En primær del af sociale medier er indholdet og kuratering af indhold. Undersøgelser viser, at andelen af indhold, der deles af brugerne som første led er dalende, mens indhold, der lægges på platformen og derefter deles af brugerne er stigende.
Det giver større potentiale for ulovligt eller problematisk indhold. Det kan være indhold af direkte skadelig karakter, som kan eksponeres for børn og unge. Det kan også være falske artikler eller annoncer såvel som manipulerede billeder.
I dette tema arbejdes der med refleksioner over ansvar for ulovligt eller problematisk indhold med udgangspunkt i tre hovedkategorier:
- Skadeligt indhold. Her anvendes dokumentaren fra DR: Alene hjemme på nettet som case. Den kan ses HER.
Bemærk at det ikke er nødvendigt at se hele udsendelsen for at arbejde med eksemplet. - Scam og svindelartikler. Her anvendes kendte studieværters forsøg på at få artikler med deres navne stoppet.
- Manipuleret indhold som eks. AI-genererede videoer og billeder.
Medieansvar, platformsansvar og brugeransvar
Selv om de sociale medier har eksisteret i tyve år, er der stadig ikke helt klare skillelinjer i ansvarsfordelingen. Nogle henviser til medieansvarsloven, mens andre henviser til loven for digitale informationstjenester, som platformene tidligere hørte under. Når man opretter sig som bruger, godkender man dog også, at man vil overholde reglerne sat af de digitale platforme, som blandt andet omhandler ulovlig deling og hadtale. Udfordringen er, at det er de sociale medier, der definerer, hvordan den slags kategoriseres, og de får kritik for ikke at følge deres egne regler.
Undervejs i diskussionerne om ansvaret, bliver brugerne ofte overset.
Formålet er at bruge elevernes egne erfaringer og konkrete eksempler for at skabe digital bevidsthed om brugernes ansvar overfor medier og platformenes ansvar.
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Det er vigtigt, fordi elevernes egne erfaringer eller oplevelser kan åbne op for gode indsigter og erkendelser.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
Forløbet (90 minutter) er bygget op over fem steps samt kort tid til evaluering. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
Forløbet fremgår herunder, og der er i step fire indsat cases, mediekilder og opgavebeskrivelser, som eleverne skal arbejde med i grupperne.
MERE INFO
Relevante links:
>>Medieansvarsloven Justitsministeriet
>>Sociale medier skal tage ulovligt indhold ned Regeringen
>>Lokalredaktør har manipuleret billeder Journalisten
>>Meta vil mærke AI genereret indhold TV2
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om, hvem der har ansvar for ulovligt eller skadeligt indhold på sociale medier. Hvad tænker i umiddelbart om det?
Hvordan kan vi sikre, at det der deles på sociale medier er lovligt?
Oplever i negativt eller direkte skadeligt indhold, når i bruger sociale medier?
Er der nogle af jer, der deler indhold videre, hvor i er i tvivl om ægtheden eller det etiske?
Hvad gør i, hvis i ser åbenlyst skadeligt eller ulovligt indhold?
Supplerende spørgsmål ved god tid
Hvorfor tror i der er så meget indhold på sociale medier, som enten er ulovligt, skadeligt eller uetisk?
Taler med andre, hvis i ser skadeligt indhold?
Hvor er det værst? På hvilken platform finder i mest indhold, der ikke er ok?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
Præsentationen gennemgår, hvordan andelen af ulovligt indhold og spam vokser på sociale medier.
BEMÆRK: Det er P3 Essensen, der har lavet videoen, der varer 6:54 minut.
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang? Hvad tænker eleverne om, at der er meget spam på sociale medier? Er der noget, der overrasker dem?
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
DER ER TRE VALGFRIE VINKLER
ALENE HJEMME PÅ NETTET
I denne valgmulighed arbejder eleverne med skadeligt og negativt indhold på nettet og tager udgangspunkt i dokumentaren Alene hjemme på nettet
SVINDELANNONCER OG KAMPAGNE
Denne arbejder med det principelle i at svindelannoncer kan fortsætte med at eksistere på sociale medier som Instagram og Facebook.
AI-GENERERET INDHOLD
Her arbejder eleverne med konkrete cases, hvor der er delt AI-genereret indhold på sociale medier eller andre medier.
Alle opgaver fremgår cases og links til mediekilder samt opgaveformulering
VALGMULIGHED 1
ALENE HJEMME PÅ NETTET
Bemærk: Denne opgave bruger dels en case og dels eksemplet fra Alene hjemme på nettet (vist på DR i marts 2024) som udgangspunkt for opgaverne. Det er ikke nødvendigt at se hele dokumentaren. Mange unge har allerede hørt om den.
CASE
Lauras klassekammerat viser hende nogle voldsomme videoer fra en profil, der samler erfaringer med selvskade. Hun reagerer med det samme med at blive dårlig og siger, at hun ikke vil se mere. Det er ikke første gang, at hun ser lignende videoer, men det, der ryster hende ved den, hun netop har set, er, hvor ægte den er. Det er som at se et åbent operationssår, når hun ser en ung pige skære i sig selv, og hun kan ikke få det ud af hovedet. Tidligere har hun selv søgt på billeder og videoer, som hun har hørt om, men denne her har gjort så dybt indtryk på hende, at hun forsøger at undgå den slags. Hun er glad for, at han ikke har sendt den til hende online, for så ville hun ikke vide, hvad hun skulle gøre. Laura taler ikke med sin klassekammerat om det, selv om hun tænker over, om han ser den slags meget. Hun taler heller ikke med andre om det.
MEDIEKILDE
Klik på billedet og se det korte klip om Alene hjemme på nettet (DR)
MEDIEKILDE
>>Skærpede krav til sociale mediers ansvar Regeringen
Supplerende mediekilder ved god tid
MEDIEKILDE
>>Syv ud af ti børn oplever krænkelser online DR
MEDIEKILDE
>>Niklas køber stoffer via Snapchat TV2 Østjylland
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om hvor almindeligt det er at se den slags på sociale medier. Er det også jeres oplevelse, at det kan findes, og møder i det i jeres hverdag eller ved at søge/være uheldig? Er Lauras oplevelse normal, og er hendes reaktion forståelig? Hvor kommer indholdet fra, og hvordan når det frem til brugerne? Bliver det ofte delt som besked eller direkte på platformene? Hvilke platforme vurderer i er værst?
Hvad har i hørt om Alene hjemme på nettet? Er det noget, i har talt om?
Lav herefter en valgfri opgave
VÆLG MELLEM
1. Diskutér hvem der har ansvaret, når den slags indhold deles på sociale medier, og hvad der kan gøres, når man ser indholdet. Skal det anmeldes, blokeres eller skal de sociale medier straffes? Lav en kort redegørelse for, hvem, der har ansvaret, og begrund jeres valg. Lav derefter en kort guide til, hvad der kan gøres ved problemet og præsenter enten som video eller i klassen.
2. Hvad betyder det for børn og unge at se den slags indhold? Tal om, hvad det gør ved mennesker at se den slags indhold på sociale medier. Bliver de bange, passive, kede af det eller får de lyst til at dele det videre? Lav en kort konsekvens-beskrivelse. Hvis det kan hjælpe, kan det være nyttigt at tage udgangspunkt i en specifik alder. For eksempel en teenager på 13 eller 14 år. I beskrivelsen skal i både kigge på, hvad det betyder for personen og for personens egen adfærd online.
3. Årsager. Hvad er årsagen til, at den slags indhold kan eksistere online? Diskutér og fremlæg jeres analyse af, hvad årsagen kan være.
4. Hvilke platforme er værst. Lav en kort karakteristik af de forskellige sociale medier og inddrag gerne jeres egne eller andres erfaringer. Præsentér en liste med jeres begrundelse og ved god tid også med idéer til, hvad man skal være opmærksomme på i forhold til de forskellige platforme.
5. Dit bedste råd. Interview hinanden og lav en video, hvor i samler jeres egne bedste råd til, hvad man skal gøre, hvis man vil undgå at se den slags. Præsentér som samlet video.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 2
SVINDELANNONCER OG KAMPAGNER
CASE
Jane er blevet svindlet. I en artikel delt på Facebook ser hun, at en kendt tv-og radiovært er alvorligt syg og har kort tid tilbage at leve i. For at han kunne få behandling, skal der indsamles penge. Jane går med det samme ind på linket for at overføre nogle penge. Her indtaster hun sin mailadresse og telefonnummer. Men da hun skal overføre, bliver der ved med at være fejl i overførslen, og efter få minutter bliver hun ringet op af en venlig mand, der kan se, hvad hun er igang med. Han vil gerne hjælpe. Han sidder tilfældigvis lige ved siden af den syge tv-og radiovært og skal hilse mange gange. Desværre kan de kun modtage hendes indbetaling, hvis hun lader ham gøre det sammen med hende. Jane fortæller derefter, at han sender hende et link, som hun skal sige ok til, og derefter kan han hjælpe hende med overførslen direkte i hendes webbank, hvis bare hun godkender med MitID. Det hele går meget stærkt, og det er først nogle dage senere, at Jane bliver ringet op af sin bank, der fortæller, at hun har overført 35.000 kroner til en ulovlig konto.
MEDIEKILDE
>>Kendte siger fra overfor svindelannoncer DR
MEDIEKILDE
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om hvorfor kendte bliver brugt i falske annoncer til at snyde digitale brugere. Har i mødt de falske annoncer? Hvad gør i hvis i ser den slags? Hvem er målgruppen for dem? Hvorfor bliver de falske annoncer ikke fjernet?
Lav herefter en valgfri opgave
VÆLG MELLEM
1. Diskutér hvem der har ansvaret, når den slags indhold deles på sociale medier. Lav en liste og tag gerne udgangspunkt i nogle af nedenstående grupper. Begrund jeres overvejelser.
- De sociale medier hvor indholdet deles
- De falske websteder, der deler dem og dermed svindler brugerne
- Brugerne selv
- Brugere der deler indholdet videre, fordi de tror på det
- De kendte, der bliver brugt i annoncerne
- Politikerne
- Politiet
2. Hvad kan der gøres. Nu har kendte lavet kampagner, hvor man kan tagge @stopsvindelannoncer i kommentarfeltet, så de kan forsøge at stoppe opslag og falske annoncer. Find gerne andre forslag til, hvordan det kan stoppes. Præsentér og begrund forslagene.
3. Lav en guide til brugerne. Hvordan bliver man som bruger bedre til at skelne mellem svindel og falske opslag og rigtige historier. Lav en lille guide med fem gode råd og præsentér dem visuelt, så de kan hænges op på opslagstavler i foreninger eller klubber, skoler og i virksomheder. Det er ofte voksne og ældre, der bliver snydt, hav gerne det med i jeres overvejelser.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 3
AI-GENERERET INDHOLD
CASE
Amalie og Besmila laver opgave om det amerikanske valg og finder 32 AI genererede videoer på henholdsvis X og Facebook, ligesom de fandt artikler med eksperter, der advarer om, at AI genererede videoer er et supervåben, der kan få konsekvenser for valget.
Derfor prøvede de selv at se, hvor nemt det er at lave en AI-video. Det tog dem 9 minutter. Efter kort tids søgning på nettet fandt de teknologi frit tilgængelig på nettet, hvor man blandt andet kan efterligne Donald Trumps stemme og selv indtale noget, der kan ændre lyd til hans stemme. Det samme gælder video, hvor de kan filme sig selv og derefter få teknologien til at erstatte dem med Donald Trump. Umiddelbart var Donald Trump den person, der var størt mulighed for at efterligne med de værktøjer, der var til rådighed.
MEDIEKILDE
>>DF deler deep-fake-video af statsministeren DR
MEDIEKILDE
>>Elon Musk kritiseres for at dele fake news Tjekdet
Supplerende mediekilder ved god tid
MEDIEKILDE
>>Meta vil mærke alle AI-generede billeder og indhold TV2Nyhederne
MEDIEKILDE
>>Lokalredaktør lægger sig fladt ned Journalisten
MEDIEKILDE
>>Sådan spotter du AI generet indhold Tjekdet
VIDEN OM
AI-genereret indhold inkluderer billeder, video og/eller lyd, der er skabt via kunstig intelligens. Indholdet kan inkludere billeder og lyd fra rigtige mennesker. Kilde: Tjekdet
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om hvilke dilemmaer, der kan være ved at AI genereret indhold er en del af sociale medier. Hvad er det gode og hvad er det dårlige. Er i selv stødt på AI generet indhold? Hvad har det betydet for jer? Hvordan opfatter i forestillingerne om AI indhold? Er der bekymring eller begejstring? Har i gjort jer tanker om, hvor grænsen skal gå? Hvorfor tror I, at det er Trump, det er nemmest at efterligne?
Lav herefter en valgfri opgave
VÆLG MELLEM
1. Diskutér om der skal laves regler for deling af AI-genereret indhold. Opstil tre punkter for og tre punkter i mod at lave regler og overvej også, hvordan den slags regler skal håndhæves.
2. Lav et forslag til en mærkningsordning, hvor AI-generet indhold skal have et badge eller et hashtag. Lad jer inspirere af de 13 retningslinjer for influencere, som står nederst i ARTIKLEN HER: >>13 nye retningslinjer for influencere DR
3. Overvej hvilke konsekvenser AI genereret indhold have for vores tillid til hinanden. Tag gerne udgangspunkt i sagen om DF, der deler en AI generet video af statsministeren eller tag udgangspunkt i en episode fra jeres egen hverdag. Hvad kan det betyde for modtagerne at se AI genereret indhold. Præsenter konsekvenserne og begrund jeres overvejelser.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
