Findes også som kort forløb >>
Skærmtid er blevet debatteret i årevis, og unge har ofte været en passiv del af debatten. Men hvad tænker de selv, og hvordan kan man lære noget af hinanden. Hvilke dilemmaer sidder de med.
Formålet med temaet er at lade eleverne bruge deres egne erfaringer til at arbejde med, hvordan skærme forstås og debatteres.
Skoleår 2024-2025:
Præmissen for dette tema ændrer sig løbende på grund af den offentlige debat og udmeldinger fra politikere. Det betyder, at eleverne kan opleve, at de er mødt med fordomme om deres generelle skærmbrug andre steder i deres hverdag og har brug for gode dialoger og åben nysgerrighed. Det kan også betyde, at eleverne oplever, at det er godt med fokus på skærmtid, fordi gerne vil slukke mere, men er tvivlende, fordi andre ikke slukker. Dermed er skolers skærmregler en lettelse.
Lille reminder med udgangspunkt i den overordnede tilgang: Vi kan godt slukke for Times Square, men vi kan ikke fjerne de oplevelser, eleverne har haft der.
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Det er vigtigt, fordi elevernes egne erfaringer eller oplevelser kan åbne op for gode indsigter og erkendelser.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
Forløbet (90 minutter) er bygget op over fem steps samt kort tid til evaluering. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
KORT FORLØB
Dette tema findes også som kort forløb svarende til 60 minutter. Du kan gå direkte til det korte forløb ved at klikke her. Der er færre links og cases, men selve indholdet er det samme, ligesom opgaveløsning er forkortet.
MERE INFO
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om skærmtid. Hvad er jeres første indskydelse?
Er der nogle, der har regler for skærmtid eller har haft det, mens I var yngre? For eksempel tidspunkter eller situationer, hvor skærmen skal lægges væk? Hvordan har det virket?
Hvad er jeres eget forhold til skærmtid? Bruger I skærmen for lidt eller for meget, og hvad går tiden mest med?
Hvad ville I gerne ændre, hvis I kunne?
Er der nogle af jer, der har foretaget ændringer for at bruge skærmen mindre. For eksempel valgt notifikationer fra/ændret farven på skærmen?
Supplerende spørgsmål ved god tid:
Hvor ofte tjekker I jeres skærmtid på mobilen?
Hvor meget tænker I over aktiv skærmtid og inaktiv skærmtid?
Repræsenterer skærmen afhængighed eller dårlige/gode vaner?
Hvilken feature eller app på skærmen bruger I mest?
Er der andre spor?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
Er der flere perspektiver end tænd/sluk, når det kommer til skærme? Videoen gennemgår hovedteserne omkring skærme og belyser dilemmaet fra flere sider.
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang.
Er skærme farligere end trafikken? Hvorfor siger Statsministeren den slags, og hvilke elementer af sandhed kan der være?
Er debatten om børn og unges skærmbrug nuanceret nok? Kan man for eksempel skære alle unge over én kam? Kunne man have gjort noget tidligere fra politisk side eller fra Sundhedsstyrelsens side?
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
DER ER TO VALGFRIE VINKLER
HVAD ER GOD SKÆRMSKIK SET FRA UNGES PERSPEKTIV
Denne vinkel tager udgangspunkt i cases og den generelle debat om skærme og lader eleverne arbejde med deres egne erfaringer og idéer til gode regler
KONSEKVENSER AF TIDEN BRUGT PÅ SKÆRMEN
I denne opgave arbejder eleverne med eksempler på, hvad brug af skærme kan betyde for tid og nærvær
I alle opgaver fremgår cases og links til mediekilder samt opgaveformulering
VALGMULIGHED 1
HVAD ER GOD SKÆRMSKIK SET FRA UNGES PERSPEKTIV
CASE
Ingen havde egentlig lyst til at aflevere deres mobiler, da de netop var startet på efterskolen. Men de vidste alle, at det var en regel på deres skole, så det forløb fint. I de første fjorten dage skulle alle lære hinanden at kende, og der var mange sociale aktiviteter. Selv om det var en akavet start, syntes Valde, at det var rart at være sammen uden mobiler. Det samme sagde hans værelseskammerater. Man lærte hinanden at kende rigtigt.Efter fjorten dage var det meningen, at de skulle have adgang til deres mobiler igen. Først havde de et foredrag om at huske at prioritere at være sammen fysisk og dernæst havde de en dialog om, hvordan de skulle bruge mobilerne i de kommende uger frem til efterårsferien. Der var flere forslag. Et af dem var, at man kun måtte bruge mobilerne på værelserne eller, når man var ude af huset. Det blev indført.
Valde var på håndboldlinjen, og allerede to dage efter, alle havde fået mobilerne igen, oplevede han, at alle sad med den, så snart de kunne. Når de skulle spille kamp på en anden efterskole og sad i bussen, måtte de have telefonerne med, og her var der ingen, der talte sammen. Det værste var i halvlegene og mellem kampene. Her sad alle med deres telefoner, og derfor tog Valde også sin frem. Han ville ikke være den eneste, der sad uden sin mobil og gloede ud i luften.
Supplerende case ved god tid:
CASE
“Du bliver afhængig!”
Det var ikke kun en gang om dagen, at Sigbritt hørte sin mor sige, at hun skulle lægge sin telefon. Det var nærmere hundrede gange. Hver gang, Sigbritt eller hendes lillebror brugte deres telefon, kommenterede moren det. ”I bliver skøre af skærmen,” sagde hun. ”Engang om mange år vil det gå op for jer, hvad I er gået glip af.” Sigbritt var så vant til det, at hun ikke for alvor udfordrede sin mor, men en dag ved spisebordet kommenterede Laurits sin mors frygt for skærme. ”Mor du bruger den da selv meget?” ”Men det er fordi jeg arbejder på den. I sidder bare og ser tomme videoer.”
Det mente både Laurits og Sigbritt var en forkert fordom. Derfor foreslog de at gå deres skærmtid igennem, og her opdagede de begge, at de brugte henholdsvis 3.36 time og 4,22 time på sociale medier om dagen, hvis de regnede deres ugentlige gennemsnit ud. Det overraskede dem. De havde begge haft en opfattelse af, at de kun brugte telefonen til vigtige ting.
MEDIEKILDE
>> Kan man afhængig af skærme – ekspert fortæller. TV/Midt-Vest
MEDIEKILDE
>>Sundhedsstyrelsens anbefalinger SST
Supplerende mediekilder ved god tid:
MEDIEKILDE
>> Danske unge skal ikke længere være skærmafhængige Debatindlæg Jyllands-Posten
MEDIEKILDE
>>Mindre skærmtid giver højere trivsel SDU
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal i gruppen om, hvordan i opfatter begrebet skærmtid og hvilke erfaringer I har personligt. Kan man være afhængig af skærme? Hvorfor er der så meget fokus på skærmene i disse år? Hvad betyder det for jer? Har I oplevet voksne være bekymret for jeres skærmtid, og hvordan har I det selv? Hvad kan være årsagen til, at Valdes kammerater som det første dykker ned i telefonen igen, og hvilke dilemmaer kan det medføre? Hvordan kan efterskolen for eksempel sikre, at de fællesskabet stadig bevares og understøttes. Har I selv oplevet at gribe ud efter telefonen, fordi alle andre alligevel bruger den?
Er der forskel på, hvad man bruger skærmen til?
Hvorfor tror i at anbefalinger til mindre børn først kommer nu?
Lav herefter en valgfri opgave:
VÆLG MELLEM
1. Lav “Unges anbefalinger” til forældre og voksne om, hvordan de skal håndtere skærmen overfor børn og unge. Med udgangspunkt i, at I er dem, der tales om, skal I fokusere på jeres egne erfaringer. Hvad har virket for jer? Anbefalingerne må gerne indeholde både regler som for eksempel slukketid og samtidig indeholde en god måde at gå til emnet på.
Vælg først en målgruppe, som enten skal være forældre eller lærere – eller andre, som I finder relevante. Vælg derefter en aldersgruppe, der gerne må spænde over fem år. Eks. 10-15 årige eller 13-18 årige eller yngre. Aldersgruppen må også gerne være mindre. Lav anbefalingerne så konkrete som muligt.
Lav mindste fem anbefalinger og begrund dem. Hvis det kan nås, kan de præsenteres som plakat eller post på Instagram.
Lad jer inspirere af Børns Vilkårs anbefalinger, der fremgår i boksen i artiklen HER:
>>Børns Vilkårs anbefalinger
2. Skab idéen til en app, der kan gøre det nemmere at bestemme sin skærmtid på forhånd. Lad fantasien få frit spil. Det kan både være en form for konkurrence-app, hvor man sætter sig mål eller an app, der gør, at en telefon låser eller lignende.
Kig eventuelt på situationsbestemt skærmtid. Formålet er at hjælpe til at blive mere opmærksom på,. hvad man bruger sin telefon til.
(Situationsbestemt skærmtid kan være, at man har en app, man kan aktivere, når man kører bil, så mobilen er låst og ikke kan tilgås.)
3. Lav et forslag til en skærmpolitik, der gælder på jeres skole. Prøv at tænke anderledes end tænk / sluk og beskriv fordele og ulemper ved at have en skærmpolitik. Skærmpolitik er noget andet end anbefalinger.
Diskutér hvilke formål på skærmem, der er vigtige i løbet af en skoledag og hvilke formål, der ikke er vigtige. Diskutér også hvilke formål på telefonen, der har en direkte negativ effekt på en skoledag og beskriv hvorfor. Det sidste skal bruges til at begrunde politikken.
Husk at have alle målgrupper med: både elever og fagpersoner.
Lad jer inspirere til en politik her: Vejrumbro Friskoles skærmplotik
REFLEKSION: Hvor meget af min skærmtid er ubevidst
REFLEKSION: Hvorfor er det forskel på aktiv og inaktiv skærmtid
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 2
KONSEKVENSER AF TIDEN BRUGT PÅ SKÆRMEN
CASE
Nikolai har kærestesorg og bruger meget tid på sine sociale medier i en periode, hvor han ikke er så meget ude. På TikTok begynder han at blive udsat for opslag om kærestesorg og med gode råd til at komme videre. Det kan være opslag, der rammer ham meget personlig og hvor en person siger eller skriver på et billede noget i stil med: “Din eks. tænker på dig lige nu,” eller “det er snart jer igen” eller “sådan kommer du videre.” Samtidig er der ofte sørgelige tekster eller sange og opfordringer til at dele et opslag videre for at få sine kæreste tilbage. Nikolai føler, at det eneste sted, der er nogle, der forstår ham, er TikTok eller enkelte profiler på Instagram, og i stedet for at komme ud, sidder han mest på sociale medier.
CASE
Bellas mormor er indlagt i Odense, og hver gang Bella tænker på hende, vil hun gerne med sine forældre over til hende. Samtidig vil hun også gerne passe sine venner, men hun ender ofte med at være på skærmen alligevel. Det giver hende dårlig samvittighed og samtidig betyder det, at hun tænker, at det kan være ligemeget nu, hvor hun alligevel har brugt så meget tid på telefonen.
Da hendes mormor får det værre, tager hun med over til hende, og da hun ser hende, bliver hun ked af det og fortryder, at hun har brugt vigtig tid på sin telefon. Da hendes mormor kommer hjem igen, besøger Bella hende mere end tidligere i starten, men efter noget tid, ændrer det sig igen.
MEDIEKILDE
>>“Jeg bruger mere tid på min skærm end på at tale med min kæreste. Og jeg er nyforelsket.” Gulp..Zetland
MEDIEKILDE
>>Mindre skærmtid giver bedre trivsel Videnskab.dk
NICE TO KNOW
>>Sundhedsstyrelsens anbefalinger SST
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om hvad tid er værd og find evt. nogle eksempler fra jeres eget liv. Hvordan kan det være, at Bella bruger tid på skærmen, selv om hun fortryder det hver. gang? Kan MyAI for eksempel have betydning for, at nogle bliver lidt længere? Hvorfor er det det triste indhold, der virker overfor Nikolai og ikke indhold, der opfordrer ham til at gå en tur eller være sammen med vennerne?Har Nikolai selv kræfter til at komme ud af sit forbrug af sociale medier, når de tydeligvis kun gør ham mere trist? Hvad skal der til, for at han begynder at slukke. Har du oplevet noget lignende. Lav herefter en valgfri opgave.
VÆLG MELLEM
1. Lav et realistisk oplæg til debat om, hvad tiden på skærmen repræsenterer fraværet af. Brug jer selv eller de nævnte cases og noter alle de handlinger eller muligheder som foregår fysisk, og som skærmen ikke kan erstatte. For eksempel tid til lektier, tid til venner, tid til familie, tid til spil. Suppler derefter med understregning af de handlinger, som skærmen kan have en positiv eller negativ effekt på. Begrund det.
Et eksempel: Skærmen kan stå i vejen for søvn. Men skærmen kan (måske) gøre det nemmere at falde i søvn, hvis du finder en lydbog eller en meditationsapp.
2. Lav en liste over alle de gøremål, man kan have på sociale medier og spil og understreg de gøremål, der giver dig værdi her og nu og på den lange bane med fokus på, hvordan du som menneske eller kommende. medarbejder/selvstændig kan bruge det, du oplever digitalt. Formålet er at få mest muligt ud af den indtægt, du repræsenterer for medierne
3. Nødvendig tid – unødvendig tid. Diskuter hvad tiden brugt på sociale medier og gaming repræsenterer af fordele og ulemper. Fremhæv det, som sociale medier og gaming giver positivt i forhold til den tid, i bruger. Lav en gennemgang af alle de handlinger det repræsenterer. Skriv det hele ned. For eksempel: social kontakt, hjælp til lektier, aftale om kørsel etc. Skriv også “ingenting” tiden ned. Dvs. tiden til at scrolle eller tid, som i ikke husker, hvad er gået til.
Lav så en liste over, hvad den “ingenting” tid erstatter fra den fysiske verden. For eksempel tid til fysisk træning, tid til lektier, tid til at være sammen. Skriv det hele ned og slut af med at præsentere de vigtigste handlinger og lav et forslag til, hvad der kan sorteres fra. Præsentér det som et Instagram -post.
REFLEKSION: Skitser forskellen på at være aktiv og inaktiv
Ved god tid: lav en beregning af, hvad tiden på sociale medier, skærme og gaming erstatter fra den fysiske verden
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation
Skærmtid er blevet debatteret i årevis, og unge har ofte været en passiv del af debatten. Men hvad tænker de selv, og hvordan kan man lære noget af hinanden. Hvilke dilemmaer sidder de med.
Formålet med temaet er at lade eleverne bruge deres egne erfaringer til at arbejde med, hvordan skærme forstås og debatteres.
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Det er vigtigt, fordi elevernes egne erfaringer eller oplevelser kan åbne op for gode indsigter og erkendelser.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
Forløbet (90 minutter) er bygget op over fem steps samt kort tid til evaluering. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
Forløbet fremgår herunder, og der er i step fire indsat cases, mediekilder og opgavebeskrivelser, som eleverne skal arbejde med i grupperne.
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om skærmtid. Hvad er jeres første indskydelse?
Hvad ville I gerne ændre, hvis I kunne?
Er der nogle af jer, der har foretaget ændringer for at bruge skærmen mindre. For eksempel valgt notifikationer fra/ændret farven på skærmen?
Supplerende spørgsmål ved god tid:
Hvor ofte tjekker I jeres skærmtid på mobilen?
Hvilken feature eller app på skærmen bruger I mest?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
Er der flere perspektiver end tænd/sluk, når det kommer til skærme? Videoen gennemgår hovedteserne omkring skærme og belyser dilemmaet fra flere sider.
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang.
Er skærme farligere end trafikken? Hvorfor siger Statsministeren den slags, og hvilke elementer af sandhed kan der være?
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 20 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
CASE
Marius har sammen med sin klasse lavet et forsøg, hvor de skal registrere deres mobilbrug dagligt i fjorten dage. De skal tage screenshots hver aften af deres skærmtid. Efter fjorten dage skal de lægge timerne sammen og skrive alle tal på en tavle og derefter regne gennemsnittet ud. Marius bruger i gennemsnit 3 timer og 25 minutter på sociale medier om dagen, men han bruger i alt 4 timer og 52 minutter. Han bruger tid på safari, podcast, mails og diverse andre apps, mens de sociale medier som han bruger mest er Snapchat, TikTok og Instagram.
I klassen laver de et nyt forsøg. Hele den næste uge skal de tage screenshots igen, men nu skal de tilføje i en note, hvad de har brugt tiden på mere specifikt. For eksempel skal de skrive: “Tiden på Safari er gået med nyheder,” hvis det er tilfældet. De må gerne have private ting, men så skal de skrive det. Når det kommer til sociale medier, skal de skrive, hvad de primært har brugt tiden på. Marius har for eksempel snappet med sine venner. Når han skal registrere sin tid på Instagram og TikTok skriver han de ting, han kan huske. Efter en uge taler de i klassen om det, de alle har registreret, og de fleste andre har det som Marius. Ingen kan huske, hvad de bruger tiden på. Det overrasker både Marius og hans kammerater, hvor meget tid, de bruger på noget, de ikke husker. Derfor kalder Laura tiden for afslapning.
MEDIEKILDE
>> Efter debat om skærmtid – kan politikere selv lægge den væk? DR
NICE TO KNOW
>>Sundhedsstyrelsens anbefalinger SST
Tal i gruppen om, hvordan i opfatter begrebet skærmtid og hvilke erfaringer I har personligt. Kan man være afhængig af skærme? Hvorfor er der så meget fokus på skærmene i disse år? Hvad betyder det for jer? Har I oplevet voksne være bekymret for jeres skærmtid, og hvordan har I det selv? Er der forskel på, hvad man bruger skærmen til? Hvorfor tror i at anbefalinger til mindre børn først kommer nu? Er det rigtigt, når Laura kalder tiden på sociale medier for afslapning? Og kunne man have slappet af på andre måder?
OPGAVE – I GRUPPERNE
Vælg mellem:
– Lav “Unges anbefalinger” til forældre og voksne om, hvordan de skal håndtere skærmen overfor børn og unge. Med udgangspunkt i, at I er dem, der tales om, skal I fokusere på jeres egne erfaringer. Hvad har virket for jer? Anbefalingerne må gerne indeholde både regler som for eksempel slukketid og samtidig indeholde en god måde at gå til emnet på.
Lad jer inspirere af Børns Vilkårs anbefalinger, der fremgår i boksen i artiklen HER: >>Børns Vilkårs anbefalinger
– Skab en app eller forslag til en app på telefonen, der kan gøre det nemmere at bestemme sin skærmtid på forhånd. Lad fantasien få frit spil. Det kan både være en form for konkurrence-app, hvor man sætter sig mål eller an app, der gør, at en telefon låser eller lignende.
Kig eventuelt på situationsbestemt skærmtid. Formålet er at hjælpe til at blive mere opmærksom på,. hvad man bruger sin telefon til.
(Situationsbestemt skærmtid kan være, at man har en app, man kan aktivere, når man kører bil, så mobilen er låst og ikke kan tilgås.)
– Kommentér på følgende metoder ud fra en refleksion over fordele og ulemper. Hvad ville virke bedst?
At gøre sin skærm sort/hvid
At vælge notifikationer fra
At sætte telefonen på fly
At have konkrete regler for, hvornår telefonen ikke må bruges, for eksempel ved spisebordet eller i klassen
Refleksion: hvad er god skærmtid?
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
Opgave
>>Cases
>>Links til artikel
>>Opgaver – besvarelse
Case: Jakob prøver sine holdninger af
Mediekilder:
>> Medieudspil – se side seks Regeringen
>> Sådan kan du styre uden om falske nyheder. Tjekdet
>> Algoritmer og hvordan de påvirker os ADD
>> Demokratianalyse 2023 – Afsnit om Holdninger til debatten online hos unge Dansk Ungdoms Fællesråd
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal i gruppen om, hvor I får jeres viden og holdninger til demokratiet fra. Er det som Jakob mest fra de sociale medier og i hvilken form? Med form menes, om der er tale om andres holdninger, der for eksempel kan læses i opslag eller kommentarer og tråde, eller om det er links til medier eller andre websider, der deles på sociale medier. Hvilke fordele og begrænsninger er der for en demokratisk samtale, og hvordan forholder I jer til det? I den årlige demokratianalyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser det sig, at unge har gavn af andres holdninger online – hvordan ser I jer selv i de tal, den viser?
Hvad er med andre ord den største udfordring for den demokratiske samtale.
Produkt:
5. Det perfekte billede - reels og snap
>>Cases
>>Links til artikel
>>Opgaver – besvarelse
Case: Markus og Henriette bruger to timer om dagen på billeder
Case: Laura forsøger sig med det uperfekte
Case: Den perfekte familie
Mediekilder:
>>Man må selv tage ansvar mener ungdomspsykolog Go´Aften DK
Kilde: Det uperfekte billede trender
Kilde: Kendte viser deres uperfekte liv og udseende
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal i gruppen om, hvad reglerne er. Er der for eksempel ok at dele et billede fra Parken, når andre kan identificeres på billedet? Billed
Produkt: Lav det perfekte billede. Start med at beslutte jer for, hvad billedet skal signalere. Brug alle virkemidler, som i kan komme i nærheden af og beskriv hvilke metoder i har brugt. Lav herefter en guide til at skabe det perfekte billede
Produkt: Kategoriser “perfekte billeder” – hvad er en perfekt billede for jer? Brug følgende overvejelser:
Er det perfekte billede et billede på noget ægte, eller er det perfekte billede af noget smukt/lækkert? Er det perfekte billede et billede , hvor produkt og billede stemmer overens eller noget fjerde?
Produkt: Diskutér hvilke fordele og ulemper der er ved billeder ud fra perfektshedstanken – beskriv mindst tre fordele og tre ulemper
Refleksion: Hvordan bliver du påvirket af billeder?