AI er stadig et helt nyt bidrag i vores alles hverdag
Formålet med dette tema er at give elever og lærere en mulighed for sammen at have opbyggende dialog om emnet, fordi vi som samfund stadig er i en læringsfase. Ved skoleårets start i 2025 har de fleste ungdomsuddannelser udarbejdet retningslinjer, men AI sprogmodeller er stadig en helt ny spiller, der har vendt hverdagen på hovedet på mange skoler.
I foråret 2025 offentliggjorde flere medier, at ChatGPT henviste til indhold og fakta, der ikke eksisterede. Det var platformen Lex.dk og Videnskab.dk, der oplevede, at brugere blev sendt ind til tomme links.
Formål med dette tema er at skabe forståelse for fordele og ulemper ved den digitale intelligens (ai) gennem elevernes egne erfaringer.
Dialog og læring
Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Vi er alle en del af en verden, hvor AI allerede er implementeret overalt omkring os, og gode dialoger om, hvad AI kan erstatte, kan føre til en anden tilgang til services som ChatGPT. Måske ikke umiddelbart men dialogerne planter frø hos eleverne, som muligvis er vant til de negative tilgange.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
Forløbet (90 minutter) er bygget op på følgende måde, hvor det med fed fremhævet herunder er fast for temaet. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit opgave
5. Opsamling og evt. præsentation
MERE INFO
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om troværdighed og fakta ved AI og chatbots. Hvad er jeres erfaringer med de oplysninger, som i får, når i bruger eks. CoPilot eller ChatGPT?
Stoler i på de informationer, som i får?
Hvor ofte bruger i chatbots til at få informationer eller viden, i ikke har i forvejen?
Hvilke fordele og ulemper kan der være?
Hvilken magt kan en chatbot have, hvis den giver falske oplysninger?
Er det udelukkende en fordel, eller er der også nogle ulemper ved AI og ChatGPT?
Hvilke formål er ChatGPT bedst til?
Har i oplevet – eller hørt om – fejl ved ChatGPT og kan man altid stole på dem?
Supplerende spørgsmål ved god tid:
Hvor meget kender i til opbygningen af chatbots som ChatGPT?
Hvilke overvejelser gør i jer omkring jeres egen læring eller viden, når i bruger ChatGPT?
Hvad er forskellen på ChatGPT og Google eller portaler, du har brugt tidligere – såsom studienet, faktalink eller lignende?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
Præsentationen er en video på engelsk, der viser, hvordan man med meget få billeder af en person kan skabe en virtuel efterligning, der fremstår troværdigt. Videoen handler om billeder, som forældre deler af deres børn i bedste mening, men hvor billederne med få kliks kan forandres til en anden fortælling eller til snyd og forfalskning. Klik på billedet for at åbne linket eller klik her:
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har videoen sat i gang?
Hvilke forholdsregler dukker umiddelbart op?
Hvilke fordele og ulemper kan der være ved de mange muligheder, man har med AI?
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
DER ER TRE VALGFRIE VINKLER
KRITISK BRUG – KAN MAN STOLE PÅ DE SVAR, MAN FÅR?
I denne valgmulighed arbejder eleverne med refleksioner over tilgangen til ChatGPTs svar
BIAS I AI
Her arbejdes med refleksioner over fordele og ulemper ved kunstig intelligens og sprogmodeller som ChatGPT
AI genererede billeder
Under udarbejdelse
VALGMULIGHED 1
KRITISK BRUG
Læs en af følgende cases:
CASE
Da Martha skriver DHO i foråret 2025, bruger hun CoPilot til at finde gode kilder. Hun synes, det er svært at få overblikket over de mange kilder, de har haft i løbet af året, og hun vil også gerne have andre kilder ind. Hun får en stor mængde forslag og går igang med at tjekke dem, for at finde ud af, om citater og kildehenvisninger er rigtige. Det er kun 4 ud af seks, der har rigtige kilder og citater. Da hun nævner det for sin veninde, siger veninden, at det jo også er det, deres lærer har sagt.
CASE
Marchen og Victor, som går i 1.G. skal lave en personanalyse af en hovedrolle i en tysk film. Filmen er lavet på baggrund af en bog. Ingen af dem har set filmen, og de prøver derfor at spørge ChatGPT.
Da de i første omgang spørger til filmen, får de ikke et svar. De ved, at filmen er baseret på en bog, og derfor ændrer de spørgsmålet til at bede ChatGPT lave en personanalyse på en af hovedpersonerne i bogen og lægger titel og forfatter ind i spørgsmålet. Nu får de en fuld beskrivelse af personen. De spørger ChatGPT, om de kan få nogle eksempler på noget, personen siger i bogen, og de modtager flere eksempler på citater. Herefter laver de selv nogle rettelser og laver en analyse så godt, de kan.
Da de får svar på deres opgave, bliver de kaldt til samtale med deres lærer. Hun fortæller, at citaterne ikke er korrekte, og at analysen kun ligner personen lidt. Hun fortæller dem også, at der er direkte forkerte oplysninger om hovedpersonen. For eksempel hans alder og udseende.
MEDIEKILDE
>>ChatGPT sender forkerte faktalink ind i teksterne Videnskab.dk
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal sammen i gruppen om, hvad Marchen og Victor kunne have gjort for at sikre sig, at deres besvarelse blev rigtig, når de brugte ChatGPT? Hvad betyder det for din tillid til ChatGPT, at for eksempel lex.dk og videnskab.dk advarer imod, at ChatGPT sender brugerne hen til links, der ikke eksisterer.
VÆLG MELLEM:
– Diskutér, om det er nemt at bruge ChatGPT eller andre løsninger, hvis man skal tjekke oplysningerne alligevel. Vurdér fordele og ulemper ved brugen af ChatGPT, når det kommer til at søge viden, hvis man ikke har lidt viden om emnet på forhånd og kom med eksempler på, hvor den forudgående viden typisk kommer fra (skole/undervisning/tv/bøger/samtaler).
– Tag en åben diskussion om eventuelle fordele ved, at ChatGPT begår den slags fejl. Vælg tre hovedpointer og begrund dem.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.-
VALGMULIGHED 2
BIAS I AI
CASE
Mens Magnus, Oliver og Alvin går i grundforløbsklasse, skal de lave nogle opgaver omkring Rusland og Ukraine. De bruger Google, MyAI (Snapchat) og ChatGPT til at få mere viden om de to lande. De svar, de får, afhænger af de spørgsmål, de stiller. Når de spørger ChatGPT, om der er krig mellem Rusland og Ukraine, bruger ChatGPT selv ordet krig, men når de formulerer spørgsmålet med konflikt, bruger ChatGPT også det ord. Dermed opdager de, at ChatGPT retter svarene mod brugerne.
Da de på beder MyAI nævne det bedste og det værste ved Putin , får de et interessant svar. MyAI svarer med flere gode ting om Putin og nævner blandt andet sundhedsreformer og flere midler til fattige uden anden indledning end at nævne det som fakta.
Da MyAI derimod skal svare på det værste ved Putin, indleder den med at svare: “Nogle vil mene, at han er imperialist,” som betyder, at han vil have magt over andre lande. De bemærker især, at MyAI vælger at skrive “nogle vil mene.”
MEDIEOMTALT CASE
Før valget til EU Parlamentet den 9. juni har flere journalister ladet ChatGPT svare på kandidattest, som er ment som en vejledning til hvem man har mest tilfælles med og derfor kan stemme på. I størstedelen af alle test, svarer ChatGPT, at man skal stemme på en kandidat til venstre for midten. Dette harmonerer også med tidligere undersøgelser, der har vist tegn på, at ChatGPT er venstreorienteret. Se DR´s egen undersøgelse her:
>>Her er svarene fra DRs journalister. DR
>>Er ChatGPT venstreorienteret? Videnskab.dk
MEDIEKILDE
>>ChatGPT svarer værdiladet Tjek Det
OPGAVE I GRUPPERNE
Tal sammen i gruppen om, hvorfor ChatGPT svarer forskelligt på spørgsmålet om Palæstina. Hvad betyder det for brugerne at ChatGPT har forskellige værdier, og hvilken betydning kan det få. Har i andre eksempler, hvor i har spurgt om noget, hvor svaret har undret jer. Hvad kan det betyde for fremtiden, hvis vi ikke kan stole på at svarene er objektive?
Lav en af opgaverne herunder.
VÆLG MELLEM:
– Forhold jer til følgende spørgsmål; Kan ChatGPT og lignende have indflydelse på et specifikt emne i samfundet, og hvordan kan det udvikle sig? Er der forskel på, om det handler om politik, køn, sport eller nogle andre valgfrie emner. Diskuter emnet og find en god tommelfingerregel, der kan gælde for hvordan vi kan bruge værktøjer som ChatGPT. Skal vi for eksempel undlade at spørge om politik eller vigtige emner, eller skal vi dobbelttjekke? Lav en præsentation med jeres overvejelser.
– Beskriv hvordan man kan undgå, at ChatGPT og lignende laver svar, der kan være forudindtaget. Tag udgangspunkt i dem, der programmerer og ikke i dem, der spørger. Inddrag også overvejelser om, hvorfor det kan ske.
– De tre opmærksomhedspunkter. Lav tre opmærksomhedspunkter, man altid skal huske, når man bruger værktøjer som ChatGPT som bruger.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.-
VALGMULIGHED 3
AI generede billeder og indhold
Under udarbejdelse
CASE
Da Pelin og Silas skulle lave deres fælles 9. klasses opgave om ghettoer og udviklingen af ghetto-pakker, fik de en løftet pegefinger fra læreren: “Ingen brug af ChatGPT.”
ChatGPT var netop blevet introduceret i Danmark, og de havde begge brugt platformen i flere situationer. Pelin var nervøs for, om Silas kunne finde på at bruge ChatGPT til sin del af opgaven og talte med ham om det. Hun ville gerne have en god karakter og ville ikke tages i snyd. Silas var enig, men mens de talte om ChatGPT kom de ind på andre emner og fag, og Silas fortalte, at han havde brugt ChatGPT til en matematik-opgave, og det vidste han også, at hans storebror og hans kammerater gjorde. De gik i 2.G. I den periode var der meget omtale af ChatGPT i medierne og i skolen, men Pelin og Silas stod overfor en periode med eksamen, så de havde en blandet følelse med ChatGPT. For at prøve det af, lavede de et manifest, som de havde lært i samfundsfag. En slags lov eller politik over hvordan de ville bruge ChatGPT og i hvilke fag. I grove træk var det i fag som matematik og fysik/kemi. De valgte primært de fag, hvor der ville være et facit, og hvor de kunne få hjælp til at regne det ud. I dansk og samfundsfag skrev de, at de måtte tjekke referater af bøger på ChatGPT. I de få måneder, de havde tilbage af skolen, øvede de matematik opgaver via ChatGPT.
CASE
Henriette er lærer på HF og i foråret 2023 havde hun som altid sat et antal timer af til at gennemgå opgaver formuleret af eleverne. Der var tale om længere besvarelser af et dilemma omkring techgiganter og GDPR som er en lov om persondata. Hun kunne allerede i de første opgaver se, at eleverne havde brugt ChatGPT i stor stil. Det kunne hun se på grund af formuleringerne samt de oplysninger, som opgaverne indeholdt. Det var tydeligt, at nogle af eleverne havde forsøgt at ændre lidt på teksterne for at gøre dem personlige, men i hovedtræk var det meste taget direkte fra ChatGPT. Der var fejl i teksterne, og enkelte steder var både spørgsmål og svar kopieret direkte ind.
Det betød i første omgang, at Henriette ville droppe at bruge timer på at rette opgaver.
Hvorfor overhovedet rette opgaver, som eleverne ikke selv havde besvaret? Som lærer havde hun mange andre ting at bruge sin tid på. Omvendt blev hun også nysgerrig. Eleverne havde fået et antal timer og endda undervisningstid til at lave de store opgaver. Hun ville tjekke, hvor hurtigt, de kunne lave en sådan opgave ved hjælp fra ChatGPT, og hun fandt ud af, at det kunne gøre på en time. Derfor gik hun i tænkeboks omkring, hvordan hun selv som lærer i fremtiden kan formulerer opgaver, som ikke kan fixes af ChatGPT.
MEDIEKILDE
>>I fremtiden skal vi lære for vores egen skyld. Radar
Supplerende mediekilde ved god tid
MEDIEKILDE
>>Ekspertgruppens nye (2024) anbefalinger til brug af kunstig intelligens i skolen DR
Tal sammen i gruppen om, hvilken betydning ChatGPT og lignende vil få i fremtiden med udgangspunkt i både Pelin og Silas´overvejelser og Henriettes forsøg på at finde en god måde at forstå eller inddrage ChatGPT på. Ville det for eksempel være en hjælp for dem alle, hvis der var gode guidelines eller regler for brug af ChatGPT i stedet for forbud, sådan som undervisningsministeriets regler siger?
Hvad er jeres egne erfaringer? Bruger i ChatGPT selv om det ikke er lovligt (hvis ikke)?
OPGAVE – I GRUPPERNE
Lav et forslag til en politik på området, der gælder jeres skole her og nu.
Forestil jer, at I skal hjælpe skolen videre med håndtering af ChatGPT og lignende i fremtiden og lav mindst fem punkter, som skal formuleres som regler eller rammer. De fem punkter skal omhandle:
-Hvorfor?
(Hvorfor skal vi have en poltik om brugen af ChatGPT, der ikke blot siger “forbudt”)
-Hvem
(Hvem gælder politikken for – eks. både elever og lærere)
-Hvad
(Kortlægning af opgaver, der må anvendes ChatGPT til og opgaver, der ikke må anvendes ChatGPT)
-Succeskriterier
(Hvad skal der til, for at det bliver en fordel for jer og skolen, at der er en politik på området?
-Fremtid
(Hvordan skal en politik udvikle sig set med jeres øjne her og nu)
Lad jer eventuelt inspirere af Dansk Ungdoms Fællesråds politik om det gode ungdomsliv med udgangspunkt i de punkter, der er listet op under underoverskriften:
“Derfor mener DUF overordnet at:”
Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråds politik for det gode ungdomsliv – DUF
Eller lad jer inspirere af den måde, som FN´s verdensmål er formuleret på en overskuelig og tilgængelig måde:
Kilde: FN´s verdensmål
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
CASE
Da Pelin og Silas skulle lave deres fælles 9. klasses opgave om ghettoer og udviklingen af ghetto-pakker, fik de en løftet pegefinger fra læreren: “Ingen brug af ChatGPT.”
ChatGPT var netop blevet introduceret i Danmark, og de havde begge brugt platformen i flere situationer. Pelin var nervøs for, om Silas kunne finde på at bruge ChatGPT til sin del af opgaven og talte med ham om det. Hun ville gerne have en god karakter og ville ikke tages i snyd. Silas var enig, men mens de talte om ChatGPT kom de ind på andre emner og fag, og Silas fortalte, at han havde brugt ChatGPT til en matematik-opgave, og det vidste han også, at hans storebror og hans kammerater gjorde. De gik i 2.G. I den periode var der meget omtale af ChatGPT i medierne og i skolen, men Pelin og Silas stod overfor en periode med eksamen, så de havde en blandet følelse med ChatGPT. For at prøve det af, lavede de et manifest, som de havde lært i samfundsfag. En slags lov eller politik over hvordan de ville bruge ChatGPT og i hvilke fag. I grove træk var det i fag som matematik og fysik/kemi. De valgte primært de fag, hvor der ville være et facit, og hvor de kunne få hjælp til at regne det ud. I dansk og samfundsfag skrev de, at de måtte tjekke referater af bøger på ChatGPT. I de få måneder, de havde tilbage af skolen, øvede de matematik opgaver via ChatGPT.
CASE
Henriette er lærer på HF og i foråret 2023 havde hun som altid sat et antal timer af til at gennemgå opgaver formuleret af eleverne. Der var tale om længere besvarelser af et dilemma omkring techgiganter og GDPR som er en lov om persondata. Hun kunne allerede i de første opgaver se, at eleverne havde brugt ChatGPT i stor stil. Det kunne hun se på grund af formuleringerne samt de oplysninger, som opgaverne indeholdt. Det var tydeligt, at nogle af eleverne havde forsøgt at ændre lidt på teksterne for at gøre dem personlige, men i hovedtræk var det meste taget direkte fra ChatGPT. Der var fejl i teksterne, og enkelte steder var både spørgsmål og svar kopieret direkte ind.
Det betød i første omgang, at Henriette ville droppe at bruge timer på at rette opgaver.
Hvorfor overhovedet rette opgaver, som eleverne ikke selv havde besvaret? Som lærer havde hun mange andre ting at bruge sin tid på. Omvendt blev hun også nysgerrig. Eleverne havde fået et antal timer og endda undervisningstid til at lave de store opgaver. Hun ville tjekke, hvor hurtigt, de kunne lave en sådan opgave ved hjælp fra ChatGPT, og hun fandt ud af, at det kunne gøre på en time. Derfor gik hun i tænkeboks omkring, hvordan hun selv som lærer i fremtiden kan formulerer opgaver, som ikke kan fixes af ChatGPT.
MEDIEKILDE
>>I fremtiden skal vi lære for vores egen skyld. Radar
MEDIEKILDE
>>Ekspertgruppens nye (2024) anbefalinger til brug af kunstig intelligens i skolen DR
Tal sammen i gruppen om, hvilken betydning ChatGPT og lignende vil få i fremtiden med udgangspunkt i både Pelin og Silas´overvejelser og Henriettes forsøg på at finde en god måde at forstå eller inddrage ChatGPT på. Ville det for eksempel være en hjælp for dem alle, hvis der var gode guidelines eller regler for brug af ChatGPT i stedet for forbud, sådan som undervisningsministeriets regler siger?
Hvad er jeres egne erfaringer? Bruger i ChatGPT selv om det ikke er lovligt (hvis ikke)?
OPGAVE – I GRUPPERNE
– ChatGPT er en engelsk sprogmodel. Mange danske eksperter vil gerne have en dansk sprogmodel. Læs linket med baggrund for at der skal laves en dansk sprogmodel og lav en kort analyse af fordele og ulemper med særligt fokus på de svar, man kan få på en dansk og engelsk version.
Læs teksten her: Lav et forslag til en politik på området, der gælder jeres skole her og nu.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
