“Sociale medier udfordrer vores demokrati” lyder det ofte. På sociale medier er der både mulighed for at blive eksponeret for fake news, trusler og negative kampagner. Det er dog ofte selve debat-tonen, der henvises til, når der i offentligheden tales om den demokratiske samtale. Debat-tonen afholder ifølge undersøgelser mere end hver tredje fra at debattere på sociale medier. Derudover er antallet af falske profiler medvirkende til, at selve den demokratiske samtale forvrænges. Der kan være tale om direkte løgne, der er skabt og delt af falske profiler men også en negativ påvirkning af debatspor.
Vi har ofte kun øje på det store sociale medier, Facebook, når det kommer trusler og falske profiler. Der er dog markant stigning i antal falske profiler på blandt andet Instagram og TikTok men også Snapchat og LinkedIN. Samt profiler, der kommenterer negativt og ofte under hashtags, der går brugere endnu mere sårbare. Disse falske profiler bliver ofte brugt til kritiske kommentarer eller delinger af budskaber, som personerne bag ikke tør stå ved med navn. I andre tilfælde er falske profiler også anvendt til spredning af kampagner med misinformation.
I dette tema arbejder eleverne med den aktuelle debat om tonen og vilkårerne på sociale medier, mens de samtidig aktiveres til at reflektere over, hvordan de selv reagerer på diskussioner eller information, der har betydning for deres holdninger.
Dialog og læring. Der er potentielt tre steps, hvor dialog er indlagt: Fra start, efter præsentationen og til sidst. Det er vigtigt, fordi elevernes egne erfaringer eller oplevelser kan åbne op for gode indsigter og erkendelser.
Bring gerne egne erfaringer i spil.
Forløbet (90 minutter) er bygget op over fem steps samt kort tid til evaluering. Bemærk, at det er muligt at have temaet som kort reflektion ved at benytte indledende dialog, præsentation og opsamling samt at det er muligt at brede temaet ud over en projektuge eller flere moduler ved at give eleverne længere tid til at skabe et produkt.
1. Indledende erfaringsdialog
2. En præsentation – video
3. Kort opsamling
4. Valgfrit underemne med case, kilder, produkt og refleksioner i grupper op til 3-4 elever
5. Opsamling og evt. præsentation
MERE INFO
Relevante links:
>>Medieudspil om den digitale samtale Regeringen
>> Demokratianalysen 2023 Dansk Ungdoms Fællesråd
>>Viden om fake news, misinformation, disinformation – internt link
>>Videnskabelig artikel om polarisering i USA (engelsk) Harvard University
1. FORSLAG TIL INDLEDENDE DIALOG
Vi skal tale om demokrati og sociale medier – er det et emne, I nogle gange forholder jer til?
Hvordan kan sociale medier påvirke demokratiet?
Er der nogle af jer, der debatterer emner, som interesserer jer eller politik på sociale medier?
Hvad gør I for at tjekke, at de oplysninger, som I får på sociale medier er korrekte?
Hvordan ser I på muligheden for at dele fake news og misinformation på sociale medier?
Der bliver ofte talt om ekkokamre på sociale medier – hvad forstår I ved ekkokamre, og er I selv en del af et ekkokammer?
Supplerende spørgsmål ved god tid
Hvorfor er politikere og meningsdannere bekymret for, hvordan sociale medier påvirker demokratiet?
Tænker I nogle gange over, hvordan jeres holdninger bliver påvirket via de sociale medier?
Hvor får i mest viden, der kan udvikle jeres holdninger (digitalt eller fysisk).
Hvilke fremtidsmuligheder ser I for demokratiet via sociale medier?
2. PRÆSENTATION TIL BRUG I KLASSEN
Denne præsentation gennemgår betydningen af den demokratiske samtale for vores demokrati. Den er udarbejdet af Folketinget og giver flere eksempler på vigtigheden af at kunne debattere frit med hinanden uanset, om vi er enige eller ej. Den er valgt som udgangspunkt for arbejdet med egne refleksioner over demokrati og samtaler online.
3. KORT OPSAMLENDE DIALOG
Hvilke refleksioner har præsentationen sat i gang? Er der demokratisk samtale i det offentlige rum, og hvor har elevernes oplevelsen af, at den samtale lever bedst? Deltager de overhovedet i demokratiske samtaler online? Er demokratiske samtaler udelukkende om politik?
4. OPGAVER I GRUPPER
Arbejdstid 30 minutter
Eleverne inddeles i grupper, der passer til den enkelte klasse og tid til afrunding.
Eleverne skal læse cases og artikel. Hvis der er link til to artikler, opfordres der til, at eleverne fordeler artiklerne mellem sig.
Derefter arbejdes ud fra dialog og refleksion i gruppen med et produkt.
Produkt kan være en plakat, en lille film, en artikel eller et telefoncover.
DER ER TRE VALGFRIE VINKLER
DEBAT OG SAMTALE PÅ OG VIA SOCIALE MEDIER
Denne vinkel fokuserer på debatadfærd og tonen samt konsekvenserne af den demokratiske tone.
YTRINGSFRIHED OG EKKOKAMRE
Denne valgmulighed perspektiverer ytringsfriheden og hjælper eleverne til at genkende ensrettethed på sociale medier.
DEN ALTOVERSKYGGENDE FRYGT FOR AT BLIVE HÆNGT UD
Gennem cases arbejder eleverne med offentligt ansattes præmis og frygt for at blive hængt ud på sociale medier.
I alle opgaver fremgår cases og links til mediekilder samt opgaveformulering
VALGMULIGHED 1
DEBAT OG SAMTALE PÅ OG VIA SOCIALE MEDIER
CASE
“Forkælede møgunge,” “du burde aldrig få en eksamen.”
Josefine blev mødt af hård modstand, da hun under den første corona-nedlukning kommenterede på opslag om studenterkørsel. Det skete på Facebook. Hun mente, at unge havde ret til studenterkørsel, fordi det var deres eneste mulighed for at opleve den historiske fejring. Mange voksne og ældre var uenige med hende. Nogle kommenterede i almindeligt sprog, men de fleste skrev hårde kommentarer og kaldte hende nedladende ting. Også voksne, som hun kendte i forvejen. Efter at have svaret på mange kommentarer over flere dage, begyndte hun så småt at mærke en forandring i sig selv. Kommentarerne og vreden fik indflydelse på hendes humør, og hun droppede de sociale medier i en periode. Flere af hendes venner forsøgte at muntre hende op ved at sige, at hun ikke skulle tage sig af kommentarerne, præcis som hun selv havde sagt til andre tidligere. Det hjalp dog ikke på hendes humør. Da hun og alle andre studenter fik mulighed for at køre studenterkørsel, kunne hun mærke, at de hårde ord og negative kommentarer havde indflydelse på hendes glæde. Josefine var dog langt fra alene. Flere unge i hendes netværk havde samme oplevelse.
Supplerende cases ved god tid
CASE
Jakub er medlem af en gruppe med jobtilbud til ungarbejdere. En dag er der et opslag om job på et lager. Han ser, at der er mange, der tagger unge i kommentarfeltet, men flere kommenterer også med grove bemærkninger som “Aldrig i livet om jeg vil arbejde for den xxxxx,” og det er gennemgående racistiske kommentarer. Jakub er interesseret i jobbet og skriver til virksomheden og får med det samme jobbet. Senere finder han ud af, at virksomheden altid oplever negative og racistiske kommentarer, når de deler jobs eller nyheder online.
CASE
“Hej alle, jeg er ensom!” Sådan indledes en video på Youtube med en ung mand (anonym her), der fortæller kort om sin ensomhed og som ønsker nogle at mødes med. Videoen bliver også delt på Youtube og TikTok i stort antal. Carl, Waldemar og Martin bruger videoen som case i en opgave om ensomhed. Det, de bemærker og arbejder med, er folks reaktioner. De er næsten alle positive. Der er mange, der invitere til forskellige arrangementer og sender likes og omsorg. De registrerer udelukkende få grine-emojies og enkelte negative kommentarer som “Måske du skulle komme ud og få et job.” De negative kommentarer får vrede-emojies.
Vælg en af mediekilderne herunder:
MEDIEKILDE
>>Mette Frederiksen problematiserer tonen på sociale medier. DR
MEDIEKILDE
>>Det digitale demokrati – Dansk Ungdoms Fællesråd
MEDIEKILDE
>>Danskernes holdning til den demokratiske samtale online Slots og Kulturstyrelsen
‘VIDEN OM
Ekkokammer er et samlet begreb for en bestemt form for meningsudveksling eller fælles interesser, der ofte finder sted på sociale medier og online fora. Det er et sted, hvor man udelukkende mener det samme og derfor bekræfter hinandens verdenssyn. Her vil de samme holdninger cirkulere og bekræftes. Man mener, at ekkokamre ikke udelukkende er en digital tendens, men at det bliver forstærket af den digitale udvikling, fordi man selv vælger, hvilke sociale medier man benytter, hvem man følger og liker. Kilde: Den Store Danske
OPGAVE – I GRUPPERNE
Forstår i, hvad bekymringen over sociale medier går ud på?
Kan man skære alle sociale medier over en kam? Er der nogle sociale medier der er bedre end andre, og hvad handler det i givet fald om? Sker det kun på Facebook og X (Twitter), eller kan man opleve det på Instagram og Youtube også?
Lav herefter en valgfri opgave
VÆLG MELLEM
1. Forskellen på generiske opslag og betalte opslag er mennesker. Mennesker, der liker og interagerer, gør nogle opslag populære uanset om det er positive eller negative opslag. En negativ debat skaber lige så mange aktioner som positive, ofte flere. Udarbejd en guide med det, i synes er vigtigt at huske at tjekke, inden man deler, liker, kommenterer. Præsenter guiden som en plakat eller lille film med forklaringer.
2. Find et eksempel på en situation, som i kan vise digitalt og fysisk og beskriv forskellen på, hvordan den kan forme sig på sociale medier i forhold til det fysiske rum. Det kan være en diskussion om politik eller personer eller generelle holdninger.
Beskriv situationen digitalt og fysisk for at nå frem til, hvor stor betydning konstruktionen af det sociale på sociale medier spiller ind, samt hvor stor indflydelse det sociale har i den fysiske verden. For eksempel i forbindelse med argumenter eller debatter og interaktionen mellem mennesker.
3. Lav en øjebliks-analyse af jeres eget feed: Hvad er der mest af på dine sociale medier – holdninger eller viden, inspiration eller sociale aktioner. Sammenlign jeres digital platforme – tag evt. udgangspunkt i et socialt medie og kig på hinandens feed. Præsenter analysen som et kort nyhedsindslag med overskriften: “Det, vi ser på sociale medier, er”.
4. Lav forslag til en lov, der skal hjælpe den demokratiske samtale online. Lav mindst tre konkrete tiltag. Lad jer evt. inspirere af Dansk Ungdoms Fællesråds anbefalinger – se kort uddrag herunder:
“Derfor mener DUF overordnet at:
– Dét der er ulovligt i den ’offline’ verden, også bør være ulovligt i den online verden
– Tech giganter kan reguleres lige så vel som så mange andre virksomheder
– Det er vigtigt at sikre en sund demokratisk udvikling hos børn og unge ved også at indarbejde demokratiske værdier og rettigheder i den digitale verden
Præsenter som video eller som story (canva)
Refleksion: Overvej, hvad det betyder, at kende hinanden og hinandens værdier i den fysiske verden.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 2
YTRINGSFRIHED OG EKKOKAMRE
CASE
Carla følger med i debatten om situationen i Gaza via sociale medier som Facebook og X, uden at hun selv kommenterer eller skriver noget. Hun er med i lukkede grupper fra begge sider af konflikten, fordi hun interesserer sig for emnet. På Facebook oplever hun dog, at det ikke kun er i de lukkede grupper, at folk stimler sammen om en holdning. Det sker også på hendes væg, hvor der på et almindeligt opslag fra en nyhedsside kan opstå lange diskussioner og person angreb. Hun ser, at nogle modtager trusler, og at folks adresse bliver delt. Ofte er hun chokeret over, hvor langt, man må gå på sociale medier med angreb men også med påstande, som ikke nødvendigvis er sande. Påstande, som grupperne tror på og spreder videre ud på sociale medier. Det er tydeligt for hende, at der er to sandheder, og at de to sandheder ikke rykker sig tættere på hinanden men at afstanden mellem brugerne kun bliver dybere.
VIDEN OM
Ekkokammer er et samlet begreb for en bestemt form for meningsudveksling eller fælles interesser, der ofte finder sted på sociale medier og online fora. Det er et sted, hvor man udelukkende mener det samme og derfor bekræfter hinandens verdenssyn. Her vil de samme holdninger cirkulere og bekræftes. Man mener, at ekkokamre ikke udelukkende er en digital tendens, men at det bliver forstærket af den digitale udvikling, fordi man selv vælger, hvilke sociale medier man benytter, hvem man følger og liker.
Kilde: Den Store Danske
MEDIEKILDE:
>>Sociale medier skal både beskytte borgere mod krænkelser og beskytte ytringsfirheden Institut for Menneskerettigheder
MEDIEKILDE:
>>Ytringfrihed kort fortalt Folketinget
MEDIEKILDE
>>Det digitale demokrati – Dansk Ungdoms Fællesråd
Supplerende mediekilder ved god tid
MEDIEKILDE
>>Hvis sociale medier fjerner indh0ld kan det være et problem for ytringsfriheden DR
OPGAVE – I GRUPPERNE
Tal om hvordan formålet med ytringsfrihed kan udfordre hvor lidt og hvor meget, man må skrive på sociale medier. Har i selv haft oplevelser, der har gjort indtryk?
VÆLG MELLEM
1. Diskutér hvordan ytringsfrihed harmonerermed at beskytte borgere på sociale medier mod krænkelser og trusler? Lav nogle overordnede grundregler let fortalt. Evt. som plakat eller video. Tag gerne udgangspunkt i fem grundregler.
2. Diskuter med udgangspunkt i følgende:
Find en case eller find på en case, der har følgende elementer i sig:
Person 1 skriver noget på sociale medier, der ikke er sandt. Person 2 svarer og indleder et personligt angreb. Flere blander sig i debatten, hvor der er usande påstande men også trusler.
Spørgsmål til opgaven:
Hvornår stopper princippet om ytringsfrihed, og hvornår træder behovet for at beskytte brugerne i stedet?
Er ytringsfriheden gældende, hvis det er tydeligt, at person 1 skriver noget usandt med vilje?
Hvor alvorligt skal det være, for at man kan gribe ind overfor andres ytringer?
Hvis diskussionerne kun foregår i ekkokamre, hvor folk er enige eller enige om at være uenige, er det så et problem?
Hvad sker der, hvis folk ikke har ytringsfrihed på sociale medier? (Hvorfor er den vigtig)
Hvem skal gribe ind overfor overskridelser?
Lav et kort oplæg på fem minutter om jeres overvejelser og begrund gerne med principperne om ytringsfrihed.
3. Kan principperne om ytringsfrihed automatisk overføres til sociale medier?
Diskutér og beskriv forskellen på, hvordan ytringsfriheden kan gælde digitalt og fysisk. Er der forskel, og hvordan? Hvem har ansvaret – dels digitalt og dels fysisk. Præsenter forskellen som en video.
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
VALGMULIGHED 3
DEN ALTOVERSKYGGENDE FRYGT FOR AT BLIVE HÆNGT UD
CASE
Crelle arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave i hans første sabbatår. Her er det fast samtaleemne i frokostpausen, at personalet skal gå under radaren, som de kalder det. At gå under radaren betyder, at de ikke må gøre noget, der kan skabe vrede og dermed betyde, at de bliver hængt ud på de lokale sociale medier. Flere fortæller Crelle om, hvordan kolleger er blevet hængt ud med billeder og navn. Det seneste eksempel er kun få uger gammelt og handlede om to pædagoger, der var i skoven med en lille gruppe børn og som en cyklist efterfølgende mente gik for tæt på cykelstien. Han tog et billede og delte med ordene: “Måske en leder, der skulle tale med sine medarbejdere om, hvordan man går i trafikken med små børn. Var ved at styrte!”
Vælg en af mediekilderne herunder
MEDIEKILDE
>>Medarbejdere er bange for at mene noget på sociale medier DR
MEDIEKILDE
>>Hjulmand: sociale medier smadrer vores demokrati DR
MEDIEKILDE
>>Digital chikane er et stigende problem TV2
OPGAVE I GRUPPERNE
Tal om hvad der kan være årsagen til, at tonen på sociale medier er hård. Forstår i, at nogle er bange for at blive hængt ud? Kender i selv eksempler fra jeres hverdag, hvor nogle eller i selv er blevet hængt ud på sociale medier? Hvad kan der gøres for, at det ikke er så udbredt?
Hvem har ansvaret?
Lav herefter en valgfri opgave:
VÆLG MELLEM
1. Diskuter, hvordan man kan sikre sig mod at blive hængt ud? Overvej om det overhovedet er muligt at undgå og diskuter konsekvenserne. Præsenter jeres overvejelser.
2. Lav en øjebliks-analyse af jeres eget feed: Hvad er der mest af på dine sociale medier – holdninger eller viden, inspiration eller sociale aktioner. Sammenlign jeres digital platforme – tag evt. udgangspunkt i et socialt medie og kig på hinandens feed og fokuser målrettet på, om der er nogle, der kan føle sig hængt ud.
3. Lav forslag til en lov, der kan beskytte folk mod at blive hængt ud. I dag findes der forskellige love, der gælder i den fysiske verden og som også kan gælde i den digitale verden, men jeres forslag til en lov skal være målrettet den digitale verden.
Refleksion: Overvej, om i selv har været med til at hænge folk ud direkte eller inddirekte
OPSAMLING – FÆLLES
Når eleverne har arbejdet med opgaver og produkt, er der mulighed for at skabe rum for præsentation af produkterne. Det anbefales at der samles op med mindst tre eksempler på produkter, som eleverne har skabt i grupper med fokus på begrundelse for valg af opgave, pointer fra samtalen i gruppen samt præsentation.
Opgave
>>Cases
>>Links til artikel
>>Opgaver – besvarelse
Case: Jakob prøver sine holdninger af
Mediekilder:
>> Medieudspil – se side seks Regeringen
>> Sådan kan du styre uden om falske nyheder. Tjekdet
>> Algoritmer og hvordan de påvirker os ADD
>> Demokratianalyse 2023 – Afsnit om Holdninger til debatten online hos unge Dansk Ungdoms Fællesråd
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal i gruppen om, hvor I får jeres viden og holdninger til demokratiet fra. Er det som Jakob mest fra de sociale medier og i hvilken form? Med form menes, om der er tale om andres holdninger, der for eksempel kan læses i opslag eller kommentarer og tråde, eller om det er links til medier eller andre websider, der deles på sociale medier. Hvilke fordele og begrænsninger er der for en demokratisk samtale, og hvordan forholder I jer til det? I den årlige demokratianalyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser det sig, at unge har gavn af andres holdninger online – hvordan ser I jer selv i de tal, den viser?
Hvad er med andre ord den største udfordring for den demokratiske samtale.
Produkt:
5. Det perfekte billede - reels og snap
>>Cases
>>Links til artikel
>>Opgaver – besvarelse
Case: Markus og Henriette bruger to timer om dagen på billeder
Case: Laura forsøger sig med det uperfekte
Case: Den perfekte familie
Mediekilder:
>>Man må selv tage ansvar mener ungdomspsykolog Go´Aften DK
Kilde: Det uperfekte billede trender
Kilde: Kendte viser deres uperfekte liv og udseende
Opgaver – tal om indholdet og afslut med et valgfrit produkt
Tal i gruppen om, hvad reglerne er. Er der for eksempel ok at dele et billede fra Parken, når andre kan identificeres på billedet? Billed
Produkt: Lav det perfekte billede. Start med at beslutte jer for, hvad billedet skal signalere. Brug alle virkemidler, som i kan komme i nærheden af og beskriv hvilke metoder i har brugt. Lav herefter en guide til at skabe det perfekte billede
Produkt: Kategoriser “perfekte billeder” – hvad er en perfekt billede for jer? Brug følgende overvejelser:
Er det perfekte billede et billede på noget ægte, eller er det perfekte billede af noget smukt/lækkert? Er det perfekte billede et billede , hvor produkt og billede stemmer overens eller noget fjerde?
Produkt: Diskutér hvilke fordele og ulemper der er ved billeder ud fra perfektshedstanken – beskriv mindst tre fordele og tre ulemper
Refleksion: Hvordan bliver du påvirket af billeder?
