Deep fake er i dette materiale en betegnelse for falsk indhold – videoer, artikler, falske profiler på sociale medier og metoder, der kan underminere eller snyde digitale brugere. Undersøgelser viser, at børn og unge i stigende grad får deres nyheder fra sociale medier, hvor der florerer mange falske nyheder baseret på AI-teknologi som billeder, lyd og video.
Derfor er deep fake en metode til at skabe falsk indhold. Det kan være video, lyd og billeder eller medie-sider, der til forveksling ligner rigtige og kendte medier. Fake news udbredes oftere på grund af deep fakes, som får indholdet til at se mere troværdigt ud.
Det betyder dog også, at de to begreber ofte flyder sammen. For er der forskel på fake news og deep fakes? Det korte svar er, at falske nyheder eller falsk indhold ofte spredes bed hjælp af deep fakes.
Når deep fakes er så stor en del af online-verdenen, vil der også være større risiko for selv at få sin identitet misbrugt til at skabe deep fakes. For eksempel til at skabe falske profiler eller budskaber, der kan anvendes for at manipulere andre.
Sammen med deep fakes er falske nyheder et vilkår, som alle digitale brugere udsættes for. Derfor er det vigtigt at kunne afkode og teste indhold samt at forstå formålet med at skabe det falske indhold.
Forskellen på fake news, misinformation og desinformation er i forløbet indsat som mediekilde.
Deep fake er indsat som link til at prøve teknologien.
Indholdet kan tilpasses et kort forløb svarende til 45-60 minutter og er delt op i seks steps:
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
6. Tid til kort evaluering
KORT FORLØB
Dette tema findes også som kort forløb svarende til 60 minutter. Du kan gå direkte til det korte forløb ved at klikke her. Der er færre links og cases, men selve indholdet er det samme, ligesom opgaveløsning er forkortet.
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om fake news og deep fakes. Hvad betyder deep fakes?
Er der nogle, der har erfaringer med falske billeder eller indhold online?
Hvor udbredt er det at der er falske elementer online, tror i?
Hvilke elementer kan være falske?
(Identitet, billeder, indhold, video)
Hvad gør i for at få øje på falsk indhold?
Hvad tænker i er formålet?
Supplerende spørgsmål ved god tid:
Hvem er mest sårbare i forhold til falsk indhold?
Ville man kunne påvirke jer med falsk indhold?
Hvad er det værste ved deep fake?
Hvordan kan man undgå det?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
Præsentationen er en video på engelsk, der viser, hvordan man med meget få billeder af en person kan skabe en virtuel efterligning, der fremstår troværdigt. Videoen handler om billeder, som forældre deler af deres børn i bedste mening, men hvor billederne med få kliks kan forandres til en anden fortælling eller til snyd og forfalskning. Klik på billedet for at åbne linket eller klik her:
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang. Kunne man se, at det var fake, og kan man forestille sig, at det sker for nogle tæt på eller måske ligefrem for dig selv?
Hvilke tanker vækker præsentationen i eleverne?
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
DET GRÆNSELØSE I FAKE OG DEEP FAKES
CASE
Lasses mor har indiske rødder, og han har været i Mumbai flere gange med sin familie. Her har han mødt sin mors grandkusiner og besøgt det område, hvor hans oldemor er vokset op.
Hans mellemnavn er indisk og han får ofte at vide, at han ligner sin mor.
Lasse går på en privatskole i Kolding, hvor de netop har haft forløb om digital sikkerhed, da han en dag får en beskedanmodning på Messenger fra en person, der bærer samme navn som Lasses mellemnavn. “Hi there” står der. Lasse er nysgerrig, så han svarer manden. Derefter går det stærkt, og manden svarer med det samme. Han har fundet Lasse på grund af navnet og vil høre om hans liv. Manden er sikker på, at de er i familie og fortæller om en stor familie og mange søskende og nævner Lasses mor.
Lasse tjekker ham ud på Facebook og kan se, at han ikke har så mange billeder, men at han har haft profilen i lang tid og har et begrænset netværk. Lasse tror, det er fordi manden kommer fra Indien.
De begynder at skrive sammen, og en dag får Lasse en video, der ser ud til at være optaget i gaderne i en fattig by i Indien. Manden taler også til kameraet. Han mener nu, at han er Lasses onkel, men siger til Lasse, at han ikke skal spørge sin mor, fordi han ikke vil gøre hende ked af det eller oprørt. Han ved en del om Lasses familie.
De skriver sammen i to uger, da manden første gang beder Lasse om penge. Det afviser Lasse. Så får han en ny video, hvor der ligger nogle børn på gaden. Manden siger, at det er Lasses familie, og at der ikke er penge til dem. Han beder Lasse indtaste nummeret på sin mors kreditkort til ham. Lasse svarer ikke denne gang, men da manden beder Lasse filme rundt i deres hjem, går Lasse til sin lærer, og de går sammen til politiet og Lasses forældre.
Ved hjælp fra Facebook og politiet finder Lasse ud af, at der ikke findes en person med det navn, og at manden har brugt AI til at lave videoerne. Han ser ikke ud som han har vist, og hans plan var at lokke penge ud af Lasse. Han har gjort det med flere andre unge.
MEDIEKILDE
>>Deep fake – forklaring af metode og konstruktion DR
Supplerende mediekilder ved god tid:
MEDIEKILDE
>>Sidney Lee genskabes ved hjælp af AI TV2
MEDIEKILDE
>>Folketinget beslutter, at man ikke må bruge deep fakes i politiske kampagner DR
PRØV TEKNOLOGIEN
>>Her kan du prøve teknologien til at skabe en fortælling med din egen “stemme”
Bemærk det er et link, der kræver oprettelse. Tag gerne stilling til dette på skolen
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal sammen i gruppen om, hvad der kan være af dilemmaer i en fremtid, hvor AI kan skabe lyd, billeder, tekst og videoer. Er der særlige forholdsregler, man skal tage, og hvordan tager man dem? Er det ok, at Sidney Lee genskabes som var han i live, og hvor går grænsen. Kan man for eksempel forestille sig, at det kunne være en god ting at man i fremtiden kan have en digital kopi af en person, der har betydet noget i ens liv.
Har du selv været udsat for at blive udnyttet digitalt? Eller har du prøvet at blive snydt?
Hvad kunne Lasse have gjort for at tjekke sin falske onkel bedre? Lav herefter en valgfri opgave.
VÆLG MELLEM
1. Diskutér fordele og ulemper ved at alt er muligt at genskabe ved hjælp af AI og begrund med eksempler, hvor grænsen for AI i den kontekst burde gå og hvorfor. Afslut opgaven med at lave et forslag til en lovgivning, der skal beskytte brugere og borgere mod at blive snydt. Når du ser reklamer på sociale medier, skal de angives som reklame. Kan man forestille sig det samme, når det kommer til AI.
2. Lav en case, hvor i først finder et formål med deep fake for dernæst at lave eller beskrive indhold – altså hvordan indholdet skal laves og til hvem. Det afgørende for dette produkt er, at I finder et formål. Er det for at påvirke en holdning, for at få folk til at donere penge, stemme noget specielt eller tro på en sag. Suppler casen med en liste af forskellige formål, som kan ligge bag Deep fake og fake news.
3. Arbejd indgående med hvilken politik skal der udarbejdes på området? Udarbejd et forslag til, hvordan man kan lovgive om brug af falsk indhold og deep fake – videoer og begrund hvorfor og tag med i begrundelsen hvilket indhold, det skal omfatte.
REFLEKSION: Hvor sikker er jeg på, at det jeg ser er sandt?
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.-
VÆGGELUS LØBER I PARIS - ELLER GØR DE?
CASE
Netop som 2.c. står overfor deres eneste studietur med skolen, breder nyheden sig om massiv udbredelse af væggelus sig i Paris. De ser det første på TikTok og i sær en lille video fra metroen får en stemning til at køre op. Efter få dage er nyheden i alle danske medier og en Google-søgning viser billeder, der minder om billederne fra TikTok, nu bare i alle danske medier. Der er nogle i klassen, der er betænkelig ved at tage afsted, men så sætter læreren ind og skriver til forældrene med gode råd til, hvordan man forebygger væggelus.
Der er enkelte elever i klassen, der køber et anti bed bug lagen, som er et lagen, der skulle hjælpe med at forebygge væggelus. Da klassen er landet i Paris, får de nyheden hjemmefra om, at historierne om væggelus i Paris er overdrevne og måske endda fake news.
MEDIEKILDE
Vælg én af de to første kilder pr. gruppe og kilden lige under billedet.
>>TikTok video om væggelusTV2Echo
>> Efterretningstjenester formoder, at Rusland står bag væggeluspanik i Europa Berlingske
GENERELLE KILDER, DER KAN VÆRE RELEVANTE
>>Sådan holder efterretningstjenesten øje med informationer om krigen på TikTok DR
>> Trump var den største fake news spreder Videnskab
>>Falsk eftersøgning af pige spredes på sociale medier Tjekdet
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal sammen i gruppen om, hvordan falske nyheder kan sprede sig hurtigt. Huske I selv at have set nyheden om væggelus i Paris? Hvorfor spredes nyheder som den så hurtigt? Kommer falske nyheder hurtigere ud, hvis det taler til vores følelser eller sensation? For eksempel forargelse, skræk og advarsel, glæde, sorg? Hvilke dilemmaer er der? Hvor meget skal man selv gøre for at sikre sig imod at sprede falske nyheder? Lav herefter en valgfri opgave.
VÆLG MELLEM
1. Diskutér hvilke principper, der ville være gode at bruge som udgangspunkt, når man ser vilde nyheder eller historier, der påvirker mange? Det kan for eksempel være, at hvis en historie er for vild, god, negativ eller andet. Lav derefter en liste med de vigtigste principper, og de må gerne være forskellige afhængig af, hvilken type historier, det handler om.
Design eller lav idé til, hvordan de principper kan blive integreret i jeres digitale hverdag ved at tænke på det som en app, et cover, en daglige reminder eller en pop up, som er koblet til de sociale medier hver gang du deler. Præsentér principperne.
2. Tag udgangspunk i casen om væggelus, som blev spredt via TikTok først og dernæst i de klassiske medier. historien viste sig at være overdrevet og placeret af russiske misinformationseksperter for at skabe dårlig omtale af Pars. Men der var også andre, der fik en fordel af nyhederne. Dem, der solge bed bugs lagner eller inseksspray eller væggelus-tape for eksempel. Bug derfor casen til at lave en strategi for et produkt, I vil sælge. For eksempel bed bugs lagen. Hvor og hvordan ville I vælge at sprede fake news? Hvilke mekanismer ville gøre sig gældende for, at en falsk historie kan sprede sig? Hvem er målgruppen for de falske nyheder? Begrund jeres valg.
3. Udarbejd tre gode råd til at dobbelttjekke tvivlsomt indhold som video, lyd og skrift. Er der særlige kendetegn eller er kilden afgørende? De gode råd skal kunne anvendes af andre i jeres aldersgruppe.
4. Diskutér kildekritik. Hvordan praktiserer man kildekritik, og hvorfor er det vigtigt? Hvilke hovedbudskaber vil du give videre til dine bedsteforældre eller mindre søskende for at beskytte dem mod at blive snydt
REFLEKSION: Hvilke konsekvenser har muligheden for at noget er falsk på nettet for tilliden til for eksempel generelle nyheder?
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
2. Fake news og misinformation - case: væggelus
Case: 2.C glæder sig ikke til studieturen
Netop som 2.c. står overfor deres eneste studietur med skolen, breder nyheden sig om massiv udbredelse af væggelus sig i Paris. De ser det første på TikTok og i sær en lille video fra metroen får en stemning til at køre op. Efter få dage er nyheden i alle danske medier og en Google-søgning viser billeder, der minder om billederne fra TikTok, nu bare i alle danske medier. Der er nogle i klassen, der er betænkelig ved at tage afsted, men så sætter læreren ind og skriver til forældrene med gode råd til, hvordan man forebygger væggelus.
Der er enkelte elever i klassen, der køber et anti bed bug lagen, som er et lagen, der skulle hjælpe med at forebygge væggelus. Da klassen er landet i Paris, får de nyheden hjemmefra om, at historierne om væggelus i Paris er overdrevne og måske endda fake news.
Mediekilder:
TikTok video om væggelus TV2Echo
Væggelus-panik er formentlig fake news og et russisk angrebEfterretningstjenester formoder, at Rusland står bag væggeluspanik i Europa Berlingske
>>Sådan holder efterretningstjenesten øje med informationer om krigen på TikTok DR
>> Trump var den største fake news spreder Videnskab
>>Falsk eftersøgning af pige spredes på sociale medier Tjekdet
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal sammen i gruppen om, hvad der kan være af dilemmaer i en fremtid, hvor AI kan skabe lyd, billeder, tekst og videoer. Er der særlige forholdsregler, man skal tage, og hvordan tager man dem? Er det ok, at Sidney Lee genskabes som var han i live, og hvor går grænsen. Kan man for eksempel forestille sig, at det kunne være en god ting at man i fremtiden kan have en digital kopi af en person, der har betydet noget i ens liv.
Har du selv været udsat for at blive udnyttet digitalt? Eller har du prøvet at blive snydt?
Opgave: Tal om, hvordan det kan ske, at borgere, der ikke har onde hensigter kommer til at dele misinformation videre? Brug sensationsprincippet. Hvilke aldersgrupper tror du er mest udsatte for fake news og disinformation? Hvilke platforme er værst? Kan man undgå det?
Produkt: Udarbejd tre gode råd til at dobbelttjekke tvivlsomt indhold som video, lyd og skrift. Er der særlige kendetegn eller er kilden afgørende
Produkt: Diskutér kildekritik. Hvordan praktiserer man kildekritik, og hvorfor er det vigtigt? Hvilke hovedbudskaber vil du give videre til dine bedsteforældre eller mindre søskende for at beskytte dem mod at blive snydt
Refleksion: Hvilke konsekvenser har deep fake for tilliden til for eksempel politik og samfund?
