Kort om AI 

Kunstig intelligens (AI) er et værktøj, der er et computerbaseret svar på menneskelig (ægte) intelligens. For at simulere ægte intelligens er kunstig intelligens udviklet ved hjælp af statistik og beregninger af data, der er indsamlet over lange perioder. 

AI (kunstig intelligens) forventes at være i kontinuerlig udvikling som en del af fremtiden, og i dag anvender lægmand AI ved hjælp af sprogmodeller som ChatGPT, der er baseret på det, der kaldes generativ AI. Generativ AI er kunstig intelligens, der er i stand til at generere tekst, billeder, videoer, lyd og analyser og data som svar på en anmodning, der kaldes et prompt.
At prompte er at spørge, og er i sær kendt i forbindelse med brugen af ChatGPT. 

Formålet er at nedbryde barrierer og skabe refleksion

Kunstig intelligens er dog langt mere end ChatGPT og anvendes i flere dele af vores samfund. Formålet med dette tema er at give elever og lærere en mulighed for sammen at have opbyggende dialog om emnet, fordi vi som samfund stadig er i en indledende fase. Det betyder, at selve den tekniske udformning og programmering ikke er en del af temaet. Det er derimod refleksioner baseret på foreløbig viden og evaluering af AI. For at gøre dette så nærværende og aktuelt som muligt, er der opdaterede links i materialet.


Kunstig intelligens i skoler

AI og kunstig intelligens i forbindelse med uddannelser, prøver, opgaver og feed back er til debat i disse år. I foråret 2024 udkom anbefalinger fra ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler. Se den HER

Derudover har Center for it i undervisningen lavet en god oversigt, der kan debatteret i faggrupperne. Se den HER


Temaet er
bygget op over flere valgmuligheder for at give eleverne en mulighed for at reflektere over, hvilke muligheder og benspænd, der kan være ved AI.

Bemærk at det kan være en god idé, at gå mulighederne igennem på forhånd som fagperson, da det kan give mening, at det er læreren, der vælger vinkler og ikke eleven.

Dialog og læring
Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Dialog efter præsentationen kan udelades. 

Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt. 

  1. Indledende erfaringsdialog
  2. En præsentation – video
  3. Kort opsamling
  4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever 
  5. Opsamling og evt. præsentation

1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG

Vi skal tale om  kunstig intelligens – hvordan kan i bruge AI i hverdagen?

Hvilke erfaringer har i med AI?

Har i nogle eksempler på kunstig intelligens? For eksempel på sociale medier?

Hvilken indflydelse kan kunstig intelligens have på jeres fremtid?

Supplerende spørgsmål ved god tid:

Hvilke konsekvenser kan der være ved at bruge kunstig intelligens?

Oplever i at i har det fulde overblik over, hvad kunstig intelligens er?

Hvordan tror i fremtiden bliver, når det handler om kunstig intelligens?

 

2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN

Den korte præsentation fortæller, hvad kunstig intelligens bygger på og er udarbejdet af Tjek Det.

3. KORT OPSAMLENDE DIALOG

Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang? Hvad er den væsentligste forskel på menneskelig og kunstig intelligens ifølge præsentationen? Er der noget, der overrasker?

4. OPGAVER I GRUPPER

Arbejdstid 30 minutter

Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding. 
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.

Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover. 

DER ER TRE VALGFRIE VINKLER

HVAD KAN AI ANVENDES TIL – OG HVORFOR?
I denne valgmulighed arbejder eleverne med kritisk forståelse af muligheder ved kunstig intelligens.

LOVGIVNING – ER DET NØDVENDIGT?
Denne vinkel skaber refleksioner over grænser for anvendelse af AI

HVAD KUNSTIG INTELLIGENS (EKS CHATGPT) ERSTATTER
I denne valgmulighed arbejdes med refleksioner og valg

I alle opgaver fremgår cases og links til mediekilder samt opgaveformulering

VALGMULIGHED 1

HVAD KAN AI ANVENDES TIL

CASE

Da Carolines mormor blev indlagt på hospice fordi hun var uhelbredelig syg, var Carolines mor meget opmærksom på, at der var godt personale til at tage sig af hende. ”Omsorg er vigtig i den sidste tid,” hørte Caroline hende ofte sige, og moren kunne blive meget vred, hvis der ikke var personale hos mormor, når de kom for at besøge hende. Hun klagede over det til personalet, og en dag da de kom, lå der en mærkelig bamse ved mormorens seng. Da der kom en sygeplejerske, spurgte de, hvorfor den lå der.

”Det er fordi det en ny teknologi. Du vil gerne have, at der er nogle ved din mor hele tiden, men det kan vi ikke være hele tiden, selv om vi prøver. Nu har vi fået nogle krammebamser, som faktisk kan give øjenkontakt til vores patienter,” sagde hun og viste dem, hvordan bamsens øjne fulgte med hendes øjne, når hun kiggede den i øjnene.

CASE

Samir vil gerne være musiker og går på musikefterskole, hvor der også er en kreativ linje. Her dykker hun ned i at arbejde med sit instrument og laver koncerter med de andre musikelever. I anden halvdel af skoleråret, får de undervisning i at programmere musik og lærer, hvordan de kan skabe musik med AI og computeren. Til det formål skal de først lægge musik ind i computeren eller udvælge andre musikeres værker for at generere ny musik. I slutningen af året får eleverne et foredrag af en fremtidsforsker, der starter foredraget med at sige: “Alle jer, der er her i rummet, vil blive arbejdsløse i fremtiden. Der er ikke brug for kreativitet, fordi alt kan skabes via kunstig intelligens.”
Samir er på vej på ungdomsuddannelse, da hendes studievejleder råder hende til stadig at gå efter sin drøm. 

 

MEDIEKILDE

Bemærk at nedenstående medielink er interaktiv og kræver, at du klikker dig frem til næste billede/tekst

>> AI – ven eller fjende?  Tjek Det

 

Vælg en af de supplerende mediekilder herunder 

MEDIEKILDE

Læs den første halvdel af artiklen:

>>Plan om at frigøre 10.000 arbejdspladser i det offentlige   Altinget


MEDIEKILDE

>>Kunstig intelligens rykker ind på Roskilde Festival DR


MEDIEKILDE

>>Her er de jobs, der bliver påvirket af kunstig intelligens TV2


MEDIEKILDE

>>Kunstig intelligens kan afsløre sygdom DR

 

 

 

OPGAVE I GRUPPERNE

Tal om fordele og ulemper ved AI – kunstig intelligens. Har nogle af jer oplevet noget konkret, der har direkte forbindelse til at kunstig intelligens? Tænker i over, hvordan AI kan præge jeres fremtid? 

I må gerne bruge jeres egne erfaringer fra hverdagen, eks. med ChatGPT eller lignende. Lav herefter en valgfri opgave


VÆLG MELLEM

1. Lav en plakat med fire argumenter for og fire argumenter imod at bruge kunstig intelligens i stedet for at bruge menneskelig intelligens. Kunstig intelligens kan i denne sammenhæng godt være i form af en robot eller automatisering. Overvej gerne, om de to former kan spille sammen. Hvornår er menneskelig intelligens en forudsætning for at kunstig intelligens kan være en god løsning?

2. Worst case og best case. Forestil jer hvad det værste, der kan ske på grund af AI. Og det bedste. Lav et scenario og brug gerne fantasien. Præsenter som case visuelt som en video eller radiofortælling.

3. Lav et forslag til besparelse ved hjælpe af AI på følgende case:

Der tales meget om, at der i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. Her er et eksempel på det, der tales om i medierne. Find besparelserne ved hjælp af AI. Hvor kan AI integreres og overtage en del af opgaverne? 
Der skal spares på plejehjemmet. Der er ikke personale nok, og nogle opgaver er nødt til at blive erstattet af AI. Her nævnes de ti opgaver, der fylder mest på personalets timeseddel. Overvej hvilke opgaver, der kan erstattes af kunstig intelligens og beskriv hvordan. (Husk at kunstig intelligens også er maskiner og robotter.) Beskriv hvilke opgaver, der ikke kan erstattes af kunstig intelligens og beskriv hvorfor. 

Gå herefter opgaven igennem igen og overvej, hvad der sker med besvarelsen, hvis “kan” erstattes med “bør.”

Medicin til beboere

Rengøring

Aktiviteter med beboere – for eksempel spil, strikkeklub, kaffe om eftermiddagen eller gåtur og små udflugter

Oprydning

Nærvær og støtte

Personlig pleje og hjælp til bad og diverse

Vask af sengetøj og tøj

Madlavning

Indkøb og regnskab

Kontakt med pårørende

Analyse af beboernes helbred

 

OPSAMLING – FÆLLES

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.- 

VALGMULIGHED 2

LOVGIVNING - ER DET NØDVENDIGT?

CASE (FIKTIV)

Bemærk at casen er fiktiv

Bjørk skal have praktikplads under sin uddannelse. Hun har valgt tre praktiksteder men er blevet afvist på alle tre steder. Da hun spørger sin studievejleder om en forklaring, får hun besked på, at hun er blevet fravalgt, fordi hendes profil ikke passer til de praktiksteder, hun ønsker. Der er ikke yderligere forklaring, end at det er hendes samlede data, der har skabt profilen. 
Senere finder hun ud af, at profilen ikke kun baserer sig på hendes karakterer og igangsværende uddannelse men også på hendes baggrund og hendes forældres oprindelse og tidligere straffe. Kunstig intelligens har regnet sig frem til, at hun vil være en ustabil medarbejder.

 

MEDIEKILDE

>>Den nye EU lov om brug af kunstig intelligens  DR

Læs i sær følgende om den nye EU lov (billede fra link):

 

Vælg en af de supplerende mediekilder herunder

MEDIEKILDE

Bemærk at nedenstående medielink er interaktiv og kræver, at du klikker dig frem til næste billede/tekst

>> AI – ven eller fjende?  Tjek Det

MEDIEKILDE

>> Meta udsætter AI træning i EU DR

MEDIEKILDE

>>Lov om screening af folks beskeder møder blandet reaktion TV/Midt-Vest

 

OPGAVE I GRUPPERNE

Tal om, hvorfor det kan være nødvendigt at lovgive om brugen af AI. Hvilke konsekvenser kan det have, hvis der ikke lovgives? Hvad burde være med i loven, som måske ikke er med i ovenstående? 


Lav konkret forslag til en lovgivning med fokus på jeres egen fremtid og muligheder. Fokuser målrettet mod, hvad man ikke må bruge AI til. For eksempel i forhold til at vurdere jeres muligheder for eksempelvis huslån, forsikringer, uddannelse eller noget fjerde, som i selv finder frem.

 

OPSAMLING – FÆLLES

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.

 

VALGMULIGHED 3

HVAD CHATGPT/AI OG KUNSTIG INTELLIGENS ERSTATTER

CASE

Malte joker ofte med, at han ikke aner, hvad andres telefon nummer er. Han griner, når voksne fortæller ham, at da de var unge, kunne de huske over tyve forskellige numre. Hvorfor skulle man det. Til gengæld kan Malte heller ikke huske sine koder til forskellige platforme. Både de sociale medier og undervisningsplatforme eller andre medlemssider. Hver gang han skal logge på, beder han systemet om nye koder, som han gemmer i systemet uden at forholde sig til dem. Og han kommer aldrig til at huske dem, mener han.

 

CASE

Da Carolines mormor blev indlagt på hospice fordi hun var uhelbredelig syg, var Carolines mor meget opmærksom på, at der var godt personale til at tage sig af hende. ”Omsorg er vigtig i den sidste tid,” hørte Caroline hende ofte sige, og moren kunne blive meget vred, hvis der ikke var personale hos mormor, når de kom for at besøge hende. Hun klagede over det til personalet, og en dag da de kom, lå der en mærkelig bamse ved mormorens seng. Da der kom en sygeplejerske, spurgte de, hvorfor den lå der.

”Det er fordi det en ny teknologi. Du vil gerne have, at der er nogle ved din mor hele tiden, men det kan vi ikke være hele tiden, selv om vi prøver. Nu har vi fået nogle krammebamser, som faktisk kan give øjenkontakt til vores patienter,” sagde hun og viste dem, hvordan bamsens øjne fulgte med hendes øjne, når hun kiggede den i øjnene.

 

INPUT

 

Se nedenstående opslag på X, som er delt mere end 100.000 gange.


Vælg en af mediekilderne herunder

 

MEDIEKILDE

>>Chat GPT stjæler allerede jobs fra mennesker. DR 

MEDIEKILDE

Læs den første halvdel af artiklen:

>>Plan om at frigøre 10.000 arbejdspladser i det offentlige   Altinget

 

OPGAVE I GRUPPERNE

Tal sammen i gruppen om, hvad i forstår ved kunstig intelligens og tal om, hvor AI og AI-styret teknologi kan erstatte:

-Menneskers viden
-Fysiske opgaver
-Relationer 

Er der grænser for, hvad AI kan erstatte (relationer, kontakt, praktik?) Er der forskel på AI-ydelser som ChatGPT og Google eller andre platforme, hvor du har fået hjælp som elev i skolen?Overvej samtidig, hvad der over tid sker med mennesker, hvis de ikke udbygger deres egen viden, som Manfred Spitzer skriver om. Kan i genkende dilemmaerne med at spørge nettet og ChatGPT i stedet for at bruge tid på at læse eller huske?
Lav herefter en valgfri opgave

 

VÆLG MELLEM

1. Forhold jer til følgende spørgsmål; Kan ChatGPT og lignende ende med at fratage os det, som den i sidste ende ikke kan erstatte – nemlig vores fornuft eller forstand? Bliver vi med andre ord klogere eller mindre kloge af at bruge services som ChatGPT. Diskuter emnet og find en god tommelfingerregel, der kan gælde for hvornår og hvordan ChatGPT og lignende er et godt redskab. Præsenter mindst tre forslag og formuler et svar på spørgsmålet med argumenter. Brug eksempler på nyttig viden og vigtig viden.

2. Lav en grundig oversigt over det, som AI/kunstig intelligens/Chat GPT ikke kan erstatte. Brug gerne casen fra Carolines mormor. Måske kender i andre eksempler fra hverdagen. Overvej, hvordan vi som samfund bruger det bedst, og hvor det ikke kan erstatte mennesker, relationer, øjenkontakt eller lignende. Præsenter og begrund oversigten.

3.  Lav et forslag til en app, der er din AI ven. Hvad skulle sådan en app kunne for at hjælpe dig i din hverdag? Beskriv app´en og lav gerne visuelle forslag til den.

 

OPSAMLING – FÆLLES

Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.- 

5. Hvad digitale spor betyder for din næste handling

>>Cases
>>Links til artikel
>>Opgaver – besvarelse

Case: Sara sendte et billede af en bog, og pludselig blev hun bombarderet med reklamer

Case: Fire søgninger og julegaven poppede op på alle platforme

Kilde: Cookies – så mange klikker du væk dagligt

Kilde: Tredjeparts annoncering spiser dine spor med stor appetit

Produkt: Lav en liste med fem gode råd til butikker eller websteder, der indsamler dine cookies og bruger dem til at markedsføre sig. Gør de det godt nok? Bliver du “forstået”?

Produkt: Lav et udkast til en cookies-politik, der virker og argumentér hvorfor og hvordan

Refleksion: Hvor mange cookies-bokse har du klikket væk i denne uge?

Bliv opdateret med nyheder, tendenser og gode råd om digital trivsel og adfærd

Nyhedsbrevet er en månedlig journalistisk opdatering med:

– Overblik over vigtige nyheder som forskning eller undersøgelser
– Cases og gode råd
– Workshops – også gratis