at lave videoerne. Han ser ikke ud som han har vist, og hans plan var at lokke penge ud af Lasse. Han har gjort det med flere andre unge.
Prøv teknologien
>>Her kan du prøve teknologien til at skabe en fortælling med din egen “stemme” Bemærk det er et link, der kræver oprettelse. Tag gerne stilling til dette på skolen
Mediekilder:
>>Deep fake – forklaring af metode og konstruktion DR
>>Sidney Lee genskabes ved hjælp af AI DR
>>Youtube video fra BBC: Obama-testen, der kunne påvirke politik og borgere
>>Gode råd til at spotte falske profiler Sikkerdigital
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal sammen i gruppen om, hvad der kan være af dilemmaer i en fremtid, hvor AI kan skabe lyd, billeder, tekst og videoer. Er der særlige forholdsregler, man skal tage, og hvordan tager man dem? Er det ok, at Sidney Lee genskabes som var han i live, og hvor går grænsen. Kan man for eksempel forestille sig, at det kunne være en god ting at man i fremtiden kan have en digital kopi af en person, der har betydet noget i ens liv.
Har du selv været udsat for at blive udnyttet digitalt? Eller har du prøvet at blive snydt?
Hvad kunne Lasse have gjort for at tjekke sin falske onkel bedre?
Produkt: Diskutér fordele og ulemper ved at alt er muligt at genskabe ved hjælp af AI og begrund med eksempler, hvor grænsen for AI i den kontekst burde gå og hvorfor. Afslut opgaven med at lave et forslag til en lovgivning, der skal beskytte brugere og borgere mod at blive snydt. Når du ser reklamer på sociale medier, skal de angives som reklame. Kan man forestille sig det samme, når det kommer til AI.
Produkt: Lav en case, hvor i først finder et formål med deep fake for dernæst at lave eller beskrive indhold – altså hvordan indholdet skal laves og til hvem. Det afgørende for dette produkt er, at I finder et formål. Er det for at påvirke en holdning, for at få folk til at donere penge, stemme noget specielt eller tro på en sag. Suppler casen med en liste af forskellige formål, som kan ligge bag Deep fake og fake news.
Produkt: Arbejd indgående med hvilken politik skal der udarbejdes på området? Udarbejd et forslag til, hvordan man kan lovgive om brug af falsk indhold og deep fake – videoer og begrund hvorfor og tag med i begrundelsen hvilket indhold, det skal omfatte.
Refleksion: Hvor sikker er jeg på, at det jeg ser er sandt?r
2. Kildekritik og demokrati (Fake news, dis- og misinformation)
Case: Julies farmor havde et videomøde med sin bankmand
Mediekilder:
>>Sådan holder efterretningstjenesten øje med informationer om krigen på TikTok DR
>> Trump var den største fake news spreder Videnskab
>>Falsk eftersøgning af pige spredes på sociale medier Tjekdet
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal sammen i gruppen om, hvad der kan være af dilemmaer i en fremtid, hvor AI kan skabe lyd, billeder, tekst og videoer. Er der særlige forholdsregler, man skal tage, og hvordan tager man dem? Er det ok, at Sidney Lee genskabes som var han i live, og hvor går grænsen. Kan man for eksempel forestille sig, at det kunne være en god ting at man i fremtiden kan have en digital kopi af en person, der har betydet noget i ens liv.
Har du selv været udsat for at blive udnyttet digitalt? Eller har du prøvet at blive snydt?
Opgave: Tal om, hvordan det kan ske, at borgere, der ikke har onde hensigter kommer til at dele misinformation videre? Brug sensationsprincippet. Hvilke aldersgrupper tror du er mest udsatte for fake news og disinformation? Hvilke platforme er værst? Kan man undgå det?
Produkt: Udarbejd tre gode råd til at dobbelttjekke tvivlsomt indhold som video, lyd og skrift. Er der særlige kendetegn eller er kilden afgørende
Produkt: Diskutér kildekritik. Hvordan praktiserer man kildekritik, og hvorfor er det vigtigt? Hvilke hovedbudskaber vil du give videre til dine bedsteforældre eller mindre søskende for at beskytte dem mod at blive snydt
Refleksion: Hvilke konsekvenser har deep fake for tilliden til for eksempel politik og samfund?
