Sådan vil jeg comitte mig til at bruge de sociale medier

Sådan vil jeg comitte mig til at bruge de sociale medier

Jeg har set det en del gange efterhånden, fra fagfolk, fra medierne, fra brugerne. Der er en stigende utilfredshed og ikke mindst utryghed ved de sociale medier. Fra ”det er værre end Nationen” til ”Facebook er skyld i Trumps sejr” og ”falske nyheder spredes alt for nemt på de sociale medier” og til en mere modløs opfattelse og kommunikation på sociale medier, der bærer præg af, at mange har mistet troen på mennesket. I disse dage udsættes Twitter for massiv (og berettiget) kritik for at være redekasse for hård medfart, mobning under anonyme forhold samt ikke mindst for også at være stedet, hvor ord og meninger løber hashtagsløbsk.

Jeg har en agenda

Der kan være al mulig grund til at advare mod de sociale medier, og eftersom jeg arbejder med netop at rådgive og undervise om sociale medier – også omkring børn og unges færden, tror mange, at jeg bruger al min tid på at advare mod sociale medier, falske nyheder og de åbenlyse udfordringer.

Men det gør jeg ikke.

Min agenda er en anden. Jeg arbejder for, at vi lærer at bruge de sociale medier på en langt mere bevidst og konstruktiv måde. For hvis vi skal passe på hinanden og sågar demokratiet, skal vi holde op med at tro, at den negative udvikling er de sociale mediers skyld alene. Det er brugernes skyld og ansvar. Medierne udvikler sig med brugernes anvendelse – det er os, der skaber udviklingen. Nøjagtig ligesom når børn og unge har lært af bruge medierne på en måde, der både er hurtigere og vildere end nogen kunne have forstiller sig. Det gælder alle aldre, alle typer og folk med forskellige holdninger og agendaer.

Er det så Facebooks skyld? Er det de sociale mediers skyld?

Vi bør selv tage ansvar

Eller er det vores uhæmmede brug af mulighedernes ultimative svirp med halen? Helt ud til det yderste – om det bare er en enkelt gang eller det bliver en metode, en hverdag. Ikke kun i vores aktive deling og opsætning men snarere og endnu værre også i vores optagelse og refleksion – det vi bringer ind, optager og deler videre, det der får betydning for vores eget og andres verdensbillede. Fra det små til det store. Fra en lille observans til store og løsslupne samtaler og holdninger, der sætter sig deraf?

Vi er nødt til ikke at begræde de falske nyheder men at bruge fem minutter ekstra på at finde de sande. Vi er nødt til at være bevidste brugere i stedet for hovedløse hversagssurfere, der fixer på et opslag eller en nyhed baseret på det, der streng taget kunne være naboens lokumsfilosofi. Vi er nødt til ikke at begræde den dybe journalistiks død men aktivt at søge og støtte den. Vi er nødt til at mute negativitet – vi er med andre ord nødt til at gøre os umage. Ikke kun i det, vi deler, men i høj grad også i det, vi lader os eksponere for.

Erstat digital dannelse med almindelig sund fornuft

Og her kommer det fortærskede begreb “digital dannelse” faktisk på banen. Hvis man ser på dannelse som begreb, handler det om noget med at lære at være. Digital dannelse indeholder efterhånden mere forståelse af knappernes formåen mere end menneskelig fornuft. Man kunne med god effekt erstatte dannelse med almindelig sund fornuft og umage. At gøre sig ekstra umage for ikke at svælge i den nemme løsning, når man nu sidder der bag skærmen. At gøre sig umage for at gøre plads til almindelig sund fornuft der bag skærmen. Hel basic.

At lære at trykke på knapper er måske noget digitalt, men der er reelt ikke forskel på en køledkabsknap og så en skærmknap. Hvorfor du skal trykke på knappen, er det vigtigste. Skal der skrues op for kulden i køleskabet? Skal din computer gemme koden til webbank? Ja/nej. Hvorfor / hvordan. Det er umagen værd at sætte sig ind i, hvorfor computeren skal eller ikke skal gemme koden. Det står endda oftest i forbindelse med valgmuligheden.

Digital dannelse er distanceret. Det burde hedde digital fornuft. I hvert fald langt hellere digital forståelse og opdragelse end digital dannelse.

Og for nu at vende tilbage til alt det, folk tror, jeg advarer imod. Det eneste, jeg advarer imod, er at tro, at tingene er anderledes, bare fordi de foregår bag en skærm. Derfor har jeg comittet mig til at tage ansvar for min egen adfærd på sociale medier. Den har jeg løbende justeret, for jeg ved som fagperson, at man selv har stor indflydelse på, hvad man bliver eksponeret for, og hvem man følger. Det kræver bare fem minutter om ugen – for nogle måske om dagen – at være en bevidst bruger.

Her er mit nytårsfortsæt, og jeg er allerede begyndt:

Facebook:

Det jeg eksponeres for:

Jeg rydder op en gang om ugen. Finder ud af, hvem jeg vil følge, sorterer i de løbende forslag og algoritmen. Det tager kun fem minutter at “rense sit feed” engang imellem. Facebook gør det faktisk også ret nemt – du kan altid få hjælp til at sortere og indstille, så det passer til dit behov. Prøv dig frem.

facebook-goer-det-nemt

Det jeg udtrykker:

Konstruktiv og ægte er bedre end allestednærværende og kommenterende på alt. Endda kritik som jeg kunne være enig i. Jeg kan sagtens like kritiske opslag, men jeg skruer ned for debatlysten indenfor emner, der ikke umiddelbart har relevans for mig. Ofte er det blot overspringshandling. På Facebook vil jeg ikke censurere mig selv så langt, at jeg udelukkende er strategisk. Jeg vil give af mig selv, præcis som jeg sætter pris på, at mit netværk giver af sig selv. Og til det skal føjes, at jeg selvfølgelig altid vælger, om mine opslag er offentlige eller private.

 

LinkedIn:

Det jeg eksponeres for: LinkedIn er langt fra så nem at sætte op som Facebook, men jeg er begyndt at unfollowe personer, der fylder for meget i mit feed med indlæg, der ikke indeholder værdi men udelukkende salg af deres produkter. Jeg er også begyndt at handle på, at jeg faktisk bliver træt af, at folk bruger netværket skamløst til at dele anbefalinger, de har fået af kunder. God skik er et must for mig på LinkedIn.

Det jeg udtrykker: LinkedIn er perfekt til at søge kompetencer til mange forskelligartede opgaver, og jeg sætter stor pris på den positive dialog, man kan få, når man slår noget op. Jeg vil så vidt muligt altid anbefale relevante kompetencer, når folk i mit netværk spørger. Og jeg vil blive ved med at gøre det troværdigt, så det ikke er noget-for-noget.

Deling af artikler, der har inspireret mig eller giver mig værdi og som jeg dermed tror, kan give andre værdi – det er et must for mig.

LinkedIn er stadig et perfekt erhvervsnetværk, og jeg deler ikke den løbende kritik af platformen.

 

unknownInstagram:

Her er jeg helt privat og følger og bliver kun fulgt af personer, som jeg har en eller anden forbindelse til. Jeg vælger derfor selv, hvad jeg vil se, og hvor jeg vil kommentere, ligesom jeg vælger hvem, jeg viser billeder til. Det vil ikke ændre sig. Jeg er også ret vild med Instagram fortsat – måske af same årsag.

 

unknown-2Snapchat:

Vi bliver aldrig rigtig gode venner, men jeg er mest på for researchens skyld nu, hvor jeg arbejder med børn og sociale medier. Så jeg vil ikke ændre noget som helst i år og alle, der tror, at det kun er et spørgsmål om tid, inden jeg for alvor går all in, tager fejl. Det er en bevidst beslutning.

 

unknown-1Twitter:

Præcis som min færden på Twitter er en bevidst beslutning. Jeg bruger det kun til research og til inspiration, og jeg elsker platformen til netop det formål. Men det er lang tid siden, jeg ændrede min profil og stopped med at lave opslag, og det har frigivet aldeles mange timer.

 

 Andre sociale medier:

Jo – hvis de giver mening. Men min tid er kostbar, og jeg vil hellere have tid til at være en bevidst bruger end jeg vil være på uden relevans.

Er disse toner nye for mig? Egentlig ikke. Men jeg vil nu alligevel gøre mig langt mere umage, end jeg hidtil har gjort. Blandt andet ved at sortere og fremelske sande nyheder og spændende perspektiver og lokalisere falske nyheder, hårdt sprog og dårlig SoMe skik.

Vil du være med til at blive en (endnu) mere bevidst bruger af sociale medier? Så kan det være, vi kan gøre en forskel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*